Forsker fjerner abeunger fra deres mødre efter fødslen

Primatologer og dyreværnsfolk fordømmer de abestudier, der finder sted i laboratoriet hos neuroforskeren Margaret Livingstone fra Harvard University. I forsøgene fjernes nyfødte aber fra deres mødre og i to tilfælde i 2016 blev ungernes øjenlåg syet sammen i et forsøg på at forstå, hvordan en abes hjerne opfatter ansigter. Nogle neurologer forsvarer forsøgene og siger, at de giver viden om menneskets syn.

Margaret Livingstone siger, at proceduren med at sammensy øjenlågene er en metode, som ligner den, der tidligere blev brugt til at behandle børn med øjentumorer og invasive øjeninfektioner – og de har ingen planer om at bruge den igen. Men hendes forskning involverer fortsat adskillelse af nyfødte abeunger fra deres mødre.

Abemoderen fik tilbudt en legetøjs-abeunge som erstatning for sin egen unge.

Det er chokerende for Catherine Hobaiter, en primatolog ved University of St. Andrews, som har studeret primater i naturen i 17 år. “Som forsker sætter jeg spørgsmålstegn ved forsøgene og vil hævde, at det må vi kunne lære på en anden måde,” siger hun. “Som menneske er jeg forfærdet.”

Opvejes dyrenes lidelser af resultaterne? 

I midten af oktober i år sendte Hobaiter og hendes kandidatstuderende, Gal Badihi, et brev til Proceedings of the National Academy of Sciences (PNAS) underskrevet af flere end 250 dyreadfærdsforskere, kandidatstuderende og Ph.d.’ere, hvori de beder om, at Livingstones seneste publikation trækkes tilbage. Det samme har dyreværnsforeningen People for the Ethical Treatment of Animals gjort. Den har også bedt Harvard University om at sætte en stopper for Livingstones forskning, og den amerikanske sundhedsstyrelse, National Institutes of Health (NIH), om at trække enhver støtte til Margaret Livingstones arbejde tilbage.

Men andre er ikke enige. De mener, at sådanne bestræbelser kan ødelægge forskning, som er “kritisk for menneskelig overlevelse og empati,” siger Bertha Madras, en neuroforsker ved Harvard, som har udført hjernebilleddannelses-undersøgelser af aber i årtier, men ikke arbejder direkte med Livingstone. “Hvis vi skal forstå, hvordan hjernen fungerer, bliver vi nødt til at lave eksperimenter,” siger hun. “Vi er nødt til at se på det gode, der kan komme ud af denne forskning.”

At anvende ordet empati i forbindelse med de lidelsesvoldende forsøg forekommer næsten absurd.

Nyfødte aber fjernes straks efter fødslen

Livingstone har brugt 40 år på at studere syn hos aber. For at bestemme, hvordan de dele af hjernen, der er ansvarlige for at genkende ansigter, udvikler sig, har hendes forskerhold fjernet rhesus-makakaber fra deres mødre straks efter fødslen og håndfodret dem i flere måneder, for til sidst at huse dem med andre unger. I nogle eksperimenter ser de små abeunger ingen ansigter i et år, enten fordi laboratoriepersonale bærer masker, der helt dækker deres ansigter, eller fordi forskerne fuldstændigt blinder dem. I 2016 syede holdet øjenlågene sammen på to aber; trådene opløstes efter nogen tid, men øjnene forblev sammenvoksede i et år. Siden da, siger Livingstone, har hendes team har brugt andre metoder – f.eks. at bære masker for ansigtet.

Udstoppet tøjdyr som substitut for den nyfødte unge

Kun få primatologer var klar over eksperimenterne, indtil Livingstone offentliggjorde en artikel i PNAS i sidste måned. Papiret var ikke en standard forskningsrapport; nej, PNAS bad Livingstone om at skrive artiklen som en “åbningsartikel” for at fremhæve hendes bidrag til forskningen som nyvalgt medlem af U.S. National Academy of Sciences.

