Forsøgsdyrenes Værns gave til dyrene

Forsøgsdyrenes Værn hjælper forsøgsdyrene ved at støtte 4 spændende forskningsprojekter, som kan afløse forsøg på dyr. Dit bidrag gør det muligt at fortsætte med at finansiere pålidelig, moderne teknologi, som kan bane vejen for en human, dyrefri forskning.


Send et fradragsberettiget beløb til 1551 – 4 69 82 82 og mærk det Dyrefri forskning.

Læs om de 4 projekter herunder:

1) Dyrefri test af kemikaliers giftighed

På Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) er der udviklet en dyrefri metode, Constrained Drop Surfactometer (CDS), til at undersøge kemikaliers giftighed ved inhalation. I spidsen for projektet står cand. scient., Ph.d. Jorid Sørli.

Jorid Sørli foran Constrained Drop Surfactometer-modellen.

Mennesker der arbejder med kemikalier, som anvendes til at imprægnere overflader som f.eks. tøj, sko, bilruder og byggematerialer som fliser og gulve, indånder disse stoffer, og det kan påvirke deres vejrtrækning. Det viser sig, at de kemikalier, som giver akutte lungeskader, påvirker en tynd væskefilm, som dækker den del af lungerne, der står for udvekslingen af gasser mellem luft og blod – f.eks. ilt. Væskefilmen kaldes for lungesurfaktanten, og den har en vital funktion i lungerne. Den nedsætter overfladespændingen, når lungerne bliver presset sammen (dette sker ved hver udånding).
Hvis overfladespændingen ikke falder, vil lungeblærerne i de dybe dele af lungerne klappe sammen. Det betyder, at noget som normalt kræver minimalt med energi – nemlig at trække vejret – bliver hårdt arbejde.

Når stofferne testes i dyreforsøg kan det udvikle sig fatalt for forsøgsdyrene. For at mærke kemikalier korrekt foreskriver de officielle retningslinier idag, at den helbredsmæssige effekt ved indånding skal
undersøges. Den officielle betegnelse for metoden er ’OECD Technical Guideline 436,’ og den kan belaste dyrene meget: mus eller rotter udsættes for kemikaliet i op til 4 timer, mens de ligger fastspændte i små rør med snuden ind mod en lukket beholder, hvor kemikaliet ledes ind. Herefter observeres de i 14 dage.

Constrained Drop Surfactometer – piedestal

Den nye model kan simulere, hvad der sker i lungerne, når man indånder luft med kemikalier. Alternativet er også velegnet til at teste farmaceutiske hjælpestoffer og nanopartikler, så modellen har et stort anvendelsespotentiale inden for flere områder.

Forsøgsdyrenes Værn finder metoden med brug af forsøgsdyr stærkt kritisabel og mener, at Jorid Sørlis projekt er støtteværdigt, idet det vil kunne erstatte den nuværende metode med brug af dyr. Hendes mål er nu at gennemføre de undersøgelser, der kræves for at CDS kan blive godkendt af de regulatoriske myndigheder.

2) Hudkræftmodel uden brug af forsøgsdyr

Den britiske forsker David Hills forskningsprojekt har Forsøgsdyrenes Værn fundet støtteværdigt, fordi det retter sig mod at skabe nye terapeutiske metoder til behandling af modermærkekræft, og fordi det sætter fokus på at reducere tumorcelledeling, samt bremse tumorvækst og forhindre spredning af sygdommen. De allerfleste af de nye behandlingsformer der forskes i, baserer sig i høj grad på såkaldte ”dyremodeller”, som ofte forårsager stor lidelse for forsøgsdyrene.

David Hill med en model af sin ny dyrefri forskningsmetode: 1) Den kunstige menneskehud dannes i løbet af 5 uger. 2) Kræftcellerne tilføres og danner en ’rede’ mellem hudlagene (sort pil). 3) Modermærke-kræftcellerne formerer sig og trænger ned i det nedre hudlag efter ca. 7 uger (se sort pil)

Men i David Hills projekt ønsker man nu at udvikle modellen, så der slet ikke anvendes dyr eller komponenter fra dyr. Tidligere i udviklingsfasen har modellen anvendt dele af hypofysen fra kvæg, men han ønsker nu at gøre modellen helt fri for animalske dele. Brugen af disse kan nemlig give varierende resultater fra gang til gang. Hill og hans team har udviklet en model, der simulerer menneskets hud, og hvor man konstant kan overvåge kræftcellerne, når de invaderer huden. Man har også mulighed for at undersøge cellernes bevægelser i et mikromiljø, der i langt højere grad minder om menneskets hud modsat nu, hvor man lader kræftcellerne dele sig i forsøgsdyr. Det betyder, at resultaterne er langt mere anvendelige, fordi de ikke først skal “oversættes” fra dyr til menneske med alle de fejlfortolkninger det indebærer.

David Hills model kan også let tilpasses undersøgelser af en lang række andre hudsygdomme, og udviklingen af den ny hudmodel vil dermed kunne sikre, at fremtidige generationer af forskere vil være i stand til at udføre hudforskning uden brug af forsøgsdyr.

3) Alternativ til antistofproduktion i dyr

Forsøgsdyrenes Værn støtter et forskningsprojekt, der gennemføres af to kandidatstuderende fra Syddansk Universitet i Odense. Projektet omhandler et alternativ til produktion af antistoffer i dyr, og udføres af Anders Chr. N. Hansen, der er kandidatstuderende i biomedicin, og Mette-Marie Wendelboe Nielsen, der læser til civilingeniør i kemi.

