Dyrefri forskningsmetoder

Der findes et væld af forsøgsmetoder, som ikke involverer brugen af dyr: computer- og matematiske modeller, celle-, vævs-, og organkulturer, epidemiologiske undersøgelser (undersøgelser af mennesker og deres miljø), frivillige forsøgspersoner, ‘organ-on-a-chip’, mikrodosering og kliniske studier. Alternativer til dyreforsøg er et forskningsområde i stærk udvikling – ikke mindst fordi en række forskere verden over finder forsøg på dyr uetiske og upålidelige.

Celle-, vævs- og organkulturer. Så langt tilbage som i 1885 blev det opdaget, at celler kunne holdes i live i vækstkulturer. I dag har teknikker, hvorved man kan få humane celler, væv og organer til at vokse i et laboratorium, gennemgået en utrolig udvikling. Det humane materiale, der danner grundlaget, stammer som oftest fra celler fra operative indgreb. Med de ny metoder kan man studere sygdomme som bl.a. kræft, virus, enzym- og hormonaktivitet, muskler og nervers vævsfysiologi og udføre giftighedstestning.

Det er bl.a. på grund af fremskridt inden for cellekulturmetoder, at anvendelsen af en for dyrene meget smertefuld metode til at fremstille antistoffer (ascites-metoden) nu er på vej ud – med Danmark sjokkende langt bagefter lande som f.eks. Schweiz og Holland, der helt har forbudt metoden med brug af dyr.

Organkulturer er meget små stykker af et helt organ, som man kan få til at vokse i et laboratorium. Hermed skabes en grad af organaktivitet, der kan anvendes i afprøvning af ny medicin. Organkulturer kan give vigtige informationer om kroppens kompleksitet, og kan medvirke til udviklingen af diagnostiske tests, som er relevante for mennesker.

Fremstilling af kunstige organer er en forskning, som endnu er i sin vorden, men som allerede har givet meget lovende resultater. Forskerne arbejder med at dyrke organer som urinblære, urinrør og luftrør i laboratoriet, og stiler mod at eftergøre organer som hjerte, lever, skjoldbruskkirtel og bugspytkirtel. Fremskridt på dette forskningsområde kan forhåbentligt for altid sende farme med organ-dyr (bl.a. bavianer og grise) ud i kulden.

Computer- og matematiske modeller inkluderer en lang række avancerede programmer, som er tilgængelige for forskere, og som giver mulighed for at studere stoffers mekanismer og forudsige mulige effekter. Nogle programmer er modeller for den menneskelige organisme, helt ned på molekyle-planet, i hvilke nye, potentielle lægemidler kan undersøges. Andre er databaser med oplysninger om kendte kemiske stoffer og deres virkning, som nye stoffer kan blive testet op imod.

Xenotransplantation (hvor man indopererer dyreorganer i mennesker) medfører store lidelser for dyrene og udgør en helbredsrisiko for mennesker. Nye vævsteknikker vil resultere i sikre alternativer. Stamceller fra ikke-udviklede fostre, fra blod, fedt eller knoglemarv, kan man få til at udvikle sig til næsten enhver slags væv. Derudover kan en patients eget væv udtages og dyrkes for derefter at blive transplanteret tilbage i patienten, hvorved man undgår problemer med afstødning, som er den primære komplikation ved transplantation.

Bioteknologiske fremskridt har bl.a. åbnet op for teknikker til afløsning af dyreforsøg i sikkerhedstestning af kemikalier.

Kliniske studier er undersøgelser af sygdomme hos patienter, for at klarlægge karakteristika, symptomer og mulige årsagssammenhænge. Som et resultat heraf kan der udvikles nye behandlingsmetoder.

Frivillige forsøgspersoner medvirker til studiet af mennesket og er af vital betydning for medicinske fremskridt og til at forstå menneskelige forhold. Frivillige forsøgspersoner kan anvendes i medicinske forsøg; de spiller en rolle i psykiatri- og psykologiforskning, og de er vigtige i bedømmelsen af kosmetiske ingrediensers mulige irritation og af giftige stoffer i atmosfæren.

Undervisningsprogrammer- og modeller anvendes til træning og undervisning af medicinere. Det kan f.eks. være programmer, der simulerer organfysiologi, f.eks. hjerte-, åndedræts- og nyrefunktion. Også nervecellers reaktion på skader eller sygdom kan efterlignes matematisk. Der findes programmer med ”virtuelle mennesker” som kan bruges i studiet af kroppens anatomi, i kirurgisk træning og til studier af væv, såvel som der findes programmer, der kan erstatte øvelser med dissektion af dyr. Derudover findes der modeller der, f.eks. inden for veterinærstudiet, kan anvendes ved indøvning af røntgenoptagelser, blodprøvetagning, indlæggelse af katetre, slanger m.m.

Epidemiologi er studiet af sygdom og dens spredning. Til eksempel skyldes opdagelsen af, hvorledes Aids spredes, og begrænsningen heraf, alene epidemiologiske studier og ikke forsøg på dyr. Epidemiologi har afsløret sammenhængen mellem forskellige former for kræft og kemikalier, rygning, radioaktiv stråling, fedt-/sukkerholdig mad, m.m. Fedt- og saltholdig mad, stress og mangel på motion véd vi i dag er faktorer, der kan føre til blodpropper. Denne forståelse skyldes også epidemiologiske studier.

Mikrodosering er en ny teknik til at studere et lægemiddels adfærd i mennesker, som frivilligt har meldt sig til at deltage. Metoden bygger på administration af mikrodoser. En mikrodosis er en dosis så ekstremt lav (“sub-terapeutisk”), at den ikke giver farmakologisk effekt. Doserne er dog høje nok til, at det cellulære respons kan observeres og undersøges nærmere.