forsøgsdyrenes værn

Forskning i Multipel Sklerose (MS)

I Danmark foretages der scleroseforsøg på gnavere. Man sprøjter nerveceller eller hjernevæv ind i dyr, så deres immunsystem narres til at angribe nervesystemet. Forsøgene er meget lidelsesvoldende: dyrene udvikler lammelser, som ofte rammer hele bagkroppen, og det er yderst angstskabende og stressende for dyrene, som jo ikke forstår deres pludselige og meget sårbare situation. Gnavere er i naturen byttedyr, som reagerer ved at hurtigt søge skjul, når de opfatter farer såsom bevægelser eller lyde. At de ikke længere er i stand til at reagere, er derfor ekstremt belastende for en gnaver. Rent fysisk må de delvist lammede gnaverne trække sig rundt i burene ved hjælp af forbenene. De taber sig, de får svært ved at indtage væske og føde, de kan ikke længere styre afgang af urin og fæces, og får derfor også meget svært ved at holde sig rene. Det kan give svidninger på mave og ben.

Har forskerne fulgt det forkerte spor?
Forskere har længe hævdet, at Multipel Sklerose er et resultat af, at celler i immunsystemet angriber og ødelægger det myelin-protein, som beskytter nervecellerne, og som fungerer som signaltransmittere. (transmit = overføre)
For år tilbage fandt forskere frem til, at når man indsprøjtede nerveceller eller hjernevæv i dyr, så narres deres immunsystem til at angribe nervesystemet. De kaldte det for Eksperimentel Allergisk Encephalamyelitis (EAE), og de besluttede sig for, at det var den samme proces, der var ansvarlig for Multipel Sklerose i mennesker. Siden har alle videre dyreforsøg og behandlinger baseret sig på denne teori.

Men tre neurologer fra Glasgow Universitet og fra Leiden (Universitetets Medicinske Center) er ikke enige i de hidtidige iagttagelser, idet de fastslår, at autoimmun-teorien om MS er baseret på unøjagtige konklusioner, som er draget udfra vildledende dyreforsøg udført i de sidste mange, mange år. De hævder, at MS reelt skyldes, at en type af hjælpeceller, som kaldes astrocyter, ikke fungerer korrekt.  At astrocyterne ikke funger korrekt kan bero på genetiske eller miljømæssige årsager.

Forskelle mellem EAE og MS og facts:

  • EAE enten dræber alle dyr eller efterlader dem med permanente handicap. MS i mennesker angriber, stilner af og vender tilbage.
  • Dyr med EAE lider af alvorlig nervebetændelse, medens mennesker med MS som regel kun har en mild betændelse – hvis den da overhovedet er tilstede.
  • EAE hos dyr induceres ikke på en måde, som spejler den måde MS hos mennesker opstår på, og den fremviser heller ikke den række af kliniske symptomer og den fremadskridende proces, som er tilfældet ved Multipel Sklerose.
  • Trods omfattende forskning og uhyre mængder forskningslitteratur (hvor mange, mange flere dyr er blevet påført EAE end der findes mennesker, der har MS) er årsagen til den kliniske tilstand fortsat ukendt. Der er på nuværende tidspunkt ingen effektiv behandling.Anvendelsen af dyr som sygdomsmodeller for menneskelige sygdomme, er en upålidelig metode, fordi man kunstigt påfører raske dyr sygdomme, som kun i store træk har ligheder med de, af mange ukendte årsager, opståede sygdomme hos mennesker.
    I det aktuelle tilfælde, som i så mange andre, kan man kun beklage, at fordi forskning i MS i så mange år har været baseret på vildledende dyreforsøg, så ligger det lige for at tænke, at vital forskning i den menneskelige sygdom er blevet forsinket.

[socialring]