Handel med vilde aber

For at forsyne vestlige forsøgslaboratorier med forsøgsaber indfanges vilde aber. Dyrene gennemgår store lidelser – ikke mindst under indfangning og transport – hvilket fremgår af filmoptagelser.

Opdatering 20. oktober 2010:

Grusom handel med vilde aber fortsætter

Forsøgsdyrenes Værn og de øvrige dyreværnsorganisationer i Forsøgsdyrenes VærnECEAE (The European Coalition to End Animal Experiments) har længe arbejdet på at få indført et fuldstændigt forbud mod forsøg på ikke-menneskelige primater – foreløbigt uden held.

Restriktioner uden virkning
EU har indført en række restriktioner på forsøg på ikke-menneskelige primater – men det har desværre blot betydet, et mange virksomheder har flyttet deres forsøg til lande uden tilsvarende lovgivning. Antallet af aber, der anvendes i forsøg, er stadig så højt, at avl i fangenskab slet ikke kan følge med efterspørgslen. Konsekvensen er, at vildtlevende aber på brutal vis indfanges i bl.a. Cambodia, Malaysia og Mauritius og sendes videre til forsøgslaboratorier verden over.

Usminket mishandling
En undersøgelse udført af den britiske forsøgsdyrsorganisation BUAV har afsløret, hvordan jægere hårdhændet indfanger makakaber i Mauritius’ jungle. Makakaberne er yderst sociale dyr, der er vant til et liv blandt artsfæller i frodige sumpskove eller i junglen. I skærende modsætning til det holdes de tilfangetagne aber indespærret i trådbure eller små aflukker med betongulve indtil de sendes videre – enten direkte til forsøgslaboratorier eller til avlsfarme, hvor de skal producere fremtidige forsyninger til laboratorierne. Handlen foregår på trods af, at CITES (Konventionen om International Handel med Udryddelsestruede Vilde Dyre- og Plantearter) har opført makakaber på listen over dyrearter, med hvilke handel kun er tilladt under kontrollerede forhold.

Oprindelig kampagne:

Handel med vilde aber

Hvor foregår handelen med vilde aber?
Indfangning og handel med vilde aber foregår primært i tredieverdenslande. Kenya, Senegal, Tanzania, Nepal og Thailand er nogle af de nationer, der har påkaldt sig international opmærksomhed, hvad angår denne lukrative, men uetiske, indtægtskilde. I de senere år er også Cambodia blevet en vigtig spiller i fremskaffelsen af og avl med vilde aber, og de cambodianske jægere står ikke tilbage for deres kollegaer i andre lande, hvad angår brutalitet og grusomhed.

Hvorfor sker dette?picture taken at Vanny Bio-Research in Cambodia
Der er en stigende efterspørgsel på aber til forsøg. En stor del af de forsøgsaber, der anvendes rundt om i verden, avles i fangenskab, men indavl og stigende efterspørgsel har betydet en vækst i anvendelsen af aber fanget i naturen. En medvirkende årsag er, at vilde aber er meget billigere end de opdrættede. Så længe forskere bruger aber i forsøg, så længe vil denne brutale jagt på vilde aber foregå.

Flertal af EU-borgere siger nej til aber i forsøg
De europæiske befolkninger tager kraftigt afstand fra brugen af aber i forsøg. I forbindelse med en offentlig høring vedrørende EU’s dyreforsøgslov – iværksat af den Europæiske Kommission – svarede hele 82% af deltagerne således, at abeforsøg efter deres mening var uacceptable. Alligevel er antallet af abeforsøg i vækst, og alene i Europa anvendes årligt over 10.000 aber til forsøg. En del af den danske forskerstand og medicinalindustri bifalder desværre denne udvikling og insisterer på, at der fortsat er behov for at udføre forsøg på aber.

Se filmoptagelser fra Cambodia, optaget af vor søsterorganisation BUAV. 

Filmoptagelser viser hvad der sker ved indfangning
I filmoptagelserne ser man langhalede makakaber, også kaldet “Java makakaber” (Macaca fasciculatis). Denne makakabe står opført på CITES’ Appendiks II, hvilket betyder, at handel med dyrearten kun er tilladt, såfremt den foregår under kontrollerede forhold.  CITES står for “Convention on International Trade in Endangered Species of Wild Fauna and Flora”. Cambodia tiltrådte CITES-konventionen i 1997, og landet burde således efterleve konventionens krav, men optagelserne fra den britiske dyreværnsforening BUAV viser, at såvel indfangning som opdræt af de cambodianske makakaber er under al kritik.

