Forsøgsdyr er glemte dyr   – det arbejder vi på at ændre

Forsøgsdyrenes Værn, Antistof

Hjælp forsøgsdyrene ... sig NEJ til de

levende fabrikker

Vidste du, at der årligt bruges millioner af kaniner, geder, får, heste og andre dyr som levende fabrikker til at udvinde antistoffer? Vidste du at det foregår på trods af, at der findes mange dyrefri metoder? Og vidste du, at loven forbyder brugen af forsøgsdyr, hvis der findes andre måder at nå frem til de samme resultater?

Bag produktionen med brug af dyr står en milliardindustri med nogle store spillere på markedet. Men antistoffer fremstillet i dyr har vist sig at være behæftet med stor fejlmargen og dele af forskerverdenen er i stigende grad begyndt at gå over til dyrefri antistoffer. Majoriteten af forskere udviser imidlertid uvidenhed eller uvilje til forandring.

Loven siger, at dyr må ikke anvendes til videnskabelige formål, hvis der findes en dyrefri måde at opfylde formålet på.
Hvis der var større viden om alternativerne, og hvis der var hjælp at hente for forskere til at finde det rette dyrefri antistof til netop deres forskningsarbejde, ville vi nå langt.

I 2018 påbegyndte Forsøgsdyrenes Værn og Alternativfondet støtten til AFABILITY-projektet. Målet var at udvikle biblioteker med antistoffer fremstillet helt uden brug af dyr. Med vor støtte har grundlæggeren af AFABILITY, Dr. Alison Gray og hendes team ved University of Nottingham i England, nu udviklet to antistofbiblioteker. Bibliotekerne indeholder mange milliarder antistoffer og nu skal bibliotekernes indhold testes og formidles. Forsøgsdyrenes Værn og Alternativfondet har derfor valgt at gå sammen om at finansiere projektets videre forløb i håbet om, at flere og flere vil bruge bibliotekerne og gå over til produktion af antistoffer uden brug af dyr.

Hvad er antistoffer?

Antistoffer produceres af immunsystemerne hos de fleste hvirveldyr med det formål, at bekæmpe en trussel mod kroppen som en virus eller en bakterie. Hvis en forsker indsprøjter et bestemt protein i f.eks. en kanin, vil dyrets hvide blodlegemer, der er kendt som B-celler, begynde at producere antistoffer mod proteinet, og ved blodtapning fra dyret, kan antistofferne udvindes fra dyrets blod.

Forsøgsdyrenes Værn ønsker bl.a.:

  • at fremstilling af antistoffer med dyrefri metoder skal indføres i alle EU-lande og antistofproduktion med brug af dyr udfases.
  • at antistoffabrikanter uden for EU skal overholde de samme standarder som EU-landene, hvis de vil eksportere deres produkter til EU.
  • at der etableres eksperttræning og rådgivningsmuligheder for at hjælpe virksomheder og institutioner til at gå over til anvendelse og produktion af dyrefri antistoffer.
  • at Rådet for Dyreforsøg ikke fremover tillader antistof-fremstilling i dyr. Mangler en forsker praktisk kompetence til at finde frem til dyrefri antistoffer, så findes der firmaer, der lever af at fremstille antistoffer uden brug af dyr og kan hjælpe med at etablere den ny teknologi.


Fremskridt:
vores krav er blevet imødekommet. Fremover vil antallet af dyr anvendt til antistof-fremstilling blive særskilt anført i den årlige EU-statistik.

Forsøgsdyrenes Værns mangeårige økonomiske støtte til oprettelse af biblioteker med dyrefri antistoffer er en realitet. Nu støtter vi udbredelsen af disse.
Læs mere hér…

Hvad bruges de til?

Antistof-baserede tests bruges til at diagnosticere og overvåge infektiøse eller kroniske sygdomme, for at styre kræftbehandling og danner basis for de testværktøjer, som anvendes til at påvise frugtbarhed, ægløsning og graviditet, seksuelt overførte sygdomme, misbrugsstoffer og præstationsfremmende stoffer. De er også et vigtigt redskab til at beskytte miljøet, for eksempel ved at måle niveauet af pesticider i afgrøder, de kan anvendes til at forudsige den sikre grænse for en potentielt skadelig ingrediens i kosmetiske produkter eller til at kontrollere kvaliteten af biologiske agenser som vacciner.

Antistoffers upålidelighed – hvad kan gå galt?

Det er et forskningsmæssigt problem, at antistoffer er uforudsigelige. På tværs af biovidenskaberne er det et voksende problem, at forskningsresultater ikke kan eftergøres. Det er blevet kendt som “reproducérbarhedskrisen” – klik hér og læs fire eksempler herpå.

”Der er mange eksempler på, at brugen af antistoffer reelt har forhindret videnskabelig fremgang ved at give vildledende eller unøjagtige resultater.
… Faktisk begrænser mange af de karakteristika, der fremmer antistoffers funktion som led i immunsystemet, deres anvendelse i forskning og medicin”  The Scientist, 1, 2016

Forsøgsdyrenes Værn

Vil du støtte vort arbejde? Så send et bidrag på 1551- 4 69 82 82 eller MobilePay 55 88 70

Resistente bakterier er blevet en større trussel langt hurtigere, end eksperterne hidtil har forudset det. Studier peger på, at resistente bakterier i 2050 vil tage livet af lige så mange mennesker som for eksempel kræftsygdomme. Den seneste sag fra Rigshospitalet, hvor 68 kritisk syge spædbørn blev smittet med MRSA-bakterien, mens de var indlagt, understreger aktualiteten af denne bog skrevet af professor Hans Jørn Kolmos.
Læs mere…

Der er mange gode grunde til at komme bort fra dyreforsøg. Èn af dem er dyrene…

Hjælp forsøgsdyrene
Giv et bidrag på
MobilePay 55 88 70Scan koden med din mobiltelefon

Er det også hvad du véd om forsøg på dyr? Få ny viden ved at indmelde dig i Forsøgsdyrenes Værn
Ja, jeg vil gerne være medlem …

Forskning uden brug af dyr: se filmen