Med titlen “Triggers for mother love” fortæller Livingstone i sit indlæg anekdotiske observationer, hun har  gjort i løbet af sin forskning – f.eks. at give bløde udstoppede dyr til abemødre, hvis nyfødte unger hendes forskerhold havde fjernet til brug i synseksperimenter. Artiklen fokuserede på moderens adfærd og rapporterede, at legetøjet ofte beroligede mødrene. Men det henledte også opmærksomheden på den forskning Margaret Livingstone har udført for at få viden om spædbørn –  som er beskrevet i en PNAS-forskningsartikel fra 2020 og andre publikationer.

Udtrykker bekymring

Det faktum, at Proceedings of the National Academy of Sciences (PNAS)* har ønsket at fremhæve dette arbejde, er dybt bekymrende, synes primatologen Catherine Hobaiter, der også fungerer som vicepræsident for kommunikation for International Primatological Society. Årtiers forskning har vist, hvor kritisk mor-barn-båndet er hos ikke-menneskelige primater, siger hun. Forældreløse dyr “lukker ned socialt. … i nogle tilfælde kommer de sig aldrig” – for ikke at tale om indvirkningen på mødrene. Livingstones nylige artikel, siger hun, tilføjer intet meningsfuldt til vores forståelse af primaters adfærd. “Det fejler på alle videnskabelige og etiske niveauer.”

Hobaiter og Badihi sendte et udkast til brev med detaljerede oplysninger om deres bekymringer til nogle få kolleger. Det gav pote og de endte med at indsamle 257 underskrifter fra hele kloden. I brevet opfordres PNAS til at trække artiklen tilbage, som ifølge Hobaiter rejser spørgsmål om al invasiv forskning med brug af aber. “Vi kan ikke bede aber om samtykke,” siger hun, “men vi kan stoppe med at bruge, udgive og … aktivt fremme grusomme metoder, der bevidst forårsager ekstrem lidelse.”

En talsmand for PNAS siger, at de er opmærksomme på bekymringerne og “evaluerer den formelle kritik, der er indsendt til tidsskriftet”, men afviser hér og nu at kommentere yderligere.

I sidste uge sendte Katherine Roe, en tidligere eksperimentel psykolog, breve til Harvard University og to NIH-agenturer. Hun kalder Livingstones arbejde for umenneskeligt og uvidenskabeligt og bad institutionerne om at stoppe deres støtte til det. “De langsigtede skader, som disse eksperimenter forårsager hos abemødrene og deres unger, opvejer langt enhver potentiel fordel for mennesker,” siger Roe. “Fordelene er altid ”potentielle”. Skaderne er indlysende.”

Margaret Livingstone har svaret på kritikken og siger, at hendes arbejde bygger på Nobelprisvindende videnskab, der har hjulpet til at behandle synstab hos børn. Hendes forskning har givet indsigt i sociale underskud forårsaget, når autistiske børn ser mindre på ansigter, end neurotypiske børn gør, siger hun, og har hjulpet med at udvikle behandlinger mod Alzheimers sygdom og nogle hjernekræftformer.

At noget er godkendt af en myndighed betyder ikke at det er acceptabelt

I sin erklæring siger Harvard, at alt Livingstones forskning nøje følger myndighedernes retningslinjer for forskning med dyr, og at den er blevet godkendt af universitetets Institutional Animal Care and Use Committee, som er sammensat for at sikre, at dyrene bliver passet ordentligt og kun nødvendige eksperimenter finder sted.

Der vil aldrig være enighed om, hvad der er ”nødvendigt”. Nogle vil altid finde forskning, der påfører dyr lidelse, for vigtig og nødvendig, andre vil mene, at den holdning ofte findes hos forskere, der har gjort sig meget lidt ulejlighed med at finde andre veje at gå. Der er nok ingen tvivl om, at hvis forskning med brug af dyr blev forbudt den dag i morgen, så ville der promte finde innovativ, nyskabende og revolutionerende udvikling sted. Sådan er mennesket – det finder nye veje at gå. Men incitamentet til dette er hos mange forskere en mangelvare.

