Sociale rotter befrier fangne rotter og deler chokolade med dem

En undersøgelse udført på University of Chicago i USA viser, at rotter er i stand til vise såkaldt “pro-social” eller frivillig hjælpende adfærd motiveret udelukkende af den nød en anden rotte befinder sig i. Denne type adfærd er ikke tidligere blevet observeret i gnavere.

“Vores resultater viser, at pro-social adfærd ikke alene kan observeres hos aber, men også hos gnavere” siger undersøgelsens forfatter I.B. Bartal, som sammen med Peggy Mason har udført undersøgelsen på University of Chicago i USA.

“Der er i dag bred enighed om, at roden til empati ligger i båndet mellem mor og afkom. Mødre skal være lydhøre over for behovene hos afkommet for at sikre dets overlevelse, og denne evne er også vigtig i sociale grupper, hvor gruppens overlevelse fremmes ved, at de enkelte individer hjælper hinanden. Da rotter er meget sociale dyr, er det ikke overraskende, at de har denne evne” ,tilføjer hun.

Rotter føler emotionel smerte

forsøgsdyrenes_værn_rotte_image1Mus og rotter er kendt for blive påvirket følelsesmæssigt af andre mus og rotter hvilket gør, at de kan registrere og efterligne hinandens følelsesmæssige tilstand. Men aktivt at hjælpe andre gnavere kræver et ekstra empatisk skridt.

“Vi ønskede at undersøge, om rotter ville gå det skridt videre fra blot at registrere en anden rottes følelsesmæssige tilstand til aktivt at hjælpe en anden rotte i nød”, siger medforfatter Peggy Mason – også fra University of Chicago.

“Det er virkelig at forlange ganske meget af en rotte, idet aktivt at hjælpe en anden rotte kræver, at hjælpe-rotten undertrykker den frygt og følelse af hjælpeløshed som den selv kommer til at føle, fordi den påvirkes af den anden rottes følelsesmæssige tilstand. I stedet for at stivne af skræk skal hjælpe-rotten undertrykke sin naturlige reaktion, og handle for at hjælpe den anden rotte. “

For at teste om rotter kunne vise pro-social adfærd, udførte forskerholdet en række forsøg, hvor en fri forsøgsrotte blev sat ned i et lukket område, hvor en anden rotte var placeret fastspændt i et plastikrør. De frie rotter blev ophidsede og opkørte, når de opholdt sig i et rum med en fastspændt rotte, og efter en række tiltag fandt hjælpe-rotterne ud af, hvorledes de kunne åbne plastikrøret og befri de fastspændte ​​rotter. ”Vi har ikke på nogen måde trænet hjælpe-rotterne. De har ikke fået vist, hvordan de kan åbne ind til plastikrøret, hvilket bestemt ikke er helt let, men har helt på egen hånd bakset med at finde ud af, hvordan lukkemekanismen fungerede. De blev motiverede af en indre trang til at hjælpe en med-rotte i nød”, siger Bartal.

Hjælpe-rotten går altså ud i midten af forsøgsområdet til den indelukkede rotte, hvilket i sig selv er grænseoverskridende for en rotte, idet den eksponerer sig selv for angribere, og derved sætter sig selv i en sårbar position. Den gør en bevidst, samordnet indsats for at redde en anden rotte.

Forskerne gentog forsøget dag efter dag og selv efter en 12-dages test, og nu med en langt større hastighed, så går de direkte hen til den indelukkede rotte og befrier den. Rotterne va ikke burfæller og havde aldrig været sammen før.

Empatisk motivation

For at teste rotternes motivation til at befri andre rotter, gennemførte forskerne det samme eksperiment igen – nu først med tomme plastikrør og dernæst med rør, hvori der lå en legetøjsrotte. Men i ingen af de to forsøg forsøgte hjælpe-rotterne at åbne plastikrørene.

