Kloning af kæledyr: vi behøver ikke at ville det, vi kan

”Er din hund noget særligt? Er den sødere, smukkere og klogere end andre hunde? Har du tænkt over, hvad der skal ske, når den en dag skal herfra, længe før dig? Kan du ikke klare tanken? Så er det dig, vi leder efter.”
– Således efterlyste DR og produktionsselskabet Mastiff A/S i 2014 deltagere til et TV-program, der kraftigt giver mindelser om en britisk programserie, hvis formål var at få udpeget en kandidat, der endte med at få sin hund klonet.

Forsøgsdyrenes Værn havde dengang kontakt til personer, der var blevet castet til udsendelsen, og som oplyste, at det også var formålet med udvælgelsen af kandidater til den danske programserie. Efter en henvendelse til DR’s generaldirektør, Maria Rørbye Rønn, modtog vi et svar fra programmets redaktør, der bekræftede, at DR ganske rigtigt var i gang med at producere en programserie om kloning, men at konceptet ikke var som af os forudsat.

C09-073_DB, Peta, copyright, med kantDR har nu påbegyndt en udsendelsesrække om kloning af dyr og fremfører, at de med programmet ønsker at få en debat om kloning. Men debatten BLEV allerede taget op til år 2005, hvor Danmark fik sin første Lov om Kloning og Genmodificering af dyr. Hér blev det slået fast, at Danmark ikke vil tillade kloning af kæledyr. Det betyder ikke, at man ikke kan tage debatten påny, men programmet vil efter omtalen at dømme bl.a. bringe indslag fra et ret berygtet kloningscenter i Korea og vil følge kloningen af en hund. Det er at give forsøgscentret reklame uden skelen til al den lidelse for mange dyr, der ligger bag enhver kloning. Vi vil derfor opfordre folk til at tage afstand fra DR’s sensationsrytteri.

Det britiske program løb af stablen under store protester. I den britiske model blev kloningen (til en pris af ca. 500.000 kr.) finansieret af det sydkoreanske forskningscenter, Sooam Biotech Research Foundation, der – udover at anvende et enormt antal forsøgsdyr i andre sammenhænge – også ønsker at tjene penge på at klone den vestlige verdens kæledyr.

Er det tåbeligt eller latterligt, at folk har stærke følelser for de dyr, som de lever sammen med i mange år? Bestemt ikke! Men det er usmageligt, når det anvendes til at retfærdiggøre, at mange andre dyr kommer til at lide i en kloningsproces.

Får man en identisk hund?

NEJ, ikke hvis man spørger de forskere, der beskæftiger sig med kloning. Rent genetisk vil den ’gamle’ og den klonede hund være ens, men arvemateriale udgør kun en del af det, der ’gør’ en hund. F.eks. vil den klonede hunds anatomi, fysiologi og adfærd efter al sandsynlighed være helt anderledes end donorhundens.

Professor Robin Lovell-Badge, leder af Developmental Genetics, MRC National Institute for Medical Research, London, udtalte i forbindelse med det britiske tv-program: ”Vi mennesker og vore hunde er ikke blot et produkt af vor DNA-sekvens, og de gener den indeholder. Vort udseende og anatomi er påvirket af tilfældige processer. Det miljø, hvori fosteret vokser i livmoderen, vil også påvirke, hvordan det udvikler sig – f.eks. vil moderens ernæringstilstand, niveauet af hormoner, påvirkning fra giftige stoffer og moderdyrets stress alle påvirke udseende, størrelse eller kropsform. Den klonede hvalp vil yderligere være født af en moderhund, der er anderledes end den ’gamle’ hunds mor – måske endda af en helt anden hunderace. Sandsynligheden for, at den klonede hvalp slet ikke lever op til ejerens forventninger, og at ejeren derfor vil behandle den anderledes, er stor. Og sandsynligheden for at man får en hund, der har personlighedstræk, som er identiske med den gamle hund, er ringe.”

Er den klonede hund sund?

Forskere har rent sundhedsmæssigt observeret en lang række bivirkninger hos klonede pattedyr. Disse omfatter en øget fødselsstørrelse, et svagt immunsystem, langt flere infektioner end hos et ikke-klonet dyr, øget tumorvækst og sygdomme, samt defekter i bl.a. lever, hjerne og hjerte.

