Hvordan kan vi leve sammen med andre skabninger?

Det svenske Jordbruksverket fremførte i 2013 en række forslag, som retter sig mod at man – bl.a. af miljøhensyn – skal konsumere mindre kød. Ét af forslagene er en kuldioxid-skat på animalske produkter, som er blevet døbt ’kødskat’. Forsker ved Barn- och ungdomsvetenskapliga institutionen Stockholms Universitet, Helena Pedersen, skrev denne kommentar:

[one-third-first]Det er et meget aktuelt spørgsmål og Jordbruksverkets forslag om at indføre en kødskat bør naturligvis både indeholde et klima-perspektiv og et dyreværnsperspektiv. Men der er også behov for en kritisk belysning af specicismens mekanismer, og hvorledes brugen af ​​dyr kan udfases. I sidste ende handler det om, hvordan vi opfatter os selv som mennesker, og hvordan vi lever sammen med andre skabninger.
Det er ikke ualmindeligt, at specicisme får den følge, at folk, der engagerer sig i at gøre en indsats for at hjælpe dyr, selv bliver diskrimineret. Dyrenes plads i vort samfund er et minefelt i den offentlige debat. Vi har ikke engang et etableret svensk ord for den såkaldte specicisme, et begreb, der ligesom sexisme og racisme betyder, at personer i en sårbar gruppe nedgøres og behandles dårligt. Ofte bliver de mødt af en drillende, nedladende tone og bliver latterliggjort. Hvis de så ovenikøbet er unge, tages de endnu mindre alvorligt. Mediernes ensidige billede af såkaldte dyreretsaktivister skjuler desuden, at specicisme er et samfundsproblem.
Anti-specicistiskt engagement er en kritik af menneskets totale kontrol af dyrenes levevilkår – et forhold, der gør dyrene til værktøjer, som man kan anvende til menneskelige formål (for eksempel landbrugsdyr og forsøgsdyr) eller som uønskede væsener, der skal decimeres (som f.eks ulve, vildsvin eller de såkaldte ’skadedyr’).
Menneskets behov for kontrol fratager dyrene deres autonomi, deres muligheder for at forme deres eget liv. [/one-third-first][one-third]Holdningen er, at ét dyr nemt kan erstattes af et andet.
Ordet menneskeværd er skabt i en filosofisk kontekst, mens værdien af et landbrugsdyr ofte måles økonomisk.

220_doctorandpigwebsaveSpecicisme er ikke bare et verdenssyn, men et vækstapparatet i sig selv – et materielt system bygget op omkring en økonomi, som udnytter dyr. Eller sagt på en anden måde: en økonomi der trives gennem systematisk tingsliggørelse af sansende væsener. Dette er også en forklaring på, hvorfor der er så lidt debat om dyrs rettigheder.
At sætte spørgsmålstegn ved argumenterne for – og virkningerne af – specicisme betyder at udfordre magtfulde økonomiske interesser. Fødevaresektoren og den farmaceutiske industri har opbygget sin rentabilitet på en kontinuerlig tilstrømning af dyr. Når de udsættes for kritik på et dyreetisk grundlag, har de ikke andre argumenter end at henvise til en lovgivning, der angiveligt skulle tage hensyn til dyrene, men som er udformet efter en specicistisk logik om, at dyrs interesser aldrig bør komme først. Hovedtanken er, at dyrevelfærd aldrig må undergrave produktionen.
Enhver, der har læst en avisartikel om økologisk[/one-third] [one-third]produceret kød véd, at det fremføres som et salgsargument. Men omtanken for dyrenes liv er aldrig større, end at landmanden til enhver tid vil kunne sende dem til slagtning. Det er én af ​​specicismens grundlæggende betingelser.
Tegneserien Rocky (Svensk tegneserie skrevet og tegnet af Martin Kellerman) har leveret den måske mest rammende formulering af dyrebeskyttelsens bedrageri (eller ironi): “For mig er det vigtigt at vide, at lammet har levet et godt liv på et gotlandsk designhotel, og spist haricot verts med saltflager før det endelig tortureres til døde på slagteriet … “

Kan vi være dette bekendt?
Kan vi være dette bekendt?

Millioner og atter millioner af dyr dræbes hvert år på svenske slagterier, og et meget højt antal forsøgsdyr må hvert år lade livet i Sverige. Det er på høje tid at vi begynder at diskutere den strukturelle specicisme og dens konsekvenser for dyrene, men også dens indvirkning på globale spørgsmål som klima og miljø. Masseopdræt af visse arter af dyr til fødevareproduktion, som foregår parallelt med en stadig større udryddelse af arter i naturen, er et paradoks, som er meget betegnende for dagens samfund. Begge har stor betydning for de menneskeskabte forstyrrelser af økosystemer og for klimaforandringer. [/one-third]

[socialring]

Har du en kort besked, kan du skrive til os hér. Du kan alternativt lægge en besked hos det firma der passer telefon for os — nummeret er

 88 24 59 54

Vil du sikre dyrefri forskning i fremtiden?

Af etiske grunde er det vigtigt at støtte dyrefri forskning. Ikke blot fordi dyrene skånes for lidelser, men fordi forskningsresultaterne er menneske-relevante og ikke forstyrres af, at være udført i en helt anden organisme.
Forsøgsdyrenes Værn finansierer forskning, der kan erstatte dyreforsøg og vi har en seriøs, proaktiv tilgang til udfasning af forsøgsdyr i medicinsk forskning – helt i tråd
med EU-direktivet på området.
Forsøgsdyrenes Værn mener, at en fuldstændig erstatning af dyreforsøg med andre metoder på sigt vil føre til teknologisk innovation, fremme lægevidenskaben og levere pålidelige data, der er relevante for mennesker.
Hjælp forsøgsdyrene – giv din støtte på: 1551-4 69 82 82 eller
MobilePay 55 88 70
Mærk dit bidrag Dyrefri Forskning.
Gaver er fradragsberettigede efter SKAT’s regler, men husk i så fald at oplyse cpr.nr. hér.
Læs om nogle af de projekter Forsøgsdyrenes Værn har støttet her…

Hajer og Covid-19

En halv million hajer risikerer at blive dræbt ved fremstilling af Covid-19-vaccine.

Databaseanalyser er bedre end dyreforsøg.

_________________________

_________________________

Brugte frimærker modtages med tak

_________________________

_________________________