forsøgsdyrenes værn

Kunstig hund sparer hundeliv

På en nylig afholdt pressekonference præsenterede det amerikanske firma SynDaver en kunstig hund, Alberta, som firmaet regner med efterhånden kan afløse brugen af hunde inden for indøvelse af forskellige kirurgiske teknikker.

Forsøgsdyrenes Værn - Alberta 4Fremstillet af syntetiske materialer kan den kunstige hund anvendes af dyrlægestuderende i undervisningen. Firmaet bag udtaler, at Alberta kan afløse brugen af levende eller aflivede hunde. Aflivede hunde er ikke optimale at øve sig på, idet væv – som har været frosset og præpareret – ikke i tilstrækkelig grad giver en realistisk følelse, når man arbejder med det.

Den kunstige hund har fuldt ud fungerende krop med kredsløb, lunger, hjerteslag og væv, som bløder, når man skærer i det (se video længere nede på siden). Firmaet fremstiller også kunstige menneskekroppe, som afløser medicinstuderendes brug af menneske-lig, som er en mangelvare. Florida Universitys veterinærskole har allerede bestilt 25 stk. af den kunstige hund, som også kan anvendes i udviklingen og afprøvningen af kirurgiske instrumenter, hvor der idag på verdensplan anvendes levende, bedøvede forsøgshunde.

Firmaets næste projekt er: en kat.

Forsøgsdyrenes Værn - Alberta 2Den kunstige hund gør det bl.a. muligt, at øve mave- tarmoperationer på hunde, som f.eks. har slugt fremmedlegemer.

Forsøgsdyrenes Værn - Alberta 3Der kan opereres op til 40 gange på den kunstige hund, og de forskellige kropsdele kan udskiftes undervejs – der skrives simpelthen en servicekontrakt med firmaet.
Alberta kan simulere flere forskellige sygdomme og medicinske komplikationer, der illuderer situationer, som en dyrlæge kan komme til at stå i med et levende dyr.

Firmaet vil løbende arbejde på yderligere at udvikle produktet – prisen for hunden er dog i øjeblikket temmelig pebret: 183.000 danske kroner.    

Se videoen herunder:

Har du en kort besked, kan du skrive til os hér. Du kan alternativt lægge en besked hos det firma der passer telefon for os — nummeret er

 88 24 59 54

Køb vinterkort

Køb julekort

Forsøgsdyrenes-Værn-støt-dyrefriforskning
Vil du sikre dyrefri forskning i fremtiden?

Af etiske grunde er det vigtigt at støtte dyrefri forskning. Ikke blot fordi dyrene skånes for lidelser, men fordi forskningsresultaterne er menneske-relevante og ikke forstyrres af, at være udført i en helt anden organisme.
Forsøgsdyrenes Værn finansierer forskning, der kan erstatte dyreforsøg og vi har en seriøs, proaktiv tilgang til udfasning af forsøgsdyr i medicinsk forskning – helt i tråd
med EU-direktivet på området.
Forsøgsdyrenes Værn mener, at en fuldstændig erstatning af dyreforsøg med andre metoder på sigt vil føre til teknologisk innovation, fremme lægevidenskaben og levere pålidelige data, der er relevante for mennesker.
Hjælp forsøgsdyrene – giv din støtte på: 1551-4 69 82 82 eller
MobilePay 55 88 70
Mærk dit bidrag Dyrefri Forskning.
Gaver er fradragsberettigede efter SKAT’s regler, men husk i så fald at oplyse cpr.nr. hér.
Læs om nogle af de projekter Forsøgsdyrenes Værn har støttet her…

Databaseanalyser er bedre end dyreforsøg.

_________________________

_________________________

_________________________