forsøgsdyrenes værn

Tvivlens købmænd

Merchants of DoubtIdeen er enkel. Fremhæv usikkerhederne, skab kontroverser. Så længe der er tvivl, bliver der ingen lovgivning. I ‘Merchants of Doubt’ viser forfatterne Oreskes og Conway, hvordan denne formel er blevet gentaget i flere kampagner.

I den slagkraftige bog fortæller Naomi Oreskes og Erik M. Conway om forskere, som er parate til at fordreje sandheden om centrale spørgsmål i vor tid – fra tobak til klimaændringer til kulfyrede kraftværker.

Naomi Oreskes, der er professor ved University of California, begyndte at arbejde på bogen Merchants of Doubt, efter at have undret sig over, at klima-skeptikere altid stillede utroligt enslydende spørgsmål. Nu mener hun at have fundet et mønster: det er især en konservativ tænketank med hjemsted i Washington, The George C. Marshall Institute, som har stået for at udvikle den strategi, som hun nu kalder for ‘tvivlens købmænd’: de sætter spørgsmålstegn ved anerkendte videnskabelige teorier – formentlig for at forhale politisk handling. De såkaldte klima-skeptikere bruger samme strategi, og den går flere tiår tilbage i tid, mener hun.

De to forfattere fortæller, at historien om klima-skeptikerne er historien om nogle videnskabsfolk, især fysikere fra atomoprustningens æra, som har kastet sig over et nyt felt: klimadebatten. De tilslutter sig filosofien om, at det kun er det frie marked, der kan føre til frihed, og at alle miljøsager, der kræver statslig regulering, er en uønsket glidebane til socialisme.

Hendes undersøgelser og dokumentgennemgange viser, hvor let disse klimaskeptikere har ved at komme til orde i medierne, og hun undrer sig over at kritikere, som ikke kan understøtte deres påstande med fakta og undersøgelser, og som udgør måske én procent af forskerverdenen, får så meget plads i medierne, mens 99 procent videnskabsfolk med et anerkendt synspunkt ender med næsten ingen omtale at få?

Hvad angår CO2, så har videnskaben siden 1950’erne har været sikker på, at den virker som en drivshusgas, og den har ligeledes siden 1950’erne været klar over, at tobaksrygning er både sundhedsskadeligt og kræftfremkaldende. I 2006 blev tobaksindustrien dømt for kriminel sammensværgelse ved at bedrage offentligheden om farerne ved rygning. Interne dokumenter fra 1960’erne viste nemlig, at industriens egne forskere længe havde kendt til sammenhængen mellem rygning og kræft.

Men tobaksselskaberne har ført  kampagner for milliarder af dollars for at så tvivl i befolkningen, finansieret egen forskning, og afværget både retssager og statslig regulering. Tvivlens købmænd har hjulpet ved at hævde, at passiv rygning er uskadeligt  – ene og alene af den grund, at de er imod enhver form for statslig regulering af markedet.

Samme strategi er også brugt på andre ’politisk korrekte’ spørgsmål som virkningerne af sprøjtemidlet DDT, følgerne af syreregn og ozonhullets farlighed. Bogens mange eksempler leder tanken hen på medicinalindustrien, som også bruger milliarder af dollars på at undgå reguleringer, åbenhed og indblik.

Merchants of Doubt er udgivet af Bloomsbury Press, og kan bestilles flere steder på nettet, bl.a. hos The Guardian Bookshop, Amazon og hos forlaget selv: Bloomsbury Publishing.

[socialring]