Den langhalede makakabe er meget udbredt i Asien og lever typisk i sumpskove. I filmoptagelserne ser man, hvorledes indfangningen af aberne foregår: jægerne hamrer på træstammerne med bådsårer eller kaster ting ind i trækronerne for at skræmme dyrene ud af deres skjulesteder. Aberne forsøger fortvivlet at undslippe, men indfanges i jægernes udspændte net.

Den efterfølgende håndtering af dyrene er ligeså hårdhændet som selve indfangningen. For at pacificere dem og for ikke at blive bidt, svinger jægerne de skrækslagne dyr rundt i halerne, eller fastholder deres arme på ryggen.

Helt uacceptabel behandlingTrading_In_Cruelty_09[1]
Ifølge Nedim Buyukmihci, der er dyrlæge og professor emeritus ved University of California, er en sådan behandling af dyrene helt uacceptabel. “Håndteringen af dyrene er modbydelig og respektløs. Denne abeart har ingen gribehale og en sådan behandling [at svinge dyrene rundt i halen, red.] kan medføre skader såsom overrevne haleryghvirvler, hvilket påfører dyrene stor smerte. Nogle af aberne får armene fastspændt bag på ryggen, så armene ligefrem rører hinanden. Derved får dyrene skulderleddet forstrakt, og man risikerer, at skulderen rives af led. Der er ingen tvivl om, at aberne udsættes for smerte, og at de er meget angste og ophidsede.”

Hvad sker der efter indfangningen?
Efter de er blevet indfanget, stuves aberne sammen i bunden af en båd, og dyrene fragtes nu over lange afstande tilbage til den landsby, hvor jægerne kommer fra. Turen kan tage flere dage, og i al den tid ligger aberne fastklemte i net og kommer kun op af lastrummet, når de skal fodres – det er vigtigt for jægerne, at dyrene overlever, indtil de er blevet solgt videre. Indespærringen er imidlertid en stor belastning for et vildt dyr, og tabstallene er stort, idet mange dør af chok eller får alvorlige mentale forstyrrelser.

Abeunge uden sin mor.
Abeunge uden sin mor.

Jægerne ser stort på, om aberne er drægtige eller har en diende unge. Optagelser viser således, hvordan jægerne i ét tilfælde fjerner en unge fra sin mor og propper unge og mor i hver sit net. Begge dyr er tydeligvis traumatiserede på grund af adskillelsen, og det er tvivlsomt, om ungen overlevede sejlturen.

Når jægerne kommer tilbage til landsbyen, sælges aberne til en opkøber, og endnu engang skal dyrene ud på en opslidende rejse – nu i metalbure stuvet sammen på en lastbil. Da filmoptagelserne blev lavet, gik turen til avlsfarme, som leverer forsøgsaber til laboratorier og forsøgsinstitutter i bl.a. Europa, USA og Kina.

Hvad kan du gøre?

Forsøgsdyrenes Værn opfordrer alle med respekt for dyr til at bakke op om vor kampagne mod indfangning af, og forsøg med, aber. Du kan støtte vor indsats ved at sende protestbreve:

■ Skriv til den cambodianske premierminister og bed ham forbyde indfangning af, avl med og eksport af langhalede makakaber til forsøgsdyrsindustrien. Klik for at læse forslag til tekst.

■ Skriv til den cambodianske ambassadør i Storbritannien (som også har ansvar for relationer med Danmark) og bed ham anmode den cambodianske regering om at forbyde indfangning af, avl med og eksport af langhalede makakaber til forsøgsdyrsindustrien. Klik for at læse forslag til protestbrev.

■ Skriv til CITES’ sekretariat i Schweiz og bed dem iværksætte en grundig undersøgelse af Cambodias handel med makakaber – og bed Sekretariatet opfordre CITES-medlemmer til at indstille al handel med Cambodia inden for rammerne af CITES-samarbejdet. Klik for forslag til tekst.

