forsøgsdyrenes værn LFV

Forbruget af forsøgsaber er så højt, at avl af dyr i fangenskab ikke kan følge med efterspørgslen. Det rammer nu i endnu højere grad den vilde bestand af aber.

Der er på verdensplan opstået stor mangel på forsøgsaber. Det skyldes i høj grad pandemien, Covid-19, som har fået forskere over hele verden til at igangsætte forskning i og udvikling af vacciner. Efter de første vacciner kom på markedet er nye vacciner på vej, og alle lande og alle forskergrupper vil gerne være med, for der er prestige i at producere vaccinerne og der er frem for alt rigtig mange penge at tjene.

Forsøgsdyrenes-Værn-Indfangning-af-vilde-aber-2

Den store efterspørgsel på forsøgsaber skyldes især tre ting 1) Covid-19 har skabt ekstraordinær efterspørgsel på aber 2) pandemien, sammen med USA’s handelsboykot mod Kina, lukkede eksporten af forsøgsaber fra Kina til USA. Førhen kom 60 procent af de ca. 35.000 aber, der blev importeret til USA, fra Kina 3) pandemien forværrede et allerede eksisterende underskud af forsøgsaber til anden testning og forskning end den, der vedrører Covid-19.

De store primatcentre kan ikke følge med efterspørgslen. Det har åbnet for en intensiveret indfangning af vilde aber, som tilsyneladende kun har set sin begyndelse.

Stor optrapning af abeindfangning på Mauritius 
Forsøgsdyrenes Værn erfarer nu, at Mauritius’ regering har givet firmaet, Biosphere Trading, tilladelse til at indfange endnu flere langhalede makakaber/cynomolgusaber  således, at det forøger sin kapacitet fra 800 til 7500 aber. Derved vil de årligt kunne eksportere yderligere 1500 aber til opkøbere over hele verdenen.
Mauritius er allerede en af verdens største eksportører af cynomolgusaber til den globale forskningsindustri og sender hvert år tusinder af aber på lange transporter til USA, Canada og Europa. I 2020 blev der eksporteret 10.827 cynomolgusaber fra landet, en stigning på 40% (fra 3088 aber) i forhold til 2019.

Brutale fangstmetoder 

Forsøgsdyrenes-Værn-Indfangning-af-vilde-aber-5
En forhandler af aber til forsøg fremviser stolt sit “produkt”.

Lokale medier oplyser, at Biosphere Trading Ltd har til hensigt at involvere lokalbefolkningen i indfangningen af de vilde dyr og med tanke på det, dyrene skal gennemgå ved sådanne indfangninger, giver det anledning til stor bekymring rent dyreværnsmæssigt. 

Det er blevet dokumenteret, at aberne indfanges med brutale metoder i naturen, rives fra deres familiegrupper og holdes fanget under rystende forhold i  opsamlingscentre på øen. Herfra fragtes de på lastbiler til lufthavne og sidenhen i  flyenes lastrum til opkøbere i f.eks. Europa. Her opholder de sig, indtil de indkøbes af  forsøgslaboratorier, som vil udføre forsøg på dem – bestilt af forskere. Der er ingen  hensyntagen til, at aberne kan være en del af en familiegruppe. Det antal der er bestilt, bliver uden hensyntagen plukket ud.  

Danske forskere udfører forsøg på aber i udlandet
Danske forskere benytter også aber på udenlandske forsøgscentre, der lever af at udføre afprøvninger og forskning, og er derved med til at støtte den fortsatte handel med vildtindfangede aber. Forskerne bestiller de forsøg, de ønsker udført på aber, og modtager så senere resultaterne.

Når myndigheder og journalister derfor skriver, at der ikke anvendes aber til forsøg i Danmark, så er det korrekt – forskerne betaler sig fra at få forsøgene udført i udlandet. Gives der derfor et sandt billede af den forskning med dyr, der udføres af danske forskere? Nej.
Artiklen fortsætter længere nede.

I USA viser tal fra myndighedernes opgørelser, at antallet af forsøg på aber stiger voldsomt og derved importen af vildt-indfangede aber. “Tallene er skuffende. Det biomedicinske samfund er forpligtet til at reducere brugen af forsøgsdyr ved at finde frem til dyrefri metoder og bruge disse dyr mere selektivt”, siger professor Thomas Hartung, direktør for Johns Hopkins University’s Center for Alternatives to Animal Testing i Baltimore, USA. “Men de nye tal antyder, at folk bare blinde løber mod abemodellen uden kritisk at vurdere, hvor værdifuld den egentlig er.”

