Forsøgsdyr lægger krop til al medicinudvikling og en netop offentliggjort tysk undersøgelse konkluderer, at farmaceutiske virksomheder spilder flere hundreder milliarder kroner i udviklingen af overflødig medicin. Undersøgelsen viser, at de fleste nye lægemidler ikke har større effekt end allerede eksisterende præparater.
Indenfor psykiatrien var situationen så ringe, at kun ét stof ud af 18, som blev introduceret og kom på markedet mellem 2011 og 2017, medførte yderligere fordele for patienterne..
I undersøgelsen, som blev offentliggjort i British Medical Journal (BMJ) d. 10 juli 2019, undersøgte man medicin, som blev introduceret i Tyskland, hvor det er obligatorisk at undersøge nye lægemidlers effektivitet. Af de 216 lægemidler, som var godkendte af regulerende myndigheder, gav 58 procent ingen forbedring i forhold til de allerede tilgængelige.
Da Tysklands godkendelsesprocedurer følger Det Europæiske Lægemiddelagenturs regelsæt, så mener forskerne bag undersøgelsen, at resultaterne med stor sandsynlighed gælder for alle øvrige lande i Europa.
Det tyske Institut for Kvalitet og Effektivitet i Sundhedsvæsenet hævder, at resultaterne viser et behov for et skift i lægemiddeludvikleres motivation: i stedet for blot at skulle vise, at et lægemiddel er sikkert og fungerer, bør de regulatoriske myndigheder sikre, at midlet udfylder reelle huller i behovet for bedre medicin og tilbyder nye tilgange, siger holdet bag undersøgelsen.
“Lægemiddeludvikling, godkendelse, refusion og prisfastsættelse er meget reguleret og derfor er den aktuelle situation et udtryk for politisk fiasko,” skriver de og opfordrer til en indsats på nationalt såvel som EU-plan.
Fakta
Lægemiddelvirksomheder tager patent på deres medicin – det vil sige, at de har eneret til erhvervsmæssig udnyttelse af en opfindelse. Denne eneret kan gælde i f.eks. 20 år og i denne periode er det medicinalvirksomheden, der kan fastsætte prisen for produktet. For at fastholde rettighederne til et produkt udvikler medicinalvirksomheder ofte – når tiden nærmer sig udløbet af rettighedsperioden – et nyt produkt, som lægger sig tæt op ad det gamle, men som firmaet hævder virker bedre.
Der er kritik af de farmaceutiske patenter, idet det hævdes, at de forhindrer generiske alternativer i at komme ind på markedet, og dermed opretholdes en kunstig høj pris på medicinske behandlingsmetoder.
Kritikere har undersøgt farmaceutiske virksomheders budgetter, for at kaste lys på et medikaments pris og afslørede, at markedsføringsudgifterne 
til nye lægemidler ofte var dobbelt så store, som de beløb der blev afsat til forskning og udvikling.
Kilder: Wikipedia. Politiken. Bekendtgørelse af patentloven.
