forsøgsdyrenes værn

Tobaksforsøg

mus inhalationsforsøg
Inhalationsforsøg. Mus, fastspændte i snævre rør, tvinges til at inhalere røg.

Når røgen fra cigaretter eller andre røgvarer testes på dyr, udføres de ofte som inhalationsforsøg, hvor dyrene – hvis det drejer sig om f. eks. mus – ligger fastspændte i et snævert rør, og tvinges til at inhalere den røgmættede luft som pumpes ind. Se billedet til højre, hvor dyrene ligger fuldstændigt immobiliserede i rørene, ude af stand til at flytte på poter eller haler eller til at skifte stilling.  Ifald den metode ikke kan lade sig gøre med den pågældende dyreart, hvilket er tilfældet med f.eks. hunde, så kan røgen gennem et rør føres direkte ind via et hul i hundens hals, eller gennem en maske monteret henover hundens ansigt. I en tredie metode samles røg fra cigaretter, der “ryges” af  en maskine,  i et luftfilter, og den kondenserede substans stryges efterfølgende på forsøgsdyrenes hud. De belastninger dyrene udsættes for i disse forsøg, er indlysende.
Når man udsætter dyrene for inhalation af cigaretrøg, er det ofte carcinogenicitet man vil måle. Med carcinogenicitet menes cigarettens/røgens kræftfremkaldende egenskaber. Når man stryger den kondenserede substans fra cigaretrøg på dyrenes hud, vil også man studere dannelse af svulster. Hér undersøges dyrenes hud med faste intervaller, for at vurdere væksten af ​​eventuelle svulster.
Når en tobaksproducent udvikler en cigaret med ny smag eller nyt indehold, tester producenten ingredienser og færdigprodukt på dyr. I en del lande er der forbud imod disse forsøg. Tobaksfirmaer kan dog altid finde steder, hvor de kan få udført forsøgene.

Konkret eksempel på tobaksforsøgcigaret1

Koncernen British American Tobacco, som, set ud fra salgstallene, er verdens næststørste tobaksproducent, har fået udført cigaretforsøg under udvikling af cigaretter med smag af chokolade, vin, sherry, kakao og vanilje. I alt blev 482 ingredienser testet på dyr over en 90-dages periode, og forsøgene udførtes i Canada. Dyrene var fastspændte og blev tvunget til at inhalere cigaretrøg. Forsøgene var lidelsesvoldende, og kostede mange forsøgsdyr livet.
På tidspunktet for forsøget fremførte British American Tobacco på deres hjemmeside nogle meget velkendte argumenter: “Vi foretrækker at undgå at teste vore produkter på dyr og vi har i mange år investeret penge i udviklingen af alternative metoder”. Det er en standardsætning som enhver producent af husholdningsartikler, medicin og kosmetik holder meget af. “Men (som fortsættelse også altid lyder. red) når der ikke findes alternativer, så bliver vi nødt til at udføre forsøg på dyr”. Som noget af en absurditet, så fremførere firmaet, at de ikke udfører dyreforsøg med tobak i Europa. Måske tror British American Tobacco, at vi har mindre ondt af dyr hvis de plages i Canada?

Forskelle mellem menneskets rygning og inhalationsforsøg med dyr

  • Forsøgsdyrene, oftest gnavere og hunde, har markant morfologiske forskelle i forhold til mennesker, når det gælder de øvre luftveje.
  • Rygere vælger frivilligt at inhalere røgen, og kan holde op når de selv ønsker det.
  • Mennesker der ryger inhalerer dybt, medens forsøgsdyrene kun har overfladisk vejrtrækning, når de udsættes for røg.

[socialring]