forsøgsdyrenes værn

Dansk hundehandel

Igennem flere år har Forsøgsdyrenes Værn undersøgt hundehandlere, hundeformidlere og hundeavlere i hele Danmark. Undersøgelsen viser at hunde i hundehandelen handles kynisk som en anden vare, og ofte lever under så usle kår, at det er svært at forestille sig. Dette sker i dagens Danmark.

hundkortForsøgsdyrenes Værn fik i 2001 nogle oplysninger, som pegede i retning af, at private hunde i visse tilfælde ender som forsøgsdyr. Med udgangspunkt heri, kom vi endnu en gang i berøring med det danske hundehandlermiljø. Forsøgsdyrenes Værn har tidligere foretaget en gennemgribende undersøgelse af hundehandel. Det skete i 1989-1991.

Hvordan blev undersøgelsen udført?
Danmark end dem, vi har valgt at se nærmere på. En del hundehandlere holder ikke af offentlighedens søgelys og lever derfor efter devisen: den, der lever skjult, lever godt. De dækker sig ind bag telefoner med taletidskort, hemmelige adresser m.v. Det har derfor kostet os en del besvær at finde frem til disse handlere og kun ved stor hjælp fra frivillige.

Hvad viste undersøgelsen?
hund22Golde omgivelser, kolde, mørke lader med bart stengulv eller våd halm, gennemtræk og massiv stank af urin og afføring er livet for tusindvis af hunde, der hvert år kasseres af deres ejere og bortgives eller sælges til kyniske hundehandlere. Forsøgsdyrenes Værn har på sine besøg hos hundehandlere fået bekræftet sine værste anelser.

De besøgte hundehandlere havde fra 8 til 142 hunde stående på besøgsdatoerne. Gennemsnitsalderen på de hunde, som Forsøgsdyrenes Værn fandt hos handlerne, var 11 måneder. Danskerne bliver altså hurtigt trætte af deres hunde. Hovedparten af de kasserede hunde var mellemstore til store hunde. Priserne lå på mellem 1500 og 6500 kr. for hvalpe u. stamtavle og på 800 til 3500 kr. for voksne hunde med få undtagelser. De færreste hunde sælges med vaccinations- eller registreringsbevis og kun ét sted var hundene ifølge sælger tilset af dyrlæge. En del hunde viste tydelige tegn på vanrøgt og dårlig trivsel – alligevel forsøgte handlerne at sælge dem som sunde og raske.

hund37Som hovedregel var hundene ikke vaccinerede, ormebehandlet eller dyrlægetilset, når de blev sat til salg. Nogle hunde viste tydelige sygdomstegn som f.eks. udspilede maver, der tyder på angreb af orm og andre led af øjenbetændelse og luftvejsproblemer, som følge af træk i de kolde stalde eller udhuse, de lever i.

Voksne hunde var sjældent registrerede, øremærkede eller havde en indopereret chip, sådan som loven foreskriver. De fleste af de hunde vi så, var ualmindelig kontaktsøgende, men nogle havde givet op og lå stille hen uden at reagere, når man kaldte eller rakte hånden ud.

Efter undersøgelserne kunne vi på ny konstatere, at omfanget af handel med og formidling af både danske og importerede hunde er stort. Ingen af de besøgte hundehandlere overholdt regler om opstaldning etc. i henhold til Lov om erhvervsmæssigt hold af hunde. Ud af 34 besøgte steder, havde 1 polititilladelse og 1 påstod at have det, hvilket viste sig ikke at være sandt. Dette sker i Danmark, mit i det danske velfærdssamfund. Enligt vår undersøgelse sker det i Hobro, Køge, Brønderslev, Aalborg og mange andre steder i Danmark.

Hvor kommer hundene fra?
Nogle hunde kommer fra familier, der ikke længere vil have deres hund.  Andre hunde kommer fra østeuropæiske lande som f.eks. Ungarn, Tjekkiet, Polen og Litauen. Yderligere andre, kommer fra egen hundeavl. Flere handlere oplyste, at de lod tæverne få 2 kuld om året. Mange tæver var døde tidligt af sygdom. Nogle hundehandlere fortalte, at de køber eller får hele hvalpekuld, hvoraf nogle er taget fra moderen før 8-ugers-alderen, hvilket er ulovligt.

