Undersøgelse af sygdomsbekæmpende foreninger

Flere end 200 millioner dyr må hvert år lade livet i forsøgslaboratorier verden over – ofte efter at have gennemgået store lidelser. En stor del af disse dyr indgår i medicinsk forskning, som ofte støttes af sygdomsbekæmpende foreninger. En betragtelig del af foreningernes penge kommer fra gaver og arv fra borgere, som ikke alle har været klar over, at de var med til at finansiere lidelsesfulde dyreforsøg.

I medicinske eksperimenter påføres mus brun i handdyrene ubeskrivelige lidelser i menneskers desperate forsøg på at udvikle behandlingsmetoder til menneskelige sygdomme. De bidragydere som har ønsket at støtte et godt formål, donerer årligt mange millioner kroner til sådanne forsøg, hvor dyr anvendes som såkaldte ”modeller” for menneskelige sygdomme.

Vor undersøgelse
Forsøgsdyrenes Værn har undersøgt 40 danske sygdomsbekæmpende foreninger for at afdække, om de pågældende foreninger støtter dyreforsøg. Via en spørgeskemaundersøgelse har vi spurgt foreningerne, om de støtter dyreforsøg. Desuden har Forsøgsdyrenes Værn selv undersøgt om foreningerne har støttet forskning med brug af dyr. Derved har vi kunnet påvise eventuelle mangelfulde eller uærlige svar fra foreningernes side.

Vi fandt ud af følgende:
19 af de sygdomsbekæmpende foreninger støtter dyreforsøg. Enten har disse foreninger selv tilkendegivet, at de støtter forskning med brug af dyr, eller også har Forsøgsdyrenes Værn fundet dokumentation for, at de har støttet forskning med brug af dyr. De største sygdomsbekæmpende foreninger er at finde i denne gruppe.

12 foreningers status vedrørende støtte til dyreforsøg er uafklaret. Disse foreninger har enten ikke oplyst, om de støtter forskning med brug af dyr eller Forsøgsdyrenes Værn har indtil nu ikke fundet dokumentation for, at de støtter forskning med brug af dyr.

9 af de sygdomsbekæmpende foreninger støtter tilsyneladende ikke dyreforsøg. Disse foreninger har tilkendegivet, at de ikke støtter forskning med brug af dyr. Forsøgsdyrenes Værn har undersøgt foreningerne uden at finde dokumentation for, at de har støttet forskning med brug af dyr. De mindste sygdomsbekæmpende foreninger er at finde i denne gruppe.

Alternativer til dyreforsøg
Allerede i dag findes der mange alternativer til dyreforsøg, bl.a. computermodeller og matematiske modeller, celle-, vævs- og organkulturer, samt kliniske og epidemiologiske studier. Læs mere her.
Alternativer til dyreforsøg er samtidig et forskningsområde i stærk udvikling – ikke mindst fordi en række forskere verden over finder forsøg på dyr uetiske. Udviklingen af alternativer ville gå endnu hurtigere, hvis forskere, politikere og andre involverede, som f.eks. de sygdomsbekæmpende foreninger, turde udvise en større fremsynethed og et større etisk ansvar.

En helhjertet satsning på alternative metoder vil kunne spare mange dyr for smerte. Der kan imidlertid også høstes store videnskabelige fordele. Alternative metoder kan give forskerne langt mere præcise og ensartede resultater end de, der kan opnås med forsøgsdyr, som reagerer uforudsigeligt på grund af den stress og de belastninger de udsættes for. Alternative metoder er ofte også meget billigere og lettere at håndtere end forsøgsdyr. Kliniske og epidemiologiske studier har den store fordel, at de tager udgangspunkt i den menneskelige organisme og dens sygdomme, frem for kunstigt påførte sygdomme i dyrs organisme.
I sidste ende er brugen af forsøgsdyr dog et spørgsmål om etik. Der er gode etiske grunde til at arbejde for den fuldstændige afskaffelse af dyreforsøg. Det langsigtede mål må være, at andre levende væsener ikke påføres lidelse.

