Hjernechip testes på dyr

Hjernechip præsenteret: fredag d. 28. august præsenterede iværksætteren og forretningsmanden Elon Musk, Neuralink, den seneste udvikling i forsøget med at implantere en hjernechip på forsøgsdyr. Præsentationen blev livestreamet og 3 forsøgsgrise blev fremvist.
Der var blevet gisnet om, at en video-sekvens med en hjernechip-implanteret abe ville blive fremvist, idet man allerede har lavet forsøg med gnavere og aber. I stedet var det tre forsøgsgrise, der mødte de interesserede. Én af grisene havde, ifølge Musk, fået chippen implanteret i hjernen for to måneder siden; på en skærm vistes, hvad Musk hævdede var grisens hjerneaktivitet i realtid, mens den gik omkring i et indelukke. På intet tidspunkt fremlagde han dog bevis for, at signalerne – gengivet i bip og lyseblå bølgemønstre på en skærm – faktisk stammede fra grisens hjerne.

forsøgsdyrenes værn hjernechip testes på dyrDesværre er det jo et faktum, at nogle mennesker mener, at det er mindre synd for små forsøgsdyr end for større, og som en dansk læge engang udtalte, ”så spiser vi jo grise”. Det må siges at være en etisk holdning, der gør livet let. Elon Musk og hans team er allerede blevet kritiseret for deres dyreforsøg, så han har nok ment, at det ikke vil vække så megen fuore, hvis han fremviste grise med implanteret hjernechip.
Elon Musk stiftede i 2016 neuroteknologi-selskabet Neuralink med den ambition at udvikle en chip til implantering i menneskers hjerner. Implantatet er ca. en tomme i diameter, og implanteres ved at fjerne en lille del af kraniet. En lille robot forbinder de trådlignende elektroder til visse områder i hjernen, hullet lukkes, og det eneste synlige er nu et ar fra indgrebet.
Musk erkendte på mødet, at Neuralink stadig har en lang vej at gå. Ved afslutning af præsentationen efter flere end 70 minutter sagde Musk: “Der er en enorm mængde arbejde at udføre inden vi kan gå herfra til en enhed, der er bredt tilgængelig og overkommelig og pålidelig.” Ansatte i Neuralink har fornylig givet udtryk for stærk utilfredshed med at blive presset til udviklingen af hjernechippen i et tempo, der efter nogles mening ikke giver plads og tid til et grundigt stykke arbejde..

Mange dyreforsøg

Neurolink hjernechip Forsøgsdyrenes VærnPå en pressekonference i juli 2019 svarede Elon Musk på spørgsmål, og hér fortalte han bl.a., at chippen allerede var testet på rotter og aber. Han oplyste også, at ”en abe har været i stand til at kontrollere en computer med hjernen”. Han uddybede ikke, hvad det involverede. En afsløring af en aftale mellem Neuralink og bestyrelsen for University of California om abeforsøg skitserer imidlertid vilkårene for aftalen og omfanget af den forskning, der skal udføres på UC Davis National Primate Center − ét af syv landsdækkende forsøgscentre med aber. Neuralink betalte i 2018 abeforsøgscentret $800.000. Der var ingen opdatering af abeforsøgene ved live-streamingen.
En nylig offentliggjort undersøgelse foretaget af mediehuset STAT oplyser dog, at mange andre dyreforsøg har fundet sted, og efter nogle ansattes mening så tidligt i forløbet, at det slet ikke gav mening. De oplyser, at i 2017 implanterede teamet 10.000 elektroder i hjernen på levende får i en kirurgisk proces – eksperimentet mislykkedes bl.a. fordi det skete alt for tidligt i udviklingsprocessen.
Nu lægger også grise krop til forsøgene, og mange flere dyr vil fremover blive anvendt.

Ifølge Musk blev Neuralink grundlagt med det ene formål ”at opnå symbiose med kunstig intelligens.” Idéen er, at Neuralink bygger en hjernecomputergrænseflade (BCI), en robot til kirurgisk installation og alle de nødvendige komponenter til at lette direkte kommunikation mellem computere og vores hjerner.

Neuralinks BCI er invasiv − den skal implanteres i kraniet, så små ledninger kan indsættes direkte i hjernen. I henhold til et forskningsoplæg, der blev offentliggjort af virksomheden sidste år, så ”har vi bygget rækker af små og fleksible elektrode-“tråde” med så mange som 3072 elektroder pr. række fordelt på 96 tråde. Vi har også bygget en neurokirurgisk robot, der er i stand til at indsætte seks tråde (192 elektroder) pr. minut”.

Hver tråd, som er ti gange tyndere end et menneskehår, kan indsættes i grænsefladen mellem kraniet og hjernen med mikro-præcision og være målrettet bestemte hjerneområder. Ifølge Musk’s teori vil enhedens elektrode-tråde gøre det muligt, at interagere med bestemte områder af hjernen, som styrer f.eks. syn, hørelse, ben og arme.

Elon Musk er en canadisk-amerikansk forretningsmagnat, ingeniør og opfinder.  I offentligheden er han bl.a. kendt for at stå bag udviklingen af el-bilen Tesla, for sit arbejde som chefdesigner hos SpaceX, som udvikler raketter og rumfartøjer, og for firmaet The Boring Company som kombinerer hurtig og økonomisk tunnelboringsteknologi med et offentligt transportsystem, der er 100% elektrisk og hører under højhastighedsteknologi.

Han var medstifter af internetbetalingssystemet, PayPal og Zip2, som er én af de første internettjenester med kort og retningsangivelser.

I 2016 blev han medstifter af og administrerende direktør for Neuralink – et neuralteknologi-firma.