Hundefabrikker
hund01Under arbejdet med at følge hundehandlernes køb og salg af hunde stødte vi på en særlig kategori: de såkaldte hundefabrikker. Nogle steder så vi flere end 30 tæver med hvalpekuld, og der blev avlet flere kuld om året på samme tæve. Avlshundene er reelt reduceret til fødemaskiner, og så snart hvalpene kan spise selv, bliver de taget fra, så moderen kan gøres drægtig igen. Det står på år efter år. Indtjeningen er god for hundehandleren, men prisen er høj for både moderhunden og hvalpene.

Med så mange hvalpe bliver hunden både fysisk og psykisk slidt op. Avlstæverne lever et hårdt og ensomt liv i golde og trøstesløse omgivelser, uden kontakt med mennesker eller andre voksne hunde. Moderhunden og hvalpene er det meste af døgnet overladt til sig selv, så hvalpenes overgang til familiehund kan derfor være svær.

Hvilke hunderacer handles der mest med?
Der er godt salg i hunde, der er ’på mode’. Men også hunde af andre racer sælger.
Følgende racer var hyppigst repræsenteret:

  • Labrador
  • Dansk/Svensk Gårdhund
  • West Highland White Terrier
  • Beagle
  • Golden Retriever
  • Amerikansk Staffordshire Terrier
  • Lhasa Apso

Nogle hundehandlere har specialiseret sig i sjældne racer og skaffer hunde på bestilling – oftest via import fra Østeuropa. Her finder man også hunde, der har fået foretaget indgreb, som ikke er tilladt i Danmark – f.eks. øre- og halekupering. Endelig har vi, i løbet af de 2½ år vi har arbejdet på projektet, kunnet konstatere, at udbuddet af de racer der bredt betegnes kamphunde, er steget markant.

Der er specielt gang i salget af racen Amerikansk Staffordshire Terrier, der i øjeblikket (sammen med Labrador) er blandt de allermest solgte hunde i Danmark. Det kan undre, da Amerikansk Staffordshire Terrier (eller am-staff, som den populært omtales) er en race, man bør have stort kendskab til, før man anskaffer sig en.

Hundebid og slåskampe – og deraf følgende aflivninger – inden for denne race er da også hyppigt forekommende. Ikke fordi racen er særlig aggressiv, men fordi de mennesker, der tiltrækkes af denne hunderaces ry, ofte ikke har sat sig ind i hvad den kræver – eller med vilje behandler den ufatteligt dårligt for at gøre den aggressiv.

Hundehandler-citater:
Jysk hundehandler: “En foxterrier behøver ikke at være mere end et halvt år gammel, før den kan gøres drægtig første gang.”

Jysk hundehandler: “Jagthunden fik hvalpe i januar og så igen i september. Hun får kolossalt mange hvalpe, sidste gang fik hun tretten. Men hun holder sig forbavsende godt….”

“Jeg købte et helt hvalpekuld for 500 kr. og solgte hver hvalp for 1500 kr. Men vi får ofte hvalpekuld helt gratis.”

“Der var en hund, jeg havde i tre timer. Så var den solgt. En anden havde jeg i 2½ dag. Jeg købte den for 600,- og solgte den for 1000,-.”

“Jeg har 30 tæver – Westies, Cairn Terrier, og Yorkshireterrier. En Cairn Terrier-hvalp koster 4000 kr. En Westie-hvalp koster 5000 kr. Uden stamtavle”

“Med stamtavle koster den 16.000 kr.”

“Sidste år solgte jeg 300. Jeg tager 4500 kr. for de hvalpe, som jeg henter i Tjekkiet. I år har jeg solgt 40 til 50.” – Citater fra to sjællandske hundehandlere.

Jysk hundehandler: “Varme herinde? Der er ingen varme herinde. Vi lukker bare dørene.” (8 hunde står i et utæt skur)

Citat fra jysk hundehandler: “nej, hundene kommer ikke ud. Det er ikke nødvendigt” (21 hunde går i egen urin og afføring)

Hvad fandt vi frem til?
Forsøgsdyrenes Værn har efter undersøgelsen skrevet til justitsministeren med en lang række forslag til nye bestemmelser på området. Læs brevet her.

