Forsøgsdyr er glemte dyr   – det arbejder vi på at ændre

Allergitest

Magnusson-Klingman testen

Magnusson-Klingman testen er en allergitest, som kan udføres på flere forskellige måder. Én af måderne beskrives her: Oftest bruges marsvin, som får tre injektioner i huden (i skulderregionen). En injektion gives af det præparat, der ønskes afprøves, og to andre injektioner gives som kontrol. En uge senere påføres præparatet på samme hud-område, som nu er barberet, og dækkes med et plaster eller en forbinding i 48 timer. Efter yderligere to uger påføres præparatet påny på hudområdet, og dækkes med en tætsiddende forbinding, som skal sidde i 24 timer. Herefter bedømmes, om præparatet har givet nogen reaktion.

”Allergitestet” er ingen garanti

På mange produkter står anført “allergitestet”. Det betyder imidlertid ikke, at man ikke kan få allergiske reaktioner af at bruge dem. Selv om produktet ikke har givet eksem eller astma-lignende reaktioner hos dyr, kan det godt give det hos mennesker. Derudover er vi mennesker alle forskellige, og har forskellig hudtype. Selv om et produkt måske kan tåles af én person er det ikke sikkert, at det tåles af en anden. Dyreforsøg giver ikke mennesker nogen sikkerhed på dette område – vi må selv prøve os frem til hvilke produkter, vi kan tåle. [socialring]

VISTE DU, AT

Vacciner til menneskebørn testes på… dyrebørn

Hjælp forsøgsdyrene
Giv et bidrag på
MobilePay 55 88 70

Vil du sikre dyrefri forskning i fremtiden?

Af etiske grunde er det vigtigt at støtte dyrefri forskning. Ikke blot fordi dyrene skånes for lidelser, men fordi forskningsresultaterne er menneske-relevante og ikke forstyrres af, at være udført i en helt anden organisme.
Forsøgsdyrenes Værn finansierer forskning, der kan erstatte dyreforsøg og vi har en seriøs, proaktiv tilgang til udfasning af forsøgsdyr i medicinsk forskning – helt i tråd
med EU-direktivet på området.
Forsøgsdyrenes Værn mener, at en fuldstændig erstatning af dyreforsøg med andre metoder på sigt vil føre til teknologisk innovation, fremme lægevidenskaben og levere pålidelige data, der er relevante for mennesker.
Hjælp forsøgsdyrene – giv din støtte på: 1551-4 69 82 82 eller MobilePay 55 88 70
Gaver er fradragsberettigede efter SKAT’s regler, men husk i så fald at oplyse cpr.nr. hér.
Læs om nogle af de projekter Forsøgsdyrenes Værn har støttet her…