Abeforsker flytter sine dyreforsøg til Kina efter kritik

En tysk neurolog fra Max Planck Instituttet, Nikos Logothetis, blev genstand for stor opmærksomhed i 2017, da en anklager fra retten i Tübingen på baggrund af filmoptagelser mente, at Logothesis og to af hans kolleger havde overtrådt Tysklands dyreværnslov, ved at vente for længe med at aflive forsøgsaber, der var syge. To af dyrene kom sig, mens en tredje blev aflivet. Som svar på retssagen fjernede Max Planck Instituttet (MPG) Logothetis fra direkte tilsyn med dyreforsøg på laboratoriet.

I december 2018 blev anklagerne mod Logothetis og hans kolleger henlagt. Men den udbredte tyske skepsis til forskning med brug af dyr og hans skuffelse over Max Planck-ledelsen gør nu, at han er på vej til Kina, hvor han siger, at han vil være friere til at fortsætte sit arbejde med makak- og andre aber. I sidste uge orienterede han sine kolleger om, at de første medlemmer af hans laboratorium i de kommende måneder flytter til det ny International Center for Primate Brain Research (ICPBR) i Shanghai, hvor han vil samarbejde med en anden neurolog, Mu-ming Poo, videnskabelig direktør for det kinesiske videnskabsakademis Center for Excellence in Brain Science and Intelligence Technology.

Nyt forsøgscenter skal rumme 6000 aber

Nikos Logothetis oplyser, at han regner med at etablere sig i det nye institut i slutningen af ​​2020 eller begyndelsen af ​​2021. Det kinesiske institut bygger en ny facilitet i Shanghai’s Songjiang-distrikt, der vil rumme op mod 6000 ikke-menneskeaber inklusive mange transgene aber. ”Videnskabeligt er det fantastisk,” siger Logothesis, ”og myndigheder og offentligheden i Kina har – modsat i Europa – en accept af forskning med brug af dyr.”

“Flytningen er endnu et tegn på, at Kinas investering i neurovidenskabelig forskning især med aber betaler sig,” siger Stefan Treue, neurolog og direktør for det tyske primatcenter. ”Kina har gjort utrolige fremskridt i en meget kort periode. Det er den positive side af et politisk system, der er i stand til at bevæge sig meget hurtigt, ”siger han. ”Kombinationen af ​​politisk vilje og nødvendige ressourcer betyder, at de har sammensat en imponerende gruppe af neurovidenskabsfolk.” Stefan Treu er tydeligvis ikke tynget af etiske overvejelser i forhold til dyr.

TV-indslag førte til ransagning

Nikos Logothetis, der studerer visuel opfattelse, siger, at den manglende støtte fra Max Planck Instituttets ledelse er en vigtig årsag til hans flytning. Han sluttede sig til instituttets afdeling for Biological Cybernetics som instruktør i 1996 og arbejdede i næsten 2 årtier primært med makak-aber og implanterede elektroder i deres hjerner. Et tysk tv-program bragte i 2014 imidlertid optagelser, foretaget med skjult kamera af en ansat, hvor det blev hævdet, at dyrene på instituttet blev mishandlet. Logothetis og hans kolleger benægtede dette og fremførte, at den dramatiske video, der bl.a. viste en lammet abe, var vildledende og iscenesat.
Tv-indslaget førte til en officiel undersøgelse af laboratoriets praksis, herunder en politi-ransagning på flere kontorer på instituttet. I 2015 beklagede han sig over manglende støtte fra Max Planck Instituttets ledelse og kolleger og sagde, at han ikke længere ville arbejde med makak-aber, men i stedet ville arbejde med mus.

Flere kolleger flytter med

Den idé har han nu skrinlagt, og han oplyser, at han har været i forhandlinger med direktør Mu-ming Poo siden 2018, Han fortæller, at alle fem gruppeledere i hans afdeling på Max Planck Instituttet planlægger at flytte sammen med ham og omkring halvdelen af deres nuværende laboratoriepersonale til abeforskningscentret i Shanghai. Andre internationale forskere forhandler om ansættelse i på det kinesiske forsøgscenter – herunder flere professorer ved universiteter i Tyskland. Direktør Mu-ming Poo fortæller, at ”vores nuværende facilitet kan p.t. kun rumme et begrænset antal forskningsgrupper”. ”Om cirka 2 år, når den ny facilitet er helt færdig, vil vi dog mere aktivt rekruttere internationale forskere, der er villige til at komme til Shanghai for langvarig forskning eller kortvarigt samarbejde.”