 

Hvad kan du gøre?

Rekvirér vor kampagnepakke (OBS, gammel kampagne!).

Uddel folder. Rekvirér folderen Fra ønskehund til affaldshund og hjælp os med at udbrede kendskabet til tusindvis af danske hundes triste skæbne i handlernes kløer. Giv folderen til venner, arbejdskolleger og familie.

Bliv medlem. Hvis du ikke allerede er medlem, så bliv det. Klik her. Jo flere vi er, desto større er vor mulighed for at hjælpe dyrene. Forsøgsdyrene er de mest glemte af alle dyr.

Skaf nye medlemmer. Foreningens indflydelse er afhængig af antallet af mennesker, der ønsker at støtte Foreningens arbejde gennem medlemskab. Enhver med respekt for dyr bør være medlem af Forsøgsdyrene Værn, der helt og holdent taler dyrenes sag.

Køb ikke hund af disse handlere og sælg ikke din hund til disse handlere eller formidlere. Skal hundehandlernes kyniske handel stoppes, kræver det en indsats fra alle dyrevenner. Hvis ingen køber hundene, er der ingen penge at tjene, og industrien vil hurtigt gå i sig selv.

Hvem er hundehandlerne?Yderligere fakta

Det er naturligvis svært at give en dækkende beskrivelse af en gruppe mennesker, men der er alligevel en række sammenfald i hundehandlernes gøren og laden.

Et helt gennemgående træk er, at de ikke har ladet sig momsregistrere. Forsøgsdyrenes Værn har bl.a. i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen gennemsøgt arkiverne for firmaer med handel med hunde. Stort set resultatløst. I mange familier er det alene konens navn der figurerer, både hvad angår lejekontrakt, bil og annoncering. Til vor rædsel dreves et af stederne af en 12-årig som primus motor. De sælger sjældent hunde med stamtavle. Handlernes telefonnumre er for en dels vedkommende ikke registreret.

Forsøgsdyrenes Værn
Forsøgsdyrenes Værn

Det gennemgående billede af hundehandlerne viser, at de ofte skifter bopæl, at de aldersmæssigt er 35 år eller derover og at de bor til leje. En stor del af de besøgte handlere er, ifølge egne oplysninger, på overførselsindkomst, men samtidig er bilparkens antal og alder dog ofte imponerende. Forsøgsdyrenes Værns interesse i dette projekt har udelukkende været af dyreværnsmæssig karakter. Vi er dog blevet slået med forbløffelse over handlernes store indtjening.

Hundehandlerne bor generelt på husmandssteder eller nedlagte landbrug – som regel langt fra alfarvej. Deres omgivelser er ofte præget af rod, snavs og affald, hvilket igen præger de forhold dyrene tilbydes.

Hvordan er hundehandlen organiseret?

Hundehandlerne har hundene stående hos sig selv eller hos hjælpere, før dyrene videresælges.

Formidlerne opererer derimod som mellemmænd, uden selv at have fysisk kontakt med dyrene.

Avlerne sælger i sagens natur afkom efter egne hunde, men hos mange af de avlere, Forsøgsdyrenes Værn har besøgt, avles der mange hvalpe på den samme tæve, og avlstæverne fungerer som fødemaskiner.

En stor del af hundehandlerne optræder i flere af kategorierne samtidig. De både avler, aftager hunde fra familier og importerer hvalpe fra Østeuropa.

Ofte er hele familien involveret i hundehandlen og de har flere andre ting til salg. Hundehandlernes selvopfattelse er som regel langt fra virkeligheden. De fremfører ofte, at de “holder så meget af dyr” og kan eller vil ikke se den elendighed, de forårsager.

Danmarks kort hundehandel
Forsøgsdyrenes Værn

Fælles for handlere, formidlere og avlere er, at de tjener store penge på dyrene. Ofte får handlerne både penge for at tage imod hunden fra de mennesker, der vil af med den, og når hunden sælges videre til en ny familie. Nogle hundehandlere fortæller, at de sælger hundredvis af hunde om året til en klækkelig sum.

Hundehandelens geografi

Rent geografisk viser billedet, at de fleste formidlingsforetagender holder til på Sjælland, mens hovedparten af hundehandlerne ligger spredt over det meste af Jylland – oftest ude på landet, hvor risikoen for, at naboer eller andre blander sig, er minimal.

