En undersøgelse af kinesiske universitetsstuderende holdning til og medfølelse med dyr er blevet gennemført for at afdække, hvordan de kommende fagfolk – det være sig dyrlæger, biovidenskabs- og landbrugsuddannede –  ser på forskellige kategorier af dyr. Netop disse studerende vil fremover kunne påvirke holdningen til dyr og derfor er det vigtigt at få et indblik i  deres holdninger til dyr og deres viden om dyrevelfærd.

Undersøgelsen blev gennemført på tværs af forskellige hovedfag og kinesiske geografiske regioner, og der blev anvendt De Fem Friheder-modellen (se boks) og Sentient-modellen for kæledyr, forsøgs-, landbrugs- og vilde dyr. De fleste af de adspurgte udviste en relativ god holdning til kæledyr efterfulgt af kategorien vilde dyr. Men de udviste mindre medfølelse overfor landbrugsdyr og forsøgsdyr. Kvindelige studerende udviste mere medfølelse for dyr end mandlige. 

De Fem Friheder- og Sentientmodellen
Dyrevelfærd har tiltrukket sig øget mediebevågenhed i de senere år, hvor samfundet er blevet mere bevidst om sammenhængen mellem dyrenes trivsel, menneskers sundhed og landbrugsindustriens påvirkning af miljøet. For omkring halvtreds år siden blev der udviklet en videnskabsbaseret model for at fange nøgleaspekterne af dyrevelfærd, nemlig Five Freedoms-modellen (se nederst). Modellen blev oprindeligt formuleret for at beskrive de bredere dimensioner af dyrevelfærd ved at inkorporere subjektive oplevelser, sundhedsstatus og adfærd. Sidenhen er Sentient-modellen udviklet som en tilføjelse til De Fem Friheder-modellen. Den opererer bl.a. med, at dyr oplever en række følelser, fra smerte og lidelse til nydelse og glæde.

EU har juridisk anerkendt dyr som følende (sentient) væsener siden vedtagelsen af Lissabontraktaten i 2007¹, og indtil nu har 32 lande formelt anerkendt ikke-menneskelige dyr som følende væsener i deres lovgivning^.. Generelt er dyrevelfærd uafhængig af det land, hvor dyrene er opdrættet, men tilgange til dyrevelfærd kan variere landene imellem også i forhold til, hvordan forskellige dyrearter opfattes. Hensynet til dyrenes fysiologiske og adfærdsmæssige behov og den pris et land er villig til at betale for at forbedre dyrevelfærden kan påvirke uddannelse, retningslinjer og lovgivning, som er udviklet for at ændre den måde, dyr opdrættes på.

Forsøgsdyr og landbrugsdyr får mindst medfølelse
At forstå de forskellige interessegruppers holdning til dyr er afgørende for udviklingen og forbedringen af dyrevelfærden i et land, mener folkene bag undersøgelsen. Derfor er det afgørende at forstå de kinesiske universitetsstuderendes holdning til dyr og deres viden om dyrevelfærd. Ellers véd man ikke, på hvilke områder man skal sætte ind, for at udvikle deres medfølelse med dyr. Kinesiske universitetsstuderende fra de forskellige hovedfag scorede relativt godt i deres holdning til kæledyr (hunde og katte) efterfulgt af vilde dyr, mens der med landbrugs- og forsøgsdyr ikke blev udvist den store medfølelse eller indlevelse. Det ligger måske ikke så fjernt fra den vestlige verdens holdning?

Dyrlægestuderende udviste de største forskelle i holdninger til hvilken ”medfølelse-gruppe” dyrene tilhørte, sammenlignet med studerende på andre uddannelser. Derudover viste deltagerne en bedre ”holdnings-scoring”, hvis de ejede eller havde ejet dyr, havde deltaget i kurser om dyreværn eller i laboratoriearbejde, der involverede dyr.

Kinas mangel på forståelse for dyrs velfærd
I undersøgelsen oplyses det, at Kina er en af de hurtigst voksende økonomier i verden, og som mange andre udviklingslande er det stærkt påvirket af niveauet for national økonomisk udvikling. Kina er en af de største producenter af animalske produkter, hvilket er blevet muliggjort af Kinas overtagelse af vestlige intensive moderne” landbrugsteknikker” såsom opbundne søer og burhøns. Brugen af disse intensive landbrugsmetoder har vist sig at være stærkt belastende for dyrene og medfører problemer med sygdomme. Kina har derfor en del sygdomsrelaterede problemer med de belastede landbrugsdyr, og den ret intensive brug af forskellige kemiske stoffer i husdyrhold og fødevareforarbejdning har fået vestlige lande til at forbyde import af visse kinesiske animalske produkter.

Der er blandt flertallet af kinesiske landbrugs-interessenter en grundlæggende mangel på forståelse af vigtigheden af dyrevelfærd, hvilket fører til meget lidt lovgivning og få indgreb for at forbedre dyrenes forhold. Denne situation kan hænge sammen med, at begrebet dyrevelfærds-videnskab opstod i de vestlige lande, og at dette koncept først blev introduceret på Kinas fastland i begyndelsen af 1990’erne, hvilket gør det til en meget ”ung” disciplin. I de sidste 20 år har Kina forsøgt at løse visse dyrevelfærdsspørgsmål, men det er sket via et meget lavt niveau af lovgivning, som iøvrigt generelt ikke baserer sig på hensynet til dyrene under opdræt, transport og slagtning, men hovedsageligt er baseret på bekymringer om fødevaresikkerhed.

Personerne bag undersøgelsen, som blev offentliggjort i begyndelsen af 2022, mener, at tiltag som kan forbedre udviklingen af bedre dyrevelfærd og bedre dyreværnslovgivning i Kina kræver, at de personer, der på den ene eller den anden måde beskæftiger sig med dyrene, lærer at forstå og forbedre egne og de økonomiske interessenters holdning til dyr.