Uden at blive motiverede af belønning i form af mad fandt rotterne selv ud af, hvordan de åbnede ind til plastikrøret. De befriede også den fangne rotte, selvom de ikke bagefter fik lov til social omgang med den befriede rotte, og det udelukker ifølge forskerne, at social interaktion kan have været en mulig motivation. “Nej, de lærte at åbne plastikrøret, fordi de følelsesmæssigt blev motiverede til at befri den indespærrede rotte, og det var en belønning i sig selv”, siger forskergruppens leder.

Peggy Mason forklarer: ”I det væsentlige er vi som pattedyr motiverede til at lindre andres nød. Vi motiveres af andres nød til at gøre noget. Rotten gør det ikke for sig selv i den forstand, at den selv kommer ud eller vil lege med eller omgås den anden rotte. Den gør det for den anden. Og det giver hjælperen noget. Der er en intern belønning – der er et biologisk grundlag for empati”.

Ignorerer chokolade for at hjælpe

I et andet forsøg, som var udtænkt for at teste hvor værdifuld befrielsen af en ​​fangen med-rotte var for den frie rotte, placerede forskerne igen en rotte i et lukket område, hvori der befandt sig en fastspændt rotte i et plastikrør, og i et andet lukket plastikrør var der placeret en belønning i form af lækre chokoladechips.
I stedet for at åbne plastikrøret med den lækre chokolade og spise det hele selv, inden den befriede den fastspændte rotte, så ikke alene befriede hjælpe-rotten straks den fastspændte rotte, men i langt de fleste forsøg delte den chokoladen med den. “Virkelig forbløffende fra et rotte-perspektiv” bemærker forskeren Peggy Mason. “Forestil dig en rotte, som øjner noget mad, men ikke straks spiser det!”
Peggy Mason forklarer: ”I det væsentlige er vi som pattedyr motiverede til at lindre andres nød. Vi motiveres af andres nød til at gøre noget. Rotten gør det ikke for sig selv i den forstand, at den selv kommer ud eller vil lege med eller omgås den anden rotte. Den gør det for den anden. Og det giver hjælperen noget. Der er en intern belønning – der er et biologisk grundlag for empati”.  

“Det forbløffende ved disse forsøg er, at dyrene helt utvetydigt udviser pro-social adfærd, og det kan der ikke være to meninger om.” siger Jeffrey Mogil fra McGill University i Montreal i Canada, som er ekspert i gnaver-empatisk adfærd. “Det er mere tydeligt end ved noget andet tidligere udført forsøg.

Kilde: Science / AAAS

Har du en kort besked, kan du skrive til os hér. Du kan alternativt lægge en besked hos det firma der passer telefon for os — nummeret er

88 24 59 54
Vil du sikre dyrefri forskning i fremtiden?

Af etiske grunde er det vigtigt at støtte dyrefri forskning. Ikke blot fordi dyrene skånes for lidelser, men fordi forskningsresultaterne er menneske-relevante og ikke forstyrres af, at være udført i en helt anden organisme.
Forsøgsdyrenes Værn finansierer forskning, der kan erstatte dyreforsøg og vi har en seriøs, proaktiv tilgang til udfasning af forsøgsdyr i medicinsk forskning – helt i tråd
med EU-direktivet på området.
Forsøgsdyrenes Værn mener, at en fuldstændig erstatning af dyreforsøg med andre metoder på sigt vil føre til teknologisk innovation, fremme lægevidenskaben og levere pålidelige data, der er relevante for mennesker.
Hjælp forsøgsdyrene – giv din støtte på: 1551-4 69 82 82 eller MobilePay 55 88 70
Gaver er fradragsberettigede efter SKAT’s regler, men husk i så fald at oplyse cpr.nr. hér.
Læs om nogle af de projekter Forsøgsdyrenes Værn har støttet her…

Databaseanalyser er bedre end dyreforsøg.

MobilePay 55 88 70