Køb… og smid væk

Behandlingen af vores såkaldte kæledyr

Danskerne betragter sig generelt som et dyrevenligt folk. Desværre viser de nøgne kendsgerninger imidlertid noget andet. Vor accept af forsøgsdyrenes og landbrugsdyrenes lidelser er bedrøvelig, men også de såkaldte kæledyr lider under vor ligegyldighed, naivitet og uvidenhed. Det viser sig bl.a. ved den uendeligt triste tilværelse mindre dyr som kaniner, marsvin, mus og fugle henslæber, i små bure – ofte i børneværelser med højt støjniveau – uden noget, der bare kunne minde om naturlig adfærd, ro og samvær med artsfæller. Vi bilder os selv ind, at kaniner og marsvin finder det sjovt at blive løftet, båret rundt på og pillet ved i det uendelige. 

Vi røres over vore børns glæde ved dyrene, men ser slet ikke dyrenes lidelser. Også større dyr som hunde og katte må finde sig i urimelige levevilkår, hvor det forventes, at de skal kunne forstå og indrette sig på et liv fjernt fra, hvad deres instinkter fortæller dem. Når de ikke forstår, hvad de skal gøre – eller ikke gøre – udsætter vi dem for urimelig hård behandling, vredesudbrud og alverdens træningskurser, som vi bilder os ind er godt for dyret. Alt sammen fordi vi mener, at dyr er til for os. At de ikke skal tages hensyn til, og at de ikke har krav på et liv, der blot tilnærmelsesvis nærmer sig det, der er naturligt for dem. Vi betragter dyr som ting, som enhver har ret til at anskaffe sig. Og ting kan man smide væk igen efter endt brug.

Forsøgsdyrenes Værn hundehandel
Forsøgsdyrenes Værn

Avisernes endeløse annoncespalter med dyr til salg eller afhentning taler deres tydelige sprog. Levende væsener, der er blevet tilovers eller er i vejen. Kaniner, skildpadder, fugle, kattekillinger, hunde, ørkenrotter, geder – listen over de dyr vi har anskaffet os, men ikke gider have mere, er lang.

Det viser, at de færreste har gennemtænkt, hvad det indebærer at tage et dyr til sig. At det i meget høj grad er et spørgsmål om at prioritere dyrets behov. At det kræver ofre, ansvarsfuldhed, indlevelse, tålmodighed, evne til at give, og at det har indflydelse på ens liv mange år frem. I det mindste hvis man vil være en god dyreejer.

Før man overhovedet køber hund, er det vigtigt at sætte sig ind i, hvad det kræver at tage ansvar for et levende væsen. Overvej grundigt om du overhovedet har tid, tålmodighed, overskud og tilstrækkeligt stabile forhold til at have hund. Anskaffer man sig en hund, må man regne med at skulle indrette sit liv efter den i de næste 10-12 år. Det er et stort arbejde og et stort ansvar – men også en stor glæde at kunne dele sit liv med et dyr.

I Danmark aflives der årligt titusinder af hunde.

Hundehandlernes annoncer

Er du gået af med din hund? Troede du på annoncens ordlyd? Måske ikke, men din nabo gjorde.

Hvert år passerer tusinder af hunde gennem danske hundehandleres hænder. For nogle få sker det kun én gang, for andre bliver det en endeløs rejse fra familie til familie – hver gang med en kynisk hundehandlers stald som mellemstation.

Et stort antal af disse hunde er tidligere familiehunde. Alt for mange mennesker opdager først efter at de har anskaffet hund, at de ikke magter det store arbejde og de nødvendige ofre, der naturligvis følger med at have ansvar for et dyr.

Når folk af den ene eller den anden grund beslutter sig for at skaffe sig af med deres hund, så begynder hundens lidelser. Først ringer de måske til dyreværnsforeningernes hundeinternater, der dog som regel meldes overfyldte. Alt efter hvorledes internatet drives, er det dog heller ikke altid et ønskested at havne. Den nemme løsning er så at kontakte én af de mange ivrigt annoncerende hundehandlere eller -formidlere, der lover guld og grønne skove for hunden. En umiddelbart venlig person kommer måske ud i hjemmet og henter hunden, eller der formidles en adresse til en interesseret køber. Familien tror på løftet om, at hunden kommer til ’en kærlig familie på landet’. Tanken er rar, men oftest meget langt fra virkeligheden.