■ Støt Forsøgsdyrenes Værns arbejde: giv en gave eller bliv medlem.
Hver eneste dag anvendes flere end 1000 dyr til forsøg i Danmark, og på årsbasis flere end 12 millioner i EU – selvom der findes alternative metoder, hvor dyr ikke indgår. Der er derfor fortsat brug for Forsøgsdyrenes Værns indsats. Ethvert bidrag modtages med tak!

Yderligere fakta

Indespærret i abescentre
Efter at de blevet leveret til avlsfarme eller andre primatcentre, lever dyrene under helt urimelige forhold. På et af centrene, Vanny Bio-Research, sidder store grupper af aber indespærret i tomme aflukker med betongulv uden strøelse af nogen art.

Abernes eneste adspredelsesmuligheder består af en gynge og et par siddehylder. For aber som disse er dét at klatre højt op i trækronerne en integreret del af deres levemåde. Men på avlscentrene har dyrene ingen mulighed for at klatre. Blev dyrene ikke psykisk ødelagte under indfangningen og transporten, så bliver de det helt sikkert i disse golde omgivelser.

Andre aber på Vanny Bio-Research sidder under endnu mere rystende forhold: spærret inde i små metalbure. Disse aber er totalt afskåret fra at klatre og sidder enten alene eller parvis. For sociale dyr som bl.a. makakaber er det en stor belastning at skulle være alene. I nogle af burene sidder ganske små abeunger enten helt alene uden deres mor eller sammen med en anden forældreløs unge.

Ungerne holder forskræmt om de tøjdyr, der ligger i nogle af burene eller klynger sig til den anden lille abeunge i buret. Aber er i sociale dyr, og de har behov for kontakt med artsfæller såvel som for stimulerende omgivelser. At holde dem indespærrede i isolation og/eller uden mulighed for at holde sig aktiverede er under al kritik.

På primatcentrene avler man på de indfangne dyr, og afkommet transporteres til forsøgsinstitutter og laboratorier i udlandet. I øjeblikket anvendes der ikke aber til forsøg i Danmark, men det billede kan hurtigt ændre sig. Desuden, når danske forskere og medicinalfirmaer vil foretage abeforsøg, udføres det på laboratorier i udlandet. Medicinalfirmaet Novo Nordisk har for eksempel opført et primatcenter i Tjekkiet, og biotekfirmaer har udført forsøg på primatcentre i Kina. Da aberne fra de cambodianske avlsfirmaer bl.a. havner i europæiske laboratorier har Danmark et medansvar for de cambodianske abers lidelser. Forsøgsdyrenes Værn samarbejder internationalt for at få et forbud mod indfangning af vilde aber til forsøg, og for at få sat en stopper for abeforsøg generelt.

[socialring]

Har du en kort besked, kan du skrive til os hér. Du kan alternativt lægge en besked hos det firma der passer telefon for os — nummeret er

 88 24 59 54

Vil du sikre dyrefri forskning i fremtiden?

Af etiske grunde er det vigtigt at støtte dyrefri forskning. Ikke blot fordi dyrene skånes for lidelser, men fordi forskningsresultaterne er menneske-relevante og ikke forstyrres af, at være udført i en helt anden organisme.
Forsøgsdyrenes Værn finansierer forskning, der kan erstatte dyreforsøg og vi har en seriøs, proaktiv tilgang til udfasning af forsøgsdyr i medicinsk forskning – helt i tråd
med EU-direktivet på området.
Forsøgsdyrenes Værn mener, at en fuldstændig erstatning af dyreforsøg med andre metoder på sigt vil føre til teknologisk innovation, fremme lægevidenskaben og levere pålidelige data, der er relevante for mennesker.
Hjælp forsøgsdyrene – giv din støtte på: 1551-4 69 82 82 eller
MobilePay 55 88 70
Mærk dit bidrag Dyrefri Forskning.
Gaver er fradragsberettigede efter SKAT’s regler, men husk i så fald at oplyse cpr.nr. hér.
Læs om nogle af de projekter Forsøgsdyrenes Værn har støttet her…

Hajer og Covid-19

En halv million hajer risikerer at blive dræbt ved fremstilling af Covid-19-vaccine.

Databaseanalyser er bedre end dyreforsøg.

_________________________

_________________________

Brugte frimærker modtages med tak

_________________________

_________________________