forsøgsdyrenes værn

Spørgsmål og svar

Hvilke dyrefri metoder eksisterer allerede?
Forskning kan i dag i stedet gøres på humane celler, donerede væv og organer. Andre metoder er blandt andet epidemiologistudier, matematiske modeller, DNA-chips, organ-on-a-chip, computer-modellering og kliniske studier. Mikrodosing er en anden ny teknik til at studere adfærd af lægemiddel i mennesker gennem administration af doser så lavt (“sub-terapeutisk”) at personen ikke vil få en mærkbar virkning, men dosis er høj nok til, at det cellulære respons kan undersøges. Det giver mulighed for at undersøge farmakokinetikken af et lægemiddel uden risiko for bivirkninger. Læs mere om dyrefri forskning her.

Når det gælder toksikologiske (giftigheds-) tests, så har EURL ECVAM (the European Union Reference Laboratory for Alternatives to Animal Testing) valideret et antal alternative metoder på områderne hudirritation, ætsning, hudabsorption og -penetration samt fototoksicitet. EURL ECVAM har også valideret metoder som delvist kan erstatte og begrænse dyreforsøg indenfor områderne øjenirritation, korrosion, hudsensibilisering, genotoksicitet, carcinogenicitet, reproduktionstoksicitet (embryotoksicitet og hormonforstyrrelser) og akut oral toksicitet. Læs mere om dyrefri testmetoder her.

Er der alternative metoder under udvikling?
Ja, der er just nu mange forskere som er i gang med at udvikle alternative metoder med stort potentiale. Som et eksempel: i øjeblikket arbejder flere forskere med at identificere såkaldte “pathways”, hvilket handler om at kortlægge de forskellige biologiske kædereaktioner som sker, når den menneskelige krop udsættes for giftige stoffer. Det er af allerstørste betydning, at sådanne nye metoder får finansiel støtte under udviklingsprocessen og efterfølgende inkluderes i de officielle retningslinjer for giftighedstestning, så snart de er tilgængelige. Desværre er godkendelsesproceduren idag så langsommelig, at tusindvis af dyr fortsætter med at lægge krop til flere år efter, at en metode er udviklet. Det er en skandale!

Hvilke fordele er der ved at gå over til dyrefri forskning?
Karen Blixen sagde engang, “vel er det en vigtig sag at bevare menneskeliv, men det er endnu vigtigere at gøre menneskeliv værd at bevare”. Hun refererede da til, hvordan mennesket behandler forsøgsdyrene. Det var hendes overbevisning, at hvis vi behandler dyrene respektløst, nedgør vi os selv og mister værdighed.

Forsøg på dyr er ensbetydende med lidelse. Den etiske/moralske gevinst vi ville få, ved at ophøre med dyreforsøg, er indlysende for de fleste. Men der er mange flere fordele og gode grunde til at ophøre med dyreforsøg:

  • Videnskabelig: alternative metoder er baseret på moderne teknologi og forudsiger i højere grad risikofaktorer som er relevante for mennesker.
  • Økonomisk: dyreforsøg er meget bekostelige.
  • Logistisk: alternative metoder er hurtigere at gennemføre og kræver færre faciliteter.
  • Lovmæssig: national og international lovgivning kræver reduktion, forbedring og erstatning af dyreforsøg.
  • Politisk: dyreforsøg er upopulære i befolkningen.

Er dyreforsøg nødvendige?
Stoffer, som testes på dyr, virker sjældent på samme måde i mennesker. Trods dette fortsætter lovgivere med at tro, at resultater fra dyreforsøg afspejler sygdom og reaktioner hos mennesker. Det er ikke kun dyrenes liv (samt enorme summer og tid) der bliver spildt: effektive behandlinger bliver også fejlagtigt kasserede, fordi de ikke gav de ønskede resultater hos dyr. Overdreven tillid til f.eks. de såkaldte “dyremodeller” gør, at væsentlige nyopdagelser forsinkes i årevis eller aldrig kommer frem, fordi nogle forskere stirrer sig blinde på f.eks. mus. Den svenske forsker, Anna Olsson, som forsker i forsøgsdyr ved Instituto de Biologia Molecular e Celular i Porto i Portugal, og i flere år har interesseret sig for nytten af dyremodeller i forskning med medicinsk sigte, siger i et interview til Geir Tveit, at der vides forbavsende lidt om dyremodellers nytte: “Jeg er i tiltagende grad blevet slået af, at der næsten ikke findes bagudrettede, systematiske undersøgelser af, hvilken nytte dyremodellerne gør”, siger hun. Anna Olsson gør gældende, at det i det store og hele ikke undersøges, hvilken forbindelse der er mellem resultaterne af dyreforsøgene og eventuelle kliniske forsøg på mennesker. “Der er få systematiske gennemgange af sammenhængen mellem resultaterne fra brugen af dyremodeller og en behandling eller medicin, som efterfølgende kommer på markedet”, siger hun.

Hvorfor udføres der fortsat forsøg på dyr?
Der er mange grunde til at dyreforsøg fortsat foregår: mange forskere sætter ikke spørgsmålstegn ved den praksis, hvori de selv blev undervist og sidenhen har arbejdet efter, en stor mængde videnskabelig litteratur beskriver fortsat forskning med brug af dyr (og ny forskning bygges på gammel forskning), de besluttende myndigheder kræver ikke, at forskeren dokumenterer, at der ikke findes andre måder at nå frem til det ønskede resultat, og dyreforsøgsindustrien holder folk beskæftigede, og er i sig selv en stor industri med avl af dyr og visse indgreb inden salg af dyrene, transport af dyr, fremstilling af bursystemer, foder, strøelse, instrumenter m.m. Der er altså stærke interesser i at bibeholde status quo. Blot kan det undre, at politikerne slet ikke kan se, at der vil opstå nye arbejdspladser som en direkte følge af, at man går over til nye teknikker.

Er det ikke bedre at anvende dyr i stedet for mennesker?
Nu står valget ikke nødvendigvis mellem et dyr eller et menneske. Det kunne f.eks. stå mellem et dyr og et computerprogram. Men nej, det er ikke bedre, hvis du ønsker resultater, som er relevante for mennesket. Det er langt mere relevant med f.eks. forskning på menneske-celler, forskning på donerede humane væv og organer, epidemiologiske studier, kliniske studier, matematisk modellering eller mikrodosering.

Men har dyreforsøg slet ikke gavnet?
Jo, det har de givet, men de har nok i langt, langt større grad forsinket udviklingen. Nu er det af etiske og humane grunde tid til at træde ind i fremtiden.

Hvor mange penge øremærkes årligt af den danske stat til udvikling af alternative metoder til dyreforsøg?
Ingen. Dog med-finansierer den danske stat fra 2013 et dansk 3R-center (3R= Replacement, Reduction, Refinement), bl.a. sammen med Forsøgsdyrenes Værn og Alternativfondet.

Hvilke typer af forsøg udsættes dyrene for i Danmark/EU? Og hvor mange dyr udsættes for forsøg?
Læs om dette her: Fakta om dyreforsøg.

[socialring]