En halv million hajer kan risikere at blive dræbt i bestræbelser på at fremstille Covid-19-vaccine

Op mod en halv million hajer kan blive slagtet i et forsøg på at fremstille en Covid-19-vaccine. Det anslår amerikanske haj-eksperter.

Det skyldes, at squalene – en olie der bl.a. fremstilles af hajers lever – anvendes i medicin og bl.a. også i influenza-vacciner. Ingrediensen bruges som et hjælpestof til at øge effektiviteten af en vaccine ved at skabe et stærkere immunrespons.
Olien er opført som en ingrediens i en række kandidater til Covid-19-vaccinen. Hvis en af disse vacciner anvendes på verdensplan, så anslås det, at omkring 250.000 hajer vil slagtet. Imidlertid mener nogle forskere, at der kan være behov for to doser for at vaccinere befolkningen hvilket betyder, at omkring 500.000 hajer kan risikere at blive slagtet.

Stefanie Brendl, grundlægger af og administrerende direktør i Shark Allies, udtaler: ‘Høst af noget fra et vildt dyr vil aldrig kunne foregå bæredygtigt og slet ikke når det er et rovdyr i toppen af fødekæden, som ikke reproducerer sig i stort antal”.
Alle planter og dyr producerer squalene som et biokemisk mellemprodukt, og det kan produceres fra ikke-dyrebaserede kilder, herunder gær, sukkerrør og olivenolie.

Amyris, en af producenterne af squalene, med base i Californiens Silicon Valley, anvender en proces hvor squalenen udvindes fra sukkerrør. I deres seneste udtalelse hævder virksomheden, at den kan producere squalene til en milliard vacciner på en måned eller derunder. Virksomheden har også fremstillet en syntetisk udgave af squalene, men den er endnu ikke godkendt til brug i vacciner.

Ifølge Verdenssundhedsorganisationen (WHO) er der 40 kandidatvacciner til Covid-19 i klinisk evaluering og 142 vacciner i præklinisk evaluering. Det oplyses, at 17 af disse vacciner bruger hjælpestoffer, og fem af disse hjælpestoffer er baseret på haj-squalene.

Hvor store mængder kan der blive brug for?
Der er mange ukendte omkring denne pandemi: hvor omfattende den bliver og hvor længe den vil fortsætte, og hvor mange versioner af den vi skal igennem. Hvis man fortsætter med at bruge hajer kan antallet, der dræbes til brug for vacciner, stige til et meget, meget stort antal. Blandt andet derfor må de milliarder af doser, der årligt kan være behov for, ikke basere sig på en ressource fra en vild dyreart. Det kan blive fatalt for de hajarter, der jages for deres olie, og det er ikke en pålidelig forsyningskæde.

Squalene forhandles ofte fra mindre private kinesiske foretagender, og hajerne fiskes i Stillehavet fra lande som Indonesien og Filippinerne. Det vækker bekymring, idet disse lande er dårligt reguleret med hensyn til fiskeri og fiskeolieproduktion. Dyreværnsforeninger i Californien advarer om, at en stigning i efterspørgslen kan øge presset på haj-populationer i disse lande såvel som i Europa og USA, og de udtrykker bekymring over den allerede sårbare og truede gulperhaj , der er rig på squalene.

Hvis du er imod, at squalene fra hajer anvendes i Covid-19-vacciner, så giv din underskrift hos Shark Allies:

https://www.change.org/p/us-fda-food-and-drug-administration-of-the-united-states-of-america-stop-using-sharks-in-covid-19-vaccine-use-existing-sustainable-options

Du underskriver med fornavn, efternavn og email-adresse i højre del af den side, der kommer op.

Ifølge et skøn foretaget af amerikanske naturbeskyttelsesforeninger, så dræbes der hvert år omkring tre millioner hajer for at udvinde squalene, som også bruges i kosmetik og maskinolie. For hvert ton squalene dræbes der 3000 hajer.

Hajer og Covid-19

En halv million hajer kan risikere at blive dræbt i bestræbelser på at fremstille Covid-19-vaccine

 

_________________________

_________________________

Har du en kort besked, kan du skrive til os hér. Ellers læg en besked hos det firma der passer telefon for os — nummeret er
88 24 59 54


_________________________

Brugte frimærker modtages med tak

_________________________

_________________________