Antistofproduktion er langsommelig og medfører lidelse og død for en række dyrearter, der fungerer som levende antistof-fabrikker. Til fremstilling af både monoklonale og polyklonale antistoffer, stimuleres dyrenes immunforsvar til at danne antistoffer, ved gentagne indsprøjtninger under huden af det stof, der ønskes antistoffer imod. Den første indsprøjtning indeholder både stoffet og et hjælpemiddel, som forstærker immunreaktionen. Hjælpemidlet forvolder ekstra smerte, fordi det øger inflammation. Antistofdannelse vurderes ved gentagne blodprøver. Dyrene der anvendes til monoklonal antistofproduktion aflives, når antistofkoncentrationen er tilstrækkelig, og antistof-producerende celler isoleres fra milten fra det dræbte dyr. Ved polyklonal antistofproduktion immuniseres dyrene gentagne gange i op til fire år med løbende blodtapninger, førend de aflives.

Alternativet til denne metode består i at fremstille såkaldte rekombinante proteiner i bakterier. Når man har et målprotein er det første trin at finde en peptid aptamer, der kan indgå i protein-protein interaktion med målproteinet. Dette opnås ved at indsætte et DNA-bibliotek, der består af tilfældige DNA-sekvenser i et særligt stabilt protein. Disse to dele udgør peptid aptameren. Nu kan der screenes for hvilke peptid aptamere, der udviser protein-protein interaktion med målproteinet ved at indsætte begge i et reporter-system, der visuelt viser interaktion ved et farverespons. Alt dette foregår inde i en bakterie med et såkaldt to-hybrid-system.

T25 og T18 er to dele af et gen, der producerer cAMP når de to proteiner er tæt på hinanden (A), når de ikke længere kan danne kontakt produceres der ikke cAMP (B), ved at indsætte gener der kan binde til hinanden på T18 og T25 kan proteinet igen producere cAMP (C).

Et alternativt system til at anvende dyr har været kendt i en del år, men der har været problemer med funktionaliteten. De to studerende arbejder derfor konkret med at effektivisere en screeningsproces, hvilket vil kunne resultere i en betydelig arbejdslettelse. Projektet vil kunne spare dyreliv, skabe et billigt og effektivt alternativ til antistoffer af høj kvalitet og samtidig skabe grobund for en bedre uddannelse af fremtidens forskere, da forsøg i læringsøjemed ikke vil være nær så bekostelige. På den baggrund finder Forsøgsdyrenes Værn det af betydning at støtte projektet.

4) Forsøg med moderkager belyser farlige stoffers transport

På visse forskningsområder foregår der en udfasning af brug af forsøgsdyr. Det skyldes bl.a., at dyreforsøg ofte ikke forudsiger effekter godt nok, når det gælder forskning i menneskers sygdomme. Især inden for reproduktion (forplantning) er det vigtigt at anvende metoder, der er baseret på humant væv, da der her er store forskelle mellem dyr og mennesker. Biolog og lektor Line Mathiesen har i en årræke arbejdet med modellen.

Moderkagen (placenta) er et midlertidigt organ, som under graviditeten danner en barriere mellem fostrets og moderens blod, hvorigennem nærings- og affaldsstoffer bliver transporteret. Placenta perfusions-modeller anvendes i studier af transport af stoffer fra moder til foster under graviditeten, samt til undersøgelser af omsætningen af disse stoffer i placenta. Placenta perfusionsgruppen ved Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet, undersøger fostrets udsættelse for fremmedstoffer under graviditeten ved en human placenta perfusions-model som benytter moderkager fra kvinder med ukompliceret graviditet og fødsel fra fødegangen på Rigshospitalet, umiddelbart efter planlagte kejsersnit. Denne model giver et unikt billede af transporten af stoffer over moderkagen i graviditeten og bidrager hermed med data til et felt, der er kompliceret at studere. Modellen er et alternativ til dyreforsøg og kan reducere antallet af disse, idet den givet direkte indblik i transport og mekanismer i den menneskelige moderkage. Når der forskes med brug af dyreforsøg er det med forbehold for om de mekanismer, som man ser i det anvendte forsøgsdyr, er de samme som optræder i mennesker, og det er derfor ofte nødvendigt at anvende mange, samt forskellige arter af forsøgsdyr for at få anvendelige data. Anvendelsen af moderkager fra kvinder giver mulighed for at se bort fra forskelle i moderkagens struktur, graviditeten og baggrundsniveauer som varierer arter imellem. Det giver en større sikkerhed ved risikovurdering.

Illustration af human placenta perfusionsmodellen. A) er barnets kredsløb, B) er en luftbobbel-fanger C) er perfusionskammeret, hvor moderkagen ligger og D) er moderens kredsløb.

 

Hajer og Covid-19

En halv million hajer risikerer at blive dræbt ved fremstilling af Covid-19-vaccine.

Har du en kort besked, kan du skrive til os hér. Du kan alternativt lægge en besked hos det firma der passer telefon for os — nummeret er 88 24 59 54

Køb vinterkort

Databaseanalyser er bedre end dyreforsøg.

_________________________

_________________________

_________________________

Brugte frimærker modtages med tak

_________________________

_________________________