De kloner, der overlever, får måske ikke så langt et liv som et ikke-klonet dyr. Når celler hos både mennesker og dyr går gennem deres normale delingsproces, så skrumper spidserne af kromosomerne, kaldet telomerer. Med tiden bliver telomererne så korte, at cellen ikke længere kan dele sig, og dermed dør cellen. Det er en del af den naturlige aldringsproces, der synes at finde sted i alle celletyper. En del forskning har vist, at kloner skabt fra en celle fra et voksent/ældre dyr, vil have kromosomer, der allerede er kortere end hos et ungt dyr, hvilket er lig med en kortere levetid for dyret.

Er vi hundens bedste ven?

Hunden skulle være menneskets bedste ven. Når det kommer til kloning, må man imidlertid konstatere, at mennesket ikke er hundens bedste ven, hvis vi begynder at tillade kloning af hunde og andre kæledyr.citat - Kopi

Ved kloning forsøger man ved et kunstgreb at gøre dyrene erstattelige, men istedet burde respekten for det enkelte dyrs egenværdi være et grundlæggende træk ved dét, man forstår ved humanisme. Man krænker dyrets integritet ved at kopiere dem – uanset om de måtte lide ved det eller ej.

Vi må derfor spørge: hvem skal beskytte dyrene mod menneskets mangel på moral? Svaret bør være, at det skal selvfølgelig mennesket ved at fastholde sin egen moral og udvide den til også at omfatte dyrene. Det britiske tv-program viste desværre, at hvad der er muligt bliver også forsøgt. Men vi behøver ikke at ville det, vi kan.

En lang række forhold omkring hvorfra ægdonor- og rugemødre skaffes, deres skæbne efter forsøgene (kloning er en yderst usikker teknik, hvilket betyder et meget stort forbrug af hunde, inden det lykkes at ”producere” en enkelt hvalp), og Sydkorea’s meget blakkede ry, når det gælder behandling af hunde generelt, vækker også bekymring. Sydkorea er et land med hunde på menuen, hvilket gennem årene har betydet afsløringer af horrible forhold på ’hundefarme’, og stærk mishandling af disse hunde under transport og slagtning. DR3 er efter vore oplysninger tilsyneladende helt uvidende om, hvorfra de til kloningsprocesserne anskaffede hunde kommer og hvor de ender efter endt brug. Når en deltager i programmet stilles spørgsmålet: “kunne du tænke dig at få din hund klonet?” er de så blevet fuldstændig informeret om de lidelser ægdonorhundene, rugemødrene og mulige fostre udsættes for, i forsøget på at få en hund, som han/hun TROR bliver identisk med den gamle? Vi tvivler.

Har du en kort besked, kan du skrive til os hér. Du kan alternativt lægge en besked hos det firma der passer telefon for os — nummeret er

 88 24 59 54

Vil du sikre dyrefri forskning i fremtiden?

Af etiske grunde er det vigtigt at støtte dyrefri forskning. Ikke blot fordi dyrene skånes for lidelser, men fordi forskningsresultaterne er menneske-relevante og ikke forstyrres af, at være udført i en helt anden organisme.
Forsøgsdyrenes Værn finansierer forskning, der kan erstatte dyreforsøg og vi har en seriøs, proaktiv tilgang til udfasning af forsøgsdyr i medicinsk forskning – helt i tråd
med EU-direktivet på området.
Forsøgsdyrenes Værn mener, at en fuldstændig erstatning af dyreforsøg med andre metoder på sigt vil føre til teknologisk innovation, fremme lægevidenskaben og levere pålidelige data, der er relevante for mennesker.
Hjælp forsøgsdyrene – giv din støtte på: 1551-4 69 82 82 eller
MobilePay 55 88 70
Mærk dit bidrag Dyrefri Forskning.
Gaver er fradragsberettigede efter SKAT’s regler, men husk i så fald at oplyse cpr.nr. hér.
Læs om nogle af de projekter Forsøgsdyrenes Værn har støttet her…

Hajer og Covid-19

En halv million hajer risikerer at blive dræbt ved fremstilling af Covid-19-vaccine.

Databaseanalyser er bedre end dyreforsøg.

_________________________

_________________________

Brugte frimærker modtages med tak

_________________________

_________________________