En ny undersøgelse foretaget af EU-kommissionens fælles forskningscenter beskriver næsten 300 avancerede dyrefri modeller, der kan anvendes til forskning i luftvejssygdomme og udvikling af nye lægemidler og terapier.

Luftvejssygdomme som astma, kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL), cystisk fibrose, lungefibrose og lungekræft er de mest almindelige af alle sygdomme og er verden over årsag til mange dødsfald.
Imidlertid fejler over 90% af de nye lægemiddelkandidater i kliniske forsøg og opnår aldrig godkendelse. Selv om der er flere grunde til dette, så bliver dyremodellers begrænsede muligheder for at eftergøre og fange vigtige aspekter af den menneskelige fysiologi og sygdom i stigende grad fremført som en væsentlig grund.
Interessen samler sig derfor om dyrefri modeller og metoder baseret på menneske-relevante værktøjer og tænkning for at fremme vores forståelse af luftvejssygdomme og give patienterne nyt håb.

En videns-database over avancerede dyrefri modeller er nu frit tilgængelig
EU-kommissionens referencelaboratorium for alternativer til dyreforsøg (EURL ECVAM), har udarbejdet en unik videns-database, der indeholder detaljerede beskrivelser af næsten 300 dyrefri modeller, der anvendes til forskning i luftvejssygdomme.
Videns-databasen er i et brugervenligt regnearksformat og er gratis tilgængelig til download fra EURL ECVAMs samling i det fælles forskningscenters katalog.

Ved opbygningen af videns-databasen blev over 21.000 sammendrag af artikler fra den videnskabelige litteratur gennemgået, og ud fra disse blev i alt 284 publikationer valgt ud fra kravet om at finde de mest repræsentative og innovative modeller.
“Såvidt vi véd er det første gang at sådanne avancerede dyrefri modeller, der anvendes inden for biomedicinsk videnskab, er systematisk indsamlet og analyseret,” siger Laura Gribaldo fra det fælles forskningscenter. “Det har virkelig været en udfordring at samle al information i et struktureret og let tilgængeligt format, da der findes en enorm mængde forskellige data spredt over en ligeså stor mængde af forskellige videnskabelige tidsskrifter og elektroniske ressourcer.”

For at supplere videns-databasen offentliggør forskningscentret også en rapport, der analyserer de modeller og metoder, der beskriver den nyeste viden fra forskellige perspektiver og på et højt niveau – herunder de mest udbredte modeltyper, i hvilke sammenhænge de typisk anvendes og nye tendenser. En beskrivelse af den anvendte analysemetode gives også.

“Lad os tage eksemplet med lungekræft”, siger Laura Gribaldo”, i dag er enkle modeller baseret på cellelinjer stadig fremherskende og i anvendelse. Imidlertid viser vores gennemgang, at forskere tiltrækkes mere og mere af sofistikerede tilgange baseret på tre-dimensionelle organoider og lunge-på-en-chip-enheder, der kan modellere mere komplekse biologiske- og sygdomsveje.”

Mange kan drage fordel af undersøgelsesresultaterne
Det er indlysende, at biomedicinske forskere kan bruge videns-databasen til at identificere modeller og metoder, der kan tilpasses og anvendes til at tackle deres specifikke forskningsspørgsmål. Men også undervisere kan videregive information om de nyeste teknikker til deres studerende, medens de organer, der finansielt støtter forskning, kan overveje tendenser, definere effektive forskningsveje og målrette lovende investeringsområder.
Derudover forventes det, at videns-databasen vil være til særlig stor nytte for de relevante myndigheder i EU-medlemsstaterne, så de kan sikre sig, at projektansøgere grundigt har undersøgt eksistensen og overvejet brugen af sygdomsmodeller og -metoder uden brug af dyr.

… og mere er på vej
EURL ECVAM har nu også kastet sig over at gennemgå dyrefri modeller og –metoder på flere andre sygdomsområder – herunder brystkræft, immun-onkologi, autoimmunitet, hjerte/kar-sygdomme og immunogenicitet* af avancerede lægemidler. Disse særlige områder er valgt ud fra sygdomsforekomst og –prævalens**, afhængigheden af relateret forskning i dyremodeller og mængden af udførte dyreforsøg.

“Brug af dyrefri sygdomsmodeller i biomedicinsk forskning giver videnskabelig mening”, fortæller professor Maurice Whelan, forsker på det fælles europæiske forskningscenter og leder af EURL ECVAM. “Vi håber virkelig, at denne videns-database vil inspirere forskere, der i øjeblikket er afhængige af dyremodeller til deres forskning og vi vil stimulere sund videnskabelig debat, udfordre tankesæt og bane vejen for en bedre og mere menneske-relevant videnskab uden brug af dyr.”

EU anvendte i 2017 ca. 10 millioner dyr til eksperimentelle procedurer, hvor ca. 70% af dem blev brugt til sygdomsrelateret forskning. Som beskrevet i direktiv 2010/63 / EU om beskyttelse af dyr til videnskabelige formål er det endelige mål med EU-politikken, at der sker en fuld erstatning af dyreforsøg så hurtigt som videnskabeligt muligt. Arbejdet med videns-databaserne er et stort skridt på vejen dertil, men det kræver, at forskningsstanden bliver sig deres ansvar bevidst om aldrig at udføre forsøg på dyr, hvis der findes en videnskabelig relevant dyrefri metode. Hér halter det desværre fortsat meget.

* Immunogenicitet er et molekyles evne til at fremprovokere et immunrespons (produktion af beskyttende antistoffer af hvide blodlegemer – stoffet behøver ikke at være toksisk for at gøre dette)

** Prævalens: antallet af personer med en given sygdom på et givet tidspunkt i en afgrænset befolkning.