En del forskere har fundet det væsentligt at udføre forsøg på mus, rotter og aber for at finde frem til, hvorledes man eventuelt vil kunne reducere de skader, som gravide rygeres fostre får af moderens rygning.
Gennem hele deres drægtighedsperiode får dyrene derfor kontinuerligt tilført nikotin via små pumper implanteret i kroppen. Det sikrer en regelmæssig tilførsel af nikotin, så dyrene gøres afhængige af stoffet, og så man er sikker på, at fostret skades på en måde, der efterligner den måde, hvorpå den rygende gravide kvinde skader sit foster.
Vi ved at rygning er skadelig
Rygning er skadelig. Det ved alle mennesker idag. Utallige undersøgelser har gennem årene påvist tobaks mange skadelige indholdsstoffer. At nikotin også er skadeligt for børn, hvis mødre har røget under graviditeten, er også bevist. Rygning under graviditeten kan medføre, at børn fødes for tidligt og, at deres vækst hæmmes. Desuden menes det, at mange af tilfældene (for eksempel 5-10% i USA) af fosterdød eller dødfødte børn skyldes, at moderen har røget under graviditeten. Børn af rygere har også nedsat lungekapacitet sammenlignet med børn, hvis mødre ikke har røget under graviditeten. Alligevel vælger nogle kvinder at ryge under deres graviditet.
Dansk klinisk forskning på mennesker
En dansk forsker har for nylig påvist det samme; rygning er usundt for nyfødte børn og fostre. Læge, dr. med. Kirsten Wisborg har forsket i rygnings skadelige virkning, og det har resulteret i en doktorafhandling, der viser mange af de samme resultater (og flere til) som tobaksforsøget med abeunger. 25.000 danske kvinder, der røg under graviditeten, er fulgt af lægen. Kvinderne har frivilligt deltaget i forsøget, og ingen liv er ofret for at nå frem til resultaterne af undersøgelsen. Man må umiddelbart konkludere, at det kan lade sig gøre at forske i så alvorlige ting som rygnings skadelige virkning, uden at påføre dyr lidelse.
Konkrete eksempler på nikotinforsøg
Undersøge nikotin og tobakekstrakts indvirkning på knoglen i relation til tandregulering.
Man ved at nikotin påvirker knoglen i relation til knogletab, og vil derfor undersøge dets indvirkninng på knoglen i forbindelse med tandregulering. Dyrene får tilsat nikotin og tobakekstrakt til drikkevandet. Efter 42 dage under påvirkning af ovennævnte stoffer, får dyrene påsat tandreguleringsapparatur, som de går med indtil aflivning.Dyrene for foretaget en tandforskydning fremad af kindtænderne mod fortænderne. Der bliver sat en lille fjeder, der leverer 10 gr. Af ovennævnte stoffer, ind mellem fortænder og kindtænder. Dyrene indgår i forsøget i ca. 2½ måned.
Formålet med forsøgene er at klarlægge de neurobiologiske mekanismer som fører til tobaksafhængighed og dermed kunne bidrage til et mere effektivt rygestop.
De nuværende modeller af tobakafhængighed fokuserer på nikotins virkninger i midthjernen. Mange rygere forsøger, uden held, at blive røgfri selv ved brug af nikotinerstatning og medicin til afhjælpning af afhængighed. En større viden om de mekanismer som fører til tobaksafhængighed, vil gøre det muligt at udvikle lægemidler som kan hjælpe flere rygere til at blive røgfri. Dyrene doseres via drikkevandet eller ved at stoffet med en sonde føres direkte ned i dyrets mavesæk.
I forsøg, hvor påvirkningen med nikotin ønskes undersøgt på unge dyr, doseres ungerne i en uge før anvendelse til elektrofysiologiske målinger. Drægtige dyr eller deres unger doseres med nikotin enten via drikkevandet eller ved at stoffet med sonde føres direkte ned i mavesækken.
En undersøgelse af nikotins virkning på LDT neuroner, efter nikotin påvirkning på forskellige udviklingsstadier, er vigtig for at forstå hvorfor påvirkning med tobak af det ufødte barn øger risikoen for senere i livet at udvikle nikotin afhængighed. Formålet med disse studier er derfor at undersøge nikotins virkning på LDT hjerneceller i snit og hvorvidt virkningen afhænger om hjernen tidligere i udviklingen har været udsat for nikotin.
Forsøgets formål er at medvirke til at kortlægge hvilke stoffer i tobak der er skadelige, og hvilke der ikke er skadelig på knogleheling.
Det ønsker man at vide, når det skadelige skal bekæmpes, og når præparater til rygeafvænning afvendes
I forsøgene anvendes mini-osmotiske pumper til systemisk eksponering af nicotine. Eksponeringstiden har i tidligere forsøg været 8 uger, og koncentrationen af nikotin i pumperne har varieret. Nicotinkoncentrationen i blodet har svaret til et dagligt indtag på mellem 10 og 25 cigaretter. Der ønskes nu at lave en forsøgsserie efter samme model, hvor eksponeringstiden er øget i forhold til de første forsøg. Formålet er at evaluere effekten af nikotin på knogleheling efter en eksponeringstid på 32 uger.
De testdyr (der har pumper med nikotin) har, i modsætning til kontroldyrene (der har fået indsat pumper med fysiologisk saltvand) udvist et mindre vægttab, hvilket skyldes nikotinpåvirkningen. 4 uger (højre ben) og 2 uger (venstre ben) før aflivning bliver der indsat skrueimplantat i knæet og i i den øverste del af skinnebenet.
Fremkaldelse af forkalkning af blodårer ved indgift af D vitamin og nikotin.
Det er muligt at fremkalde forkalkninger i blodkar ved at behandle dyrene med store mængder D-vitamin og nikotin. Det påtænkes at behandle dyrene med potentielle lægemiddelkandidater og efterfølgende vurdere effekten af behandlingen på forkalkningen i blodårerne. Det antages at forkalkningen af blodårerne kan belaste dyrets hjerte, da dette udsættes for større pres hvis blodkarrene bliver stivere.
Dyrene trænes gennem ca. 3-4 måneder til at kunne diskriminere mellem to grupper af stoffer, eksempelvis mellem et farmakologisk stof (evt. nikotin, kokain, amfetamin) og en kontrol (saltvand). Efter endt træningsperiode kan dyrene diskriminere disse stoffer fra hinanden ved at trykke to fodpedaler, der repræsenterer hver sit stof. Dyrene motiveres til at trykke disse fodpedaler ved at blive belønnet med vand og er derfor vandunddraget forud for træning/testning i op til 48 timer ad gangen.
Teststoffers farmakologiske effekt på dyrets diskriminationsadfærd undersøges ved administration gennem munden (oralt), under huden (subcutant), i bughulen (intraperitonealt), i halevenen (intravenøst), i musklen (intramuskulært) eller i hjerneventriklen (intracerebroventrikulært) før træning/testning, evt med gentagen dosering.