Du kan gøre en indsats  

Har du respekt for dyr, så skriv til et dansk EU-parlamentsmedlem, som du har tiltro til vil gøre en indsats. Dog må vi forberede dig på, at de færreste desværre véd noget om området og at andre blot vil fremføre, at hvis det tjener menneskets bedste, så opvejer det dyrenes lidelser. Men svaret er ikke, at dyretestningen skal fortsætte, men at der bør og skal satses på andre veje at gå i form af udvikling af dyrefri forsknings- og testmetoder!

Klik her for link til brevforslag og mailadresser til danske Parlamentsmedlemmer

Manglen på forsøgsaber får barske følger
De amerikanske myndigheder er kommet med forslag om, at man i stedet for rhesusaber (som der nu er mangel på i USA) går over til at anvende bavianer i Covid-19 forskning, idet disse bliver væsentlig mere syge af virus end marmoset- eller rehesusaber. De foreslår også, at man p.g.a. manglen på aber intensiverer anvendelsen af guldhamstere og grøn marekat til brug ved forsøg med SARS-CoV-2-infektioner, idet de i højere grad end rhesusaber bliver alvorlig syge efter infektion og derfor “kan hjælpe forskere til at forstå mere om det humane immunrespons” *. Den påstand efterfølges af opfordring om at intensivere indfangning af grøn marekat, idet der på de caribiske tvillingeøer St. Kitts og Nevis findes en stor vild bestand. De amerikanske myndigheder oplyser desuden, at de løbende vil investere flere penge i de mange eksisterende primatcentre. Der venter mange dyr en barsk skæbne.  

Kina vil være med i vaccine-kapløbet 
Kina har investeret massivt i avl af forsøgsaber og har indtil nu været én af de helt store eksportører. På primatcentre i Kina befinder der sig i øjeblikket omkring 240.000 aber. Ser man bort fra abeunger og avlshunner er der ca. 100.000 aber, som er parate til at indgå i forsøg. I Kina er det billigt at opdrætte aberne, da en lang række omkostninger er lave. Det forventes, at det nuværende eksportstop af forsøgsaber til bl.a. USA vil vare ved, for Kina har tænkt sig selv at forsøge at få sin del af kagen, når det gælder vaccineudvikling og det lukrative marked der følger med, fordi alle regeringer nu går på storopkøb hos leverandørerne.

Vaccineudviklerne må gå nye veje
Nogle farmaceutiske virksomheder er begyndt at spekulere på, om visse af dyreforsøgene kan springes over. Man overvejer, om man kan gå direkte over til at sikkerhedsteste vaccinekandidater på mennesker, og springe visse dyreforsøg over. 

Andre retter blikket mod humane “Organ-on-a-chip”, hvor 3D-kulturer af humane celler er anbragt i små chips med kredsløb m.m.

Andre farmaceutiske firmaer i USA er gået på jagt efter aber, der har indgået i anden forskning, og nu sidder og venter på at lægge krop til nye forsøg. Denne forsyning af aber er imidlertid nu også ved at være brugt op, og så snart en abe har indgået i Covid-19-testning, så bliver den aflivet. 

Baby-aber bruges til at teste børnevacciner

Forsøgsdyrenes-Værn-Indfangning-af-vilde-aber-4På det seneste har det fra nogle sider været foreslået, at man også skal vaccinere børn helt ned til 6 år. Begrundelsen er, at selvom små børn sjældent bliver særlig syge af Covid-19, så kan de være med til at sprede sygdommen. Derfor begyndte amerikanske forskere i 2020 at teste vaccinekandidater i abeunger. Baby- aberne tages fra moderen og opflaskes under smitteforsøget. Ved at give de små aber sygdommen og teste potentielle vaccine-kandidater i dem, så mener nogle forskere, at vejen kan ligge åben for, at vaccinering af små børn kan blive en gængs procedure. Vaccineproducenterne vil sikkert hilse det velkomment, at regeringer måske også skal til at storindkøbe vacciner til børn. 
Den port, der nu åbnes på vid gab for et endnu mere massivt forbrug af aber, vil kun skubbe på den illegale og brutale fangst af vilde aber, samt medføre store lidelser for moderdyr og unge.