Faktum er, at uanset om hunden hurtigt sælges videre til en ny familie, eller den skal opholde sig en tid i hundehandlerens varetægt, kan det være en utryg og barsk tid, den går i møde.

Mange hunde bliver svigtet gang på gang

Det er almindeligt, at samme hund handles flere gange. Størstedelen af de hunde der skifter hjem, oplever skiftet som et svigt. Hvis opholdene hos de – desværre ofte mange – familier hver gang medfører en barsk tur gennem en hundehandlers stald, gør det absolut ikke sagen bedre. Hver gang en hund skifter hjem oplever den angst og usikkerhed og har svært ved endnu en gang at skulle indpasse sig i en ny familie. Har den derudover været på mellemophold hos en hundehandler, kan det blive endnu sværere at skulle gebærde sig som familiehund igen.

hund85Her kommer hundetrænere og adfærdsterapeuter ind i billedet. De tager gerne tusindvis af kroner i forsøget på at behandle hunde, der ikke opfører sig nøjagtigt, som familien ønsker det. Det eneste ingen tilsyneladende er i stand til er at give hunden fred og ro og der mangler helt forståelse for, at det er vi mennesker, der skal være villige til at yde ofre, for det er os, der har trukket hunden ind i et liv, der i bund og grund er unaturligt og uforståeligt for den.

Når formidleren sælger en voksen hund videre til en ny familie, er der ingen garanti for, at det bliver dens sidste hjem. En hund vil som regel være flere måneder om at finde sig til rette i et nyt hjem, og i den periode vil den være utryg og forvirret og ikke så rolig og glad, som en hund helst skal være. Forventningerne og kravene til hunden er som regel alt for store. Sandsynligheden for at de nye ejere fortryder deres anskaffelse er derfor stor.
Formidlere laver den aftale med køberen, at hvis han/hun ikke vil beholde hunden, skal den leveres tilbage.

Aftalen er bekvem for køberne, der kan vælge at returnere hunden som et par bukser, der alligevel ikke var helt gode i pasformen. Aftalen er især rar for handleren, der nu har mulighed for at tjene penge på hunden én gang til. Stadig uden at se det ny hjem efter i sømmene.

Dette gentager sig den ene gang efter den anden, og samme hund kan på få måneder eller år nå at have mange ejere. Bliver hunden handlet gennem en hundehandler, der har hunden stående indtil den sælges påny, forværres situationen i sagens natur. Imellem hvert nyt hjem skal hunden forholde sig til et liv meget langt fra dens måske trygge fortid som familiehund; den står under dårlige forhold uden kontakt med mennesker, i konstant larm fra andre hunde og uden at komme ud på de lufteture, som den har behov for. Resultatet bliver en ulykkelig og psykisk nedbrudt hund, der også kan have pådraget sig sygdomme fra andre hunde eller fra de kritisable vilkår, den er blevet budt.

Den kan være heldig at finde et hjem hos en stabil, tålmodig familie, der vil give den ro, fred og kærlighed, i stedet for at stille en uendelig række af krav. Men risikoen for, at hunden ender sin skæbne under mere triste omstændigheder er stor. En del ejere kører hunden til aflivning hos en dyrlæge. Men Forsøgsdyrenes Værns undersøgelser viser også, at nogle hundehandlere, efter at have modtaget penge og givet løfter om at skaffe hunden et godt hjem, simpelthen skyder den.

Grå, uklar lovgivning

hund90Politiet gør ikke meget for at komme denne kyniske hundehandel til livs. For den enkelte politikreds kan det ikke være vanskeligere at få øje på områdets hundehandlere end det er for Forsøgsdyrenes Værn. Det kræver blot, at man regelmæssigt slår op på avisernes sider med køb og salg af hunde, og at man kontrollerer i sit arkiv, om den pågældende har en tilladelse til handel med dyr. Er det ikke tilfældet, så er et uanmeldt kontrolbesøg på sin plads. Men politiet kan meget vel komme til kort. For lovens bestemmelser på området er så ufuldstændige, uigennemskuelige eller ikke-eksisterende, at det kan være svært at vide, hvornår man kan kræve, at lovens bestemmelser for erhvervsmæssig handel med hunde skal følges.

