forsøgsdyrenes værn LFV

Grusom handel med vilde bavianer

bavian28Tanzania er blevet et yndet rejsemål for turister som ønsker at tage på safari for at opleve vilde dyr på tæt hold i deres naturlige omgivelser. Men en mindre storslået side af Tanzania holdes skjult: den lukrative og grusomme handel med vilde bavianer.

Tanzania er et land med store naturværdier og storslået skønhed. Landet er kendt for sin udstrakte flora og fauna og er hjemsted for mere end 4 millioner vilde dyr – heriblandt mange primatarter. En af desse er anubis bavianer/grå bavianer (Papio anubis), som det her også sker handel med.

Alle primater er opført på listen over enten truede dyrearter eller dyrearter, som er tæt på at være truede (Convention on International Trade in Endangered Species). Bavianer hjemmehørende i Afika er på listen i Appendix II, hvilket betyder, at de er i fare for at blive udryddet, hvis ikke handelen med dem bliver nøje overvåget og reguleret.

Hvordan fanges bavianerne?
Bavianerne fanges i fælder af bambus og med bananer som lokkemad. I dét øjeblik bavianen går ind i fælden, træder den på en snuble-snor, som får fælden til at smække i. En kampesten fastgjort til fælden ruller for og forhindrer dyret i at kunne flygte. Til tider bliver hele bavianfamilier fanget. En fanger har fortalt, at man binder de indfangede bavianer til et træ indtil opkøberne kommer for at hente dem.

Hvem køber dem?
Køberne er internationale primat-handlere og laboratorier i Rusland og Jugoslavien. Fangerne betales £ 8 pr. dyr, men på det internationale marked sælges de for op til £ 800.

Hvad sker efter indfangningen?
Fra fangststedet fragtes bavianerne til opsamlingsstationer, hvor de opbevares op til flere uger. Det er helt ubegribelige lidelser som et vildt dyr gennemgår når det bliver brutalt indfanget, transporteret og holdt indespærret i bure.

Når opkøberne har færdiggjort deres forretninger, pakkes bavianerne i trækasser, køres til en lufthavn og fragtes i flyenes lastrum tusinder af kilometer fra deres fødeland til primathandlere og laboratorier rundt om i verden.

Hvem fragter dem?
Bavianer fra Tanzania er blandt andet blevet fragtet af luftfartsselskaber som Air Tanzania, Egypt Air og Ethiopian Airlines.

Triste filmoptagelser
Den engelske dyreværnsforening BUAV filmede de vilde aber på et af de største tanzanianske markeder, Zainab Wild Market. På lange rækker sad dyrene enkeltvis i små, primitivt sammenflikkede bure. Bunden af burene bestod af trådnet. Dyrene var ude af stand til at stå oprejst og kunne knap nok vende sig.

Hvorfor sker handelen?
Bavianer anvendes i stor udstrækning af/i forskningsindustrien og er for tiden et yndet dyr i den kontroversielle forskning i xenotransplantationer (transplantationer af organer mellem to forskellige arter).

Til sidst i lidelsesfulde eksperimenter
I xenotransplantationer, som bavianerne ofte bruges til, transplanteres organer fra grise til bavianer – også fra transgene grise med menneskelige/humane gener. Publicerede, videnskabelige artikler har dokumenteret de store lidelser bavianerne kan gennemgå i disse forsøg – de er døde (eller er blevet aflivet) på grund af blodpropper, infektioner, hjerteanfald eller på grund af kroppens pludselige afvisning af det transplanterede organ.

Hvad kan du gøre?

bavikort
Sådan så det postkort ud, som du kunne rekvirére hos os.

Send et postkort. OBS, kampagnen er nu slut! Men bestil gerne andet materiale her.

Få venner, familie eller arbejdskolleger til at sende et postkort.

Postkortets tekst var på engelsk, men lydte på dansk:
Director of Wildlife Division
Ministry of Natural Resources and Tourism
Ivory Room
Nyerere Road
Box 1994
Dar Es Salaam
Tanzania


“Jeg skriver til Dem for at udtrykke min bekymring over handelen med bavianer, som indfanges i naturen i Tanzania.
Bavianerne holdes under forfærdelige forhold, inden de eksporteres til udlandet, hvor de ender som forsøgsdyr. Tanzania reklamerer med deres fantastiske safari-ture for at lokke turister fra hele verden til at deltage i disse. Turisterne ville blive chokerede, hvis de vidste, at Tanzanias vilde bavianer indfanges, for at blive solgt som forsøgsdyr.
Jeg opfordrer Dem til at indføre et øjeblikkeligt forbud mod indfangning og eksport af bavianer til forsøg og på den måde beskytte kolonierne af vilde bavianer.”

Har du en kort besked, kan du skrive til os hér. Du kan alternativt lægge en besked hos det firma der passer telefon for os — nummeret er

 88 24 59 54

Forsøgsdyrenes-Værn-støt-dyrefriforskning

Vil du sikre dyrefri forskning i fremtiden?

Af etiske grunde er det vigtigt at støtte dyrefri forskning. Ikke blot fordi dyrene skånes for lidelser, men fordi forskningsresultaterne er menneske-relevante og ikke forstyrres af, at være udført i en helt anden organisme.
Forsøgsdyrenes Værn finansierer forskning, der kan erstatte dyreforsøg og vi har en seriøs, proaktiv tilgang til udfasning af forsøgsdyr i medicinsk forskning – helt i tråd
med EU-direktivet på området.
Forsøgsdyrenes Værn mener, at en fuldstændig erstatning af dyreforsøg med andre metoder på sigt vil føre til teknologisk innovation, fremme lægevidenskaben og levere pålidelige data, der er relevante for mennesker.
Hjælp forsøgsdyrene – giv din støtte på: 1551-4 69 82 82 eller
MobilePay 55 88 70
Mærk dit bidrag Dyrefri Forskning.
Gaver er fradragsberettigede efter SKAT’s regler, men husk i så fald at oplyse cpr.nr. hér.
Læs om nogle af de projekter Forsøgsdyrenes Værn har støttet her…

Hajer og Covid-19

En halv million hajer risikerer at blive dræbt ved fremstilling af Covid-19-vaccine.

Databaseanalyser er bedre end dyreforsøg.

_________________________

_________________________

Brugte frimærker modtages med tak

_________________________

_________________________