Vejen frem?
Manglen på aber kommer ikke til at blive løst med et snuptag. I stedet for at stirre sig blind på, at vaccinetestning skal foregå i dyr, så bør man intensivere forskning i dyrefri testmetoder. Ligeledes bør man udforske andre måder at få viden om sygdommen – bl.a. ved at fortsætte forskningen i sygdommen ved hjælp af organoider, 3D-kulturer og idéen om, at mikrodosering i mennesker af potentielle vaccinekandidater kunne være endnu en mulighed. 

Nogle farmaceutiske virksomheder er begyndt at overveje, om visse af dyreforsøgene kan springes over således, at man kan gå direlte over til at sikkerhedsteste vaccinekandidater på mennesker. Derved ville man måske i højere grad få et svar på, om den vaccine man ønsker at afprøve, reelt virker i det væsen, som den er bestemt for: mennesket.

Vanetænkningen ser ud til at være udbredt, men det er på høje tid, at der tænkes i andre baner. Det kan ikke vente.

*Nonhuman primate models for SARS-CoV-2 research: Consider alternatives to macaques. Lab Animal volume 5030 March 2021

 EU anerkender abernes lidelser, men der skal handles

Ifølge EU-Direktivets* artikel 10.1 fra 2013 (læs hér) skal EU-medlemslandene sikre, at ikke-menneskeaber kun anvendes til forsøg, hvis de nedstammer fra dyr, der er avlet i fangenskab eller stammer fra såkaldte selvopretholdende kolonier. Det betyder, at aberne opdrættes i kolonien, eller stammer fra andre kolonier, og altså ikke indfanges i naturen. Tidsfristen for udfasning af aber indfanget i naturen er 2022. I 2017 blev tidsfristen bekræftet i en undersøgelse udført af EU-Kommissionen og det erkendtes, at der er etiske, dyreværns-  og dyresundhedsmæssige problemer ved fangst af aber i naturen. I en forundersøgelse blev det afsløret, at 50% af de aber, der første gang indgik i forsøg i EU, stammede fra Mauritius. 

En rapport skal foreligge inden d. 10. november 2022, og i den skal man komme med en vurdering, om det er muligt udelukkende at anvende dyr avlet i selvopretholdende kolonier. Det virker derfor grotesk, at der nu måske importeres vildt-indfangede aber til EU fra Mauritius – et land der billiger de lidelser, de vilde dyr påføres ved indfangningen og gennemgår under de lange transporter.

EU-medlemslande kan dispensere fra kravet om opdræt i fangenskab, hvis det er videnskabeligt begrundet. Men en mangel på forsøgsaber er ikke en videnskabelig begrundelse for at anvende vildt-indfangede aber. 

* EU-Direktiv 2010/63/EU, Artikel 10.1

About us - in English

Har du en kort besked, kan du skrive til os hér. Du kan alternativt lægge en besked hos det firma der passer telefon for os — nummeret er

 88 24 59 54

Forsøgsdyrenes-Værn-støt-dyrefriforskning
Vil du sikre dyrefri forskning i fremtiden?

Af etiske grunde er det vigtigt at støtte dyrefri forskning. Ikke blot fordi dyrene skånes for lidelser, men fordi forskningsresultaterne er menneske-relevante og ikke forstyrres af, at være udført i en helt anden organisme.
Forsøgsdyrenes Værn finansierer forskning, der kan erstatte dyreforsøg og vi har en seriøs, proaktiv tilgang til udfasning af forsøgsdyr i medicinsk forskning – helt i tråd
med EU-direktivet på området.
Forsøgsdyrenes Værn mener, at en fuldstændig erstatning af dyreforsøg med andre metoder på sigt vil føre til teknologisk innovation, fremme lægevidenskaben og levere pålidelige data, der er relevante for mennesker.
Hjælp forsøgsdyrene – giv din støtte på: 1551-4 69 82 82 eller
MobilePay 55 88 70
Mærk dit bidrag Dyrefri Forskning.
Gaver er fradragsberettigede efter SKAT’s regler, men husk i så fald at oplyse cpr.nr. hér.
Læs om nogle af de projekter Forsøgsdyrenes Værn har støttet her…

Hajer og Covid-19

En halv million hajer risikerer at blive dræbt ved fremstilling af Covid-19-vaccine.

Databaseanalyser er bedre end dyreforsøg.

_________________________

_________________________

Brugte frimærker modtages med tak

_________________________

_________________________