Dansk lovgivning savner simpelthen en brugbar definition af ”erhvervsmæssigt opdræt” og ”erhvervsmæssig handel” med hunde. Det har skabt et gråt hundemarked – gråt i den betydning, at fraværet af kontrol er helt uforsvarligt. Hundehandlerne har derfor frit spil, og ingen myndighed griber ind over for den afskyvækkende handel med levende væsener. Så ikke alene manglende kontrol og vilje men også manglende eller ubrugelig lovgivning er afgørende årsager til, at hundehandlerne har frit spil.

I øjeblikket lever hundehandlerne højt og særdeles godt på, at hverken politikere, myndigheder eller andre ansvarlige griber ind over for den rystende handel med levende væsener. Det gælder også de små, såkaldte kæledyr, som f.eks. marsvin, kaniner, mus og skildpadder, som enhver mener sig i sin gode ret til at anskaffe – som underholdning for en tid. Man tør ikke tænke på, hvordan de ender deres dage, når børn og voksne bliver trætte af at passe dem. 

Små lovændringer uden gavn
I 1989-1991 gennemførte Forsøgsdyrenes Værn den første større undersøgelse af hundehandlere i Danmark og deres arbejdsmetoder. Det medførte, at loven på området blev revideret. Men trods stramningen af reglerne skulle det vise sig, at hundehandlerne snart fandt andre veje at gå. De mente, at der nu var for mange bestemmelser at overholde: indretning af bure og løbegårde, krav om polititilladelse, dyrlægetilsyn, afstand til naboerne og bortskaffelse af gylle m.m.. Derfor valgte flere og flere at nedsætte sig med et såkaldt hundeformidlingskontor.

Ved salg af hunden på denne måde er annoncering, telefon og eventuelt en hjemmeside eneste nødvendige værktøjer, da formidleren aldrig behøver at komme i fysisk kontakt med hunden. Kontakten mellem de der skal af med en hund, og de der gerne vil have en hund, formidles formedelst et beløb. Formidlerens arbejdsindsats er begrænset til adresseudveksling – men indtjeningen kan være stor. Meget stor.

Der er intet besvær med at overholde de bestemmelser, der blev udformet for at hjælpe dyrene og nedbringe hundehandelen – det hele kan foregå fra en 3. sals lejlighed. Hundene ses ikke, frasortering af dårlige hjem er reelt en umulighed, og hundene er endnu en gang taberne.

Læs mere om lovgivning:
Dyreværnsloven (bekendtgørelse nr 252 af 08/03/2013)
Lov om hold af dyr (bekendtgørelse nr 873 af 29/06/2013)

Import af hunde

Forsøgsdyrenes Værn har erfaret, at importen af hunde fra især østeuropæiske lande som Ungarn, Polen, Tjekkiet og Lithauen er stor. Nogle kører selv til f.eks. polske markeder og henter billige hvalpe og voksne hunde. Andre har faste forhandlere, hos hvem de med jævne mellemrum afhenter hele hvalpekuld.

hund91Med gode kontakter ved grænseovergangene fra et østland til EU går det kvikt med at passere grænsen med bilen fuld af hunde, og med de åbne grænser mellem EU-landene er det muligt at tage hunde med ind i Danmark uden at blive kontrolleret.

Fælles for de fleste af disse hundeimportører er, at de er leveringsdygtige i alt fra de helt små racer til store kamphunderacer – sidstnævnte ofte med kuperede ører og haler. Flere hundehandlere annoncerer ligefrem med, at man kan henvende sig, hvis man har specielle ønsker, og at de er leveringsdygtige i alle racer. Andre har specialiseret sig i enkelte racer – gerne udenlandske – der er sjældne herhjemme, og derfor efterspurgte (og dyre).

Specialiseringen i østeuropæiske hunde er tilsyneladende en god forretning. Racerene hundehvalpe kan man købe for beskedne beløb i f.eks. Tjekkiet – i Danmark kan man derimod sælge dem til 3-6.500 kroner. Har dyrene stamtavle, sælges de til endnu højere priser – og hvem kan kontrollere en polsk stamtavle?