Primatologen Catherine Hobaiter bemærker, at etikken fortsætter med at udvikle sig, især når det kommer til forskning med brug af dyr. Hun håber, at den aktuelle debat giver anledning til mere diskussion om spørgsmålet. “Bare fordi den tilladelsesgivende myndighed sætter minimale standarder, betyder det ikke, at du ikke kan gøre det bedre,” siger hun. “Som videnskabspersoner bør vi sætte en endnu  højere standard.”

* Multidisciplinært videnskabeligt tidsskrift. Det er det officielle tidsskrift for National Academy of Sciences, udgivet siden 1915, og udgiver original forskning, videnskabelige anmeldelser, kommentarer og breve. 

Kilde: Science

Makak-abemødre holder og beskytter deres spædbørn kontinuerligt efter fødslen og bærer dem rundt, plejer dem og er yderst beskyttende i mange måneder.

Ikke-menneskelige primater omfatter halvaber og aber. Der er flere hundrede arter, inklusive mennesket, i ca. 70 slægter. De fleste primater har fem tæer og fem fingre, og storetå og tommelfinger kan som regel modstilles de øvrige tæer og fingre. Kløerne er hos de fleste arter erstattet af flade negle. Synet er veludviklet, og øjnene er fremadrettede med mere eller mindre overlappende synsfelter. Halvaber har en veludviklet lugtesans (lugtaber), aber en reduceret lugtesans og vægt på synssansen (synsaber).

Primater er udbredt i troperne og subtroperne fra Mellem- og Sydamerika i vest over Afrika til SØ-Asien i øst; mennesket indtager en udbredelsesmæssig særstilling. Det samme gælder den japanske makak (Macaca fuscata), der er udbredt i den tempererede zone. Primater er tilpasset et liv i træerne, og arter, der fortrinsvis lever på jorden, har udviklet denne adfærd sekundært. De lever af planteføde, evt. suppleret med hvirvelløse dyr og mindre hvirveldyr.

Generelt er der omfattende yngelpleje hos primater, og antallet af unger pr. kuld er lille i forhold til andre pattedyr. Jo mere avanceret en primatart er, jo længere tid er ungerne afhængige af hunnens eller begge forældres yngelpleje. Den lange opvæksttid giver gode muligheder for indlæring, og primater er da også i høj grad afhængige af indlæring m.h.t. både individuel og social adfærd.
Kilde: Den store danske

Har du en kort besked, kan du skrive til os hér. Du kan alternativt lægge en besked hos det firma der passer telefon for os — nummeret er

33 32 00 16
Vil du sikre dyrefri forskning i fremtiden?

Af etiske grunde er det vigtigt at støtte dyrefri forskning. Ikke blot fordi dyrene skånes for lidelser, men fordi forskningsresultaterne er menneske-relevante og ikke forstyrres af, at være udført i en helt anden organisme.
Forsøgsdyrenes Værn finansierer forskning, der kan erstatte dyreforsøg og vi har en seriøs, proaktiv tilgang til udfasning af forsøgsdyr i medicinsk forskning – helt i tråd
med EU-direktivet på området.
Forsøgsdyrenes Værn mener, at en fuldstændig erstatning af dyreforsøg med andre metoder på sigt vil føre til teknologisk innovation, fremme lægevidenskaben og levere pålidelige data, der er relevante for mennesker.
Hjælp forsøgsdyrene – giv din støtte på: 1551-4 69 82 82 eller MobilePay 55 88 70
Gaver er fradragsberettigede efter SKAT’s regler, men husk i så fald at oplyse cpr.nr. hér.
Læs om nogle af de projekter Forsøgsdyrenes Værn har støttet her…

MobilePay 55 88 70