Nestlé ansvarlig for grusomme botox-dyreforsøg

forsøgsdyrenes-værn-mouse8

 Ved at købe sig ind på botox-markedet er Nestlé via sit datterselskab, Nestlé Skin Health, ansvarlig for grusomme og forældede dyreforsøg. Det er rystende og uacceptabelt, at hundredetusinder af mus forgiftes, for at Nestlé kan tjene penge på det lukrative marked for rynkebehandling.

I dette års europæiske botox-kampagne sætter Forsøgsdyrenes Værn sammen med sine europæiske samarbejdspartnere i ECEAE* fokus på fødevareproducenten Nestle’s salg af botulinum-toksin – i daglig tale botox – via deres firma Galderma. Forsøgsdyrenes Værn opfordrer Nestlé Skin Health til hér og nu at satse penge på, at få udviklet testmetoder uden brug af dyr. For et firma som Nestlé vil det være en meget beskeden investering på anslået 65 millioner danske kroner, at udvikle en dyrefri testmetode. I 2016 havde Nestlé-koncernen et nettooverskud på 55 milliarder danske kroner.

Mens nogle botox-producenter har udviklet dyrefri kontroltestning af deres produkter, så forhandler Nestlé Skin Health to produkter, Dysport og Azzalure, som begge testes på dyr i den lidelsesvoldende test LD-50. Ved at gå ind på det yderst indbringende marked for botox-produkter har Nestlé sikret sig en indbringende forretning, idet brugerne af produktet i rynkereduktions-øjemed åbenbart ser stort på dyrenes lidelser og får indsprøjtet botox som aldrig før.

Den schweiziske fødevarekæmpe, Nestlé, gik ind på det lukrative botoxmarked i 2015 ved deres datterselskabs overtagelse af firmaet Galderma, som de førhen ejede sammen med L’Oreal. Galderma er forhandler af de to produkter Dysport og Azzalure, som produceres af firmaet Ipsen.

Selvom produkter, som indeholder botulinum-toksin, lejlighedsvis anvendes til medicinske formål, så går langt den største mængde til at reducere ansigtslinjer og rynker ved at lamme de involverede muskler. Hvert parti botox testes i den kontroversielle LD-50 (Lethal Dose: dødelig dosis) hvor grupper af mus får indsprøjtning i bughulen med forskellige doser af giftstoffet for at finde den dosis, som dræber halvdelen af dyrene. Dette indebærer forfærdelige lidelser for dyrene, som langsomt kvæles, når de muskler, som bruges til at trække vejret, lammes, mens dyrene er ved fuld bevidsthed. Se video nederst på siden.

Kontinuerlige protester gennem en årrække fra Forsøgsdyrenes Værn og vore europæiske samarbejdspartnere i ECEAE har ført til, at producenterne Allergan og Merz ved hjælp af humane, cellebaserede tests siden henholdsvis 2011 og 2015 har erstattet hovedparten af deres LD-50-tests med brug af dyr. 

* The European Coalition to End Animal Experiments (ECEAE)

Hvad kan du gøre? 
• Boycot alle Nestle’s og Nestlé Skin Health produkter indtil de tager dyrenes lidelser alvorligt. Se hvilke produkter Nestlé forhandler og hvilke Nestlé Skin Health forhandler (se under Our brands). 

 Giv din underskrift allerede idag! I samarbejde med vor schweiziske søsterorganisation, LSCV, åbner vi op for, at danskere kan underskrive via denne online–underskriftindsamling:  https://www.thepetitionsite.com/fr/takeaction/247/469/634/  Umiddelbart efter den franske tekst kan du rulle ned og se teksten på bl.a. engelsk.

Den 30. juni markerer 7-årsdagen for den første godkendelse af en dyrefri botox-test, som skete i 2011. Det var firmaet Allergan, der stod bag den, og siden fulgte firmaet Merz.
Ipsen, som producerer de to botulinum-produkter, Dysport og Azzalure, som Nestlé Skin Health nu forhandler, oplyste i marts 2018, at de havde indleveret en ansøgning om godkendelse af en cellebaseret testmetode. De fortalte imidlertid ikke, trods opfordring hertil, hvilke myndigheder de havde indgivet ansøgningen til og i hvilke lande. I maj måned udsendte de så meddelelse om, at firmaet havde “modtaget positiv reaktion fra kompetente myndigheder i EU og Schweiz”. De fortæller intet om, hvilke lande i EU de har indgivet ansøgning til, hvorvidt der er udsigt til, at en ny metode vil blive accepteret af myndighederne og hvornår de eventuelt vil have en cellebaseret testmetode klar. Ipsen er fortsat 7 år bagefter firmaet Allergan, og 3 år bag firmaet Merz med en dyrefri metode og i alle de år er de fortsat med, at teste deres produkter på dyr. Det er derfor fortsat nødvendigt at lægge pres på Ipsen og på Nestlé Skin Health. Giv din underskrift – se link over denne boks.
Bag botox-kampagnen står — udover Forsøgsdyrenes Værn i Danmark — ECEAE-medlemmer i Østrig, Frankrig, Tyskland, Italien, Portugal, England, Spanien, Sverige og Schweiz.

Hajer og Covid-19

En halv million hajer risikerer at blive dræbt ved fremstilling af Covid-19-vaccine.

Har du en kort besked, kan du skrive til os hér. Du kan alternativt lægge en besked hos det firma der passer telefon for os — nummeret er 88 24 59 54

Køb vinterkort

Databaseanalyser er bedre end dyreforsøg.

_________________________

_________________________

_________________________

Brugte frimærker modtages med tak

_________________________

_________________________