Kritiske indlæg på sociale medier blokeret

Det er en overtrædelse af ytringsfriheden, og den amerikanske sundhedsstyrelse har nu fået en sag på halsen 

Dyreværnsfolk og Institut for Ytringsfrihed ved Columbia University har sagsøgt National Institutes of Health (NIH – svarende til den danske Sundhedsstyrelsen) og dets ministerium for at blokere kommentarer på Styrelsens sociale medier, der kritiserer den forskning med brug af dyr, som støttes finansielt af Styrelsen.

Det viser sig, at NIH har indstillet sine Facebook- og Instagramfiltre til at blokere kommentarer, der indeholder sætninger og ord som “#stopanimaltesting”, “PETA” og “grusom”, fremgår det af sagens akter. Klagen  blev indgivet d. 9. september til Forbundsdomstolen af ​​People for the Ethical Treatment of Animals (PETA), Animal Legal Defense Fund og Knight First Amendment Institute. De tre klagere argumenterer for, at NIH’s praksis krænker dyreværnsfolks forfatningsmæssige ret til frit at ytre sig.

“Det er indlysende, at regeringen ikke kan udelukke nogen, fordi de på et offentligt møde udtrykker en afvigende eller kontroversiel holdning, og ligeså bør det være klart for en statslig myndighed, at den heller ikke kan gøre det ved at bruge filtrering på sociale medier,” siger Stephanie Krent, advokat ved Knight-instituttet. “First Amendment” * i Den Amerikanske Forfatning beskytter folks rettigheder til at udtrykke deres holdninger – selv og især når disse synspunkter er kritiske over for regeringens praksis,” siger hun.

Trick afslørede blokeringerne
PETA-medarbejdere og to andre dyreværnsfolk, der er sagsøgere i sagen, opdagede NIH-filtrene, da de skrev kommentarer, der var kritiske over for dyreforsøg. De kunne se kommentarerne på deres egne Facebook- eller Instagramsider, men opslagene stod ikke på NIH’s sider. Det lykkedes en PETA -medarbejder at komme uden om filtrene med kreativ stavning: i en kommentar, der blev vist på NIH’s Facebookside, skrev hun “an1mals” og abe-arten macaca fascicularis blev indtastet som “makakker” i stedet for ordet ”aber”.

En af sagsøgerne, Ryan Hartkopf, som er softwareudvikler i sundhedsvæsenet, Madison, Wisconsin, undersøgte sagen yderligere ved at indgive en anmodning om at se offentlige registreringer af NIH’s Facebook- og Instagramfiltre. Et svar fra NIH indikerede, at deres filtre kaster et bredt net ud: de blokerer for blasfemiske udtryk, men også ord, der inkluderer “dyr”, “chimpanse”, “mus”, “hamster”, “marmoset”(en abeart, der er meget anvendt i forsøg), “abe”, “primat”, “stop”, ”ond”,” tortur”, og endda “eksperiment”. (“Cannabis” og “marihuana” er også på listen.)

Det viser sig, at også Department of Health and Human Services (HHS), som NIH’s hører under, blokerer kommentarer på deres Facebook –side, der indeholder ordet “abe”.

I klagen fremføres det, at domstolene har slået fast, at “regeringsdrevne sociale medie-konti, der er åbne for kommentarer fra offentligheden, er offentlige fora”, og at sådanne websteder ” i overensstemmelse med lovgivningen ikke må udelukke indlæg baseret på synspunkter eller uberettigede indholdsbaserede begrænsninger.”

To domme cementerer retten til ytringsfrihed
Amerikanske domstole har afsagt to domme over offentlige embedsmænd, der forsøgte at blokere kritikere på sociale medier. Den ene, en afgørelse fra Fourth Circuit Court of Appeals, fandt frem til, at en tilsynsførende i et amt ikke kunne blokere en kritiker, der skrev kommentarer på den tilsynsførendes officielle Facebook-side. En anden udtalelse fra Second Circuit Court of Appeals fandt, at daværende præsident Donald Trump ikke kunne blokere brugere af hans @realDonaldTrump Twitter-konto, fordi han var uenig i deres holdninger. (Højesteret henlagde senere sagen, fordi Trumps konto var blevet deaktiveret.)

Selvom det er anderledes at blokere en kommentator end at blokere et eller flere bestemte ord, så hævder advokat Krent, at sidstnævnte form for at gøre en kommentator tavs “er endnu mere kritisabel, … fordi de mennesker, hvis kommentarer har været skjult, generelt er uvidende om, at de har fået deres kommentarer undertrykt på denne måde. … De tror, at de bidrager” til en offentlig dialog.

Sagsøgerne kommer med et overbevisende argument, siger Joyce Tischler, professor i dyrelovgivning ved Lewis & Clark Law School. »Hvis den amerikanske regering vil ytre sig i et offentligt forum, kan den ikke blokere oplysninger, indhold eller udsagn, som den eventuelt finder stødende eller generende. Selvom jeg ikke selv ville udtrykke mig på den måde, så vil det være en krænkelse af en persons lovbestemte rettigheder, hvis man blokerer for en ytring om at ”dyreforsøg er tortur …”, siger hun. ”det er tilladt at skrive sådant”.

I sagen, der er indgivet til den amerikanske distriktsdomstol for District of Columbia, beder sagsøgerne domstolen om at slå fast, at NIH og HHS har handlet imod forfatningen og de kræver, at NIH fjerner filtre, der blokerer søgeord, der er forbundet med dyreværnsholdninger, og de kræver ligeledes, at NIH betaler sagsøgernes juridiske omkostninger.

*1st Amendment garanterer frihed vedrørende religion, ret til at udtrykke sig, forsamles og ret til at fremføre en formel anmodning i en bestemt sag – f.eks. ved underskriftindsamlinger, som forelægges en ansvarlig minister. På den måde garanteres ytringsfriheden ved at forbyde kongressen at begrænse pressen eller individers ret til at tale frit.