Blodkræftforskning med ny teknik

Forskeren Anna Fyrberg ved Linköpings Universitet arbejder med at udvikle nye lægemidler til behandling af blodkræft. I sin forskning anvender hun RNAi-teknik på dyrkede menneskeceller, istedet for mus knockout-mus.

Acute_leukemia-ALLLeukæmi (blodkræft) er et lille forskningsområde, og dødeligheden på grund af denne sygdom per år er lav sammenlignet med for eksempel dødeligheden på brystkræftområdet. Antallet af nyopdagede tilfælde af leukæmi per år er også få, og af den grund har farmaceutiske virksomheder ikke det store incitament til at hælde mange forskningspenge i sygdommen. For nogle typer af blodkræft har udviklingen af lægemidler været så langsom, at en række af de lægemidler og behandlingsmetoder, der anvendtes i 70’erne, fortsat er i brug.

Mange patienter udvikler resistens mod de kemoterapeutiske stoffer der anvendes. Resistensen beror på, at de enzymer, der kan aktivere stoffet inde i cellen, mindskes eller helt ophører med at findes i cellen. For at efterligne og studere dette fænomen, har Anna Fyrbergs forskergruppe udviklet en metode som indebærer, at de ved hjælp af en teknik kaldet RNAi meget hurtigt kan reducere aktiviteten af disse enzymer i cellerne. I leukæmipatienter kan det tage måneder eller år førend det sker, men med RNAi-teknikken kan det ske på et par dage.

Anna Fyrbergs forskning inkluderer resistensstudier og testning af substanser med henblik på at udvikle nye lægemidler. Blandt andet er det aktuelt at teste om lægemidler, som er virksomme ved andre kræftformer, også har en effekt på leukæmi. De modeller der udvikles, vil også blive anvendt til at vælge den rigtige medicin til den enkelte patient. Fyrberg ønsker at udvikle lægemidler, der også har celledræbende effekt i celler, der allerede er blevet resistente over for de klassiske lægemidler.

Anna Fyrberg finder, at der er mange fordele ved at anvende cellekulturer istedet for musemodeller: “Metoden med celler er hurtigere, enklere og billigere. Desuden er der rent genetisk artspecifikke forskelle mellem mennesker og mus, hvilket betyder, at resultaterne ikke er direkte omsættelige. Derfor føler jeg, at det giver langt mere pålidelige resuktater, at arbejde med humane cellemodeller”.

[socialring]

Har du en kort besked, kan du skrive til os hér. Du kan alternativt lægge en besked hos det firma der passer telefon for os — nummeret er

 88 24 59 54

Vil du sikre dyrefri forskning i fremtiden?

Af etiske grunde er det vigtigt at støtte dyrefri forskning. Ikke blot fordi dyrene skånes for lidelser, men fordi forskningsresultaterne er menneske-relevante og ikke forstyrres af, at være udført i en helt anden organisme.
Forsøgsdyrenes Værn finansierer forskning, der kan erstatte dyreforsøg og vi har en seriøs, proaktiv tilgang til udfasning af forsøgsdyr i medicinsk forskning – helt i tråd
med EU-direktivet på området.
Forsøgsdyrenes Værn mener, at en fuldstændig erstatning af dyreforsøg med andre metoder på sigt vil føre til teknologisk innovation, fremme lægevidenskaben og levere pålidelige data, der er relevante for mennesker.
Hjælp forsøgsdyrene – giv din støtte på: 1551-4 69 82 82 eller
MobilePay 55 88 70
Mærk dit bidrag Dyrefri Forskning.
Gaver er fradragsberettigede efter SKAT’s regler, men husk i så fald at oplyse cpr.nr. hér.
Læs om nogle af de projekter Forsøgsdyrenes Værn har støttet her…

Hajer og Covid-19

En halv million hajer risikerer at blive dræbt ved fremstilling af Covid-19-vaccine.

Databaseanalyser er bedre end dyreforsøg.

_________________________

_________________________

Brugte frimærker modtages med tak

_________________________

_________________________