Dyrene gøres syge
Mange af de sygdomme mennesker lider af, forekommer ikke naturligt hos dyr, og altså heller ikke hos de dyr, man anvender til medicinske forsøg. Derfor påfører man dyrene kunstige sygdomme, som har meget lidt at gøre med de sygdomme, mennesker får.
I de såkaldte ”dyremodeller” for menneskelige sygdomme bliver forsøgsdyrene gjort syge eller modtagelige for sygdomme, typisk gennem kirurgiske indgreb, avl eller genmanipulation. Dyrenes sygdomme udvikler sig ofte væsentlig anderledes end de menneskelige sygdomme, man ønsker at efterligne. Det skyldes bl.a., at forskerne ikke kan genskabe årsagerne til de menneskelige sygdomme i laboratoriet. Menneskelige sygdomme udvikler sig nemlig ofte over en længere årrække og på grund af mange forskellige indre såvel som ydre faktorer, herunder levevis, miljø, psykiske påvirkninger o. lign.

Eksempler fra støttede dyreforsøg
”Musene udviste klare symptomer på neurologisk skade, med sænket hoved, rystelser, manglende kropskontrol og svækkelse i bagbenene”
Forsøg støttet af Scleroseforeningen, Dansk Parkinsonforening og Dansk Blindesamfund.

”Kainsyre fremkaldte kramper i både kontrolgruppen (75%) og testgruppen (100%), og forårsagede betydelig dødelighed (62%) i den sidste gruppe”
Hjerneskadeforsøg på mus, støttet af Diabetesforeningen, Hjerteforeningen og Øjenforeningen Værn om Synet.

”20 mm lange sår i fuld tykkelse…..helingen af sårene blev helt stoppet, og sårene lukkede sig ikke i løbet af observations-perioden på 100 dage”
Forsøg på mus, støttet af Kræftens Bekæmpelse.

”Det kliniske resultat var enten aggressivt eller mildt….(Hos nogle af musene) var de kliniske manifestationer begrænset til svækkelse i halen…., lammelse i bagbenene og inkontinens (manglende evne til at holde på urinen, red.)… (Hos andre af musene) observerede vi et eller flere af følgende symptomer…: vaklende gang, forringet koordination, forringet balance, langsomme bevægelser, lammelse i forbenene, spasmer og sløvhed….Generelt så vi to forskellige sygdomsforløb: ét hvor musene døde på grund af fremskreden sygdom i den tidlige fase; og ét hvor musene udviklede en sygdom med skiftevis tilbagefald og forbedring. Enkelte mus kom sig helt mellem angrebene, men de fleste dyr udviste vedvarende neurologiske skader.….Én af musene viste ingen tegn på lammelse, men gik i cirkler, havde strittende pels og en abnorm gang og krøb sammen….En delvis lammelse midt på ryggen, som gav alvorlige gangforstyrrelser, fortsatte indtil dødstidspunktet.
Støttet af Scleroseforeningen

Hvad kan du gøre?

Bliv medlem. Klik her.

Undlad at støtte de foreninger som støtter dyreforsøg.
Du kan slet og ret undlade at give penge til sygdomsbekæmpende foreninger, som støtter dyreforsøg. Det sikrer, at foreningerne i det mindste ikke har dine penge at udføre dyreforsøg for.

Kræv at dine penge ikke bruges til dyreforsøg
Såfremt du ønsker at give bidrag til en sygdoms-bekæmpende forening, kan du forlange, at dine penge ikke går til forskning med brug af dyr. Såfremt en forening svarer, at det kan den sagtens sørge for, så må du være opmærksom på, at det ikke er nogen garanti for, at du ikke indirekte kommer til at støtte sådan forskning. Du kan dog stadig sende et vigtigt signal ved at betinge dig, at pengene ikke bliver brugt til at finansiere forskning, der inkluderer brug af forsøgsdyr. Vi modtager gerne kopi af eventuelle svar.

Udbred budskabet.
Rekvirér kampagnemateriale som du kan dele ud til venner, kolleger og familie og brug de medsendte brevmærkater. Bestil her.

Støt os økonomisk.
Det er dyrt at køre en kampagne som denne, men det er samtidig et tiltag, der virkelig gør en forskel. Ved at støtte os økonomisk kan du være med til at sikre, at vi kan fortsætte vort vigtige arbejde med at hjælpe forsøgsdyrene. Klik her om du ønsker at give et bidrag.

Hajer og Covid-19

En halv million hajer risikerer at blive dræbt ved fremstilling af Covid-19-vaccine.

Har du en kort besked, kan du skrive til os hér. Du kan alternativt lægge en besked hos det firma der passer telefon for os — nummeret er 88 24 59 54

Køb vinterkort

Databaseanalyser er bedre end dyreforsøg.

_________________________

_________________________

_________________________

Brugte frimærker modtages med tak

_________________________

_________________________