forsøgsdyrenes værn

Mordene på tegnerne på Charlie Hebdo er også et tab for dyreværn

Den canadiske miljøaktivist, Paul Watson, som i 1977 stiftede organisation Sea Shepherd Conservation Society, som især er kendt for sin kamp for havets dyr og sine hval-aktioner med skibet Sea Shepherd, skrev i anledning af mordene på tegnerne på det franske satiriske magasin Charlie Hebdo:

”Tabet af tegnerne på Charlie Hebdo er også et slag mod dyreværn.

Dyreværnsorganisationer har idag mistet fire store og talentfulde aktivister med mordene på tegnerne John (Cabu) Cabut, Stéphane (Carb) Charbonnier, Bernard (Tignous) Verlhac og George Wolinski. Fire tegnere som jævnligt tegnede tegninger, hvor værn af dyr var i centrum.

Charlie Hebdo er f.eks. den eneste franske avis, der bl.a. klart fordømmer tyrefægtning, at holde delfiner i fangenskab, samt jagt på storvildt. Magasinet publicerede også en ugentlig dyreværns-tegneserie.bull

En af attentatmændene råbte ’Vi har dræbt Charlie Hebdo’. Med mit kendskab til franskmændene betvivler jeg, at de nu vil lade Charlie Hebdo dø. Om noget vil kampen for ytringsfriheden styrkes.”

Charlie Hebdo er en satirisk publikation. Navnet stammer fra Charles De Gaulle og Hebdo betyder ugentligt. Magasinet har haft satiriske tegneserier og artikler om alle de mange politiske partier og alle religioner. Den katolske kirke har sagsøgt magasinet flere gange.