Det kinesiske institut, Institute of Neuroscience, som en række europæiske forskere nu bejler til, kom første gang i søgelyset, da de for godt 2 år siden præsenterede verden for de to første primater klonede gennem en teknik, der teoretisk set kunne producere et ubegrænset antal kopier. Ved den kloning tog forskerne deres donor-kerne fra cellerne i makakabe-fostre.

Denne gang ændrede forskere fra det kinesiske institut ved en speciel teknik det gen hos en abe, som er med til at styre døgnrytmen hos visse pattedyr. Denne abe blev brugt som donor.

Ifølge forskerne gav forsøget resultat: de fem nyfødte aber udviste en “bred vifte af døgnrytme-forstyrrelser”, herunder reduceret søvn, bevægeforstyrrelser og uro om natten, skizofreni-lignende opførsel og tegn på angst og depression.

Forsøgsdyrenes Værn klonet abeDen yngste abe er siden død af lungebetændelse.

”Forstyrrelse i døgnrytmen kan føre til mange menneskelige sygdomme, herunder søvnforstyrrelser, diabetisk mellitus, kræft og neurodegenerative sygdomme,” sagde forsker Hung-Chun Chang i en pressemeddelelse. ”Vores BMAL1-knock-out aber kunne således bruges til at undersøge sygdomspatogenesen såvel som terapeutiske behandlinger.”

Forud for fødslen af de fem aber måtte 65 surrogatmødre gennemgå embryo-implantation, som resulterede i 16 graviditeter og kun fem fødsler.

Som så ofte hørt så hævder forskerne bag forsøgene, at hvis de får udviklet flere dyremodeller for menneske-sygdomme, så vil antallet af forsøgsdyr falde, idet man mere målrettet kan arbejde med den menneskelignende sygdom, som de genmanipulerede dyr vil udvise. Den påstand har dog ikke meget hold i virkeligheden, idet de samme argumenter blev fremført, da genmanipulation holdt sit indtog, og det kun har resulteret i endnu flere forsøgsdyr og tilsvarende store lidelser.

”Hvis jeg var i et etisk bedømmelsesudvalg, ville jeg være meget tøvende med at godkende denne forskning på grund af de store lidelser mange dyr må gennemgå” udtaler bioetiker Carolyn Neuhaus fra The Hastings Center. 

Sandsynligvis fordi de er natdyr, har den uendelige række af forsøg med gnavere gennem årene ikke været i stand til at eftergøre det fulde spektrum af de kliniske symptomer på en lang række menneskelige sygdomme – især neurale og psykiatriske sygdomme – og som hér: forstyrrelser i døgnrytmen, kaldet circadian rhythm disorder. Det er bl.a. baggrunden for, at man nu vender blikket mod aber.

Det sandsynligvis mest berømte klonede dyr til dato er et får ved navn ‘Dolly’, det første pattedyr klonet fra en somatisk celle fra et voksent dyr i 1997. Mange andre dyr er siden blevet klonet fra somatiske celler såsom mus, kvæg, katte, hjorte, hunde, heste, muldyr, okser, kaniner og rotter.

En video, som blev udsendt af forskerne bag kloningen, er af flere medier blevet kaldt foruroligende. Aberne trykker sig sammen i et hjørne og dækker deres hoveder, når folk nærmer sig.

Hajer og Covid-19

En halv million hajer kan risikere at blive dræbt i bestræbelser på at fremstille Covid-19-vaccine

 

_________________________

_________________________

Har du en kort besked, kan du skrive til os hér. Ellers læg en besked hos det firma der passer telefon for os — nummeret er
88 24 59 54


_________________________

minigrisen, der blev en stor gris, og har fået både sine ejere og hundredetusinder af fans over hele verden til at indse, at den måde vi behandler landbrugsdyrene er intet mindre end horribelt. Vi fortæller Esthers historie, fordi den er vigtig og gribende.

Brugte frimærker modtages med tak

_________________________

_________________________