Støttede projekter
Med din hjælp kan vi fortsætte med at finansiere forskning uden brug af dyr
Én af vejene til at erstatte anvendelsen af dyr i biomedicinsk forskning er, at fokusere på financiering af projekter, der er af høj kvalitet, menneske-relevante og hvor der udvikles metoder, som forskere kan anvende i stedet for de traditionelle, hvor der tages udgangspunkt i dyr som modeller for humane lidelser. Forsøgsdyrenes Værn har en seriøs, proaktiv tilgang til udfasningen af forsøgsdyr i medicinsk forskning. Vi mener, at en fuldstændig erstatning af dyreforsøg med andre metoder vil føre til teknologisk innovation, fremme lægevidenskaben og levere pålidelige data, der er relevante for mennesker.
Vi har brug for din støtte til at fortsætte med at fremme dyrefri, innovativ forskning. Indsend dit bidrag på 1551- 4 69 82 82 og mærk det ”Dyrefri forskning” eller send et beløb på MobilePay 55 88 70 . Gaver er fradragsberettigede efter SKAT’s regler.
Herunder eksempler på projekter, som er støttet af Forsøgsdyrenes Værn:
Dyrefri nyrefibrose-forskning
Lektor Rikke Nørregaard og Ph.d. Rick Mutsaers, Aarhus Universitet
Nyrefibrose, som er karakteriseret ved en overdreven bindevævsdannelse, er en alvorlig komplikation forbundet med aldring og/eller kroniske sygdomme. Derfor forskes der meget i at udvikle nye behandlingsstrategier, og her bruges der primært celle- og dyremodeller. Hvert år anvendes der tusindvis af dyr i denne forskning. Det viser sig dog, at resultaterne fra disse dyrestudier sjældent er tilsvarende den menneskelige situation. Ydermere er mange af disse dyreforsøg forbundet med betydelig ubehag for dyrene.
Er dyremodeller så gode som man tror?
Ph.D. Biomedical Science and Engineering, Kenneth Kastaniegaard, Biogenity
Stort set alt hvad vi gør resulterer i et dataspor, og mængden af data vokser så eksplosivt, at verdens samlede mængde data fordobles hvert tredje år. Denne enorme mængde data kaldes Big data og de indebærer nye muligheder for bl.a. analyse. Der er et stort behov for Big Data-analyse i medicinalindustrien.
Biogenity’s vision er, at optimere lægemiddeludvikling gennem big data. Ønsket er at forbedre hypotesetest gennem eksisterende data og øge gennemsigtigheden mellem sygdomme og dyremodeller og således skabe grundlaget for at eliminere visse dyreforsøg.
Når man udvikler ny medicin, er Big Data-analyse af gen- og proteinudtryk meget værdifuld, da det kan øge succesraten og dermed spare virksomheder millioner af kroner i lægemiddelforsøg og derved dyreforsøg.
Traditionelt kræver en Big Data-analyse inden for disse typer af data en biostatistiker til at udføre det manuelle og tidskrævende arbejde. Derfor ligger den type analyse i en prisklasse, som kun store farmaceutiske virksomheder har råd til.
Biogenitys teknologi er baseret på kunstig intelligens og mindsker det manuelle arbejde i Big Data-analyse ved brug af maskinlæring. Teknologien vil dermed reducere tid og omkostninger og gøre Big Data-analyse tilgængelig for små og mellemstore virksomheder.
NEJ til de levende fabrikker
Dr Alison Gray, Afability, Nottingham University
Årligt bruges millioner af kaniner, geder, får, heste og andre dyr som levende fabrikker til at udvinde antistoffer. Det foregår på trods af, at der findes dyrefri metoder.
Forsøgsdyrenes Værn finansierer derfor udviklingen af et bibliotek bestående af foreløbig 1 milliard antistofproteiner. Biblioteket vil være placeret under Afability på Nottingham University.
Biblioteket vil bestå af proteiner fra humane celler og syntetiske proteiner fremstillet ved biokemiske processor – altså helt uden brug af dyr. Biblioteket vil være ikke-kommercielt, og en forsker vil derfor ikke kunne bruge økonomien som argument for fortsat at bruge antistoffer fremstillet i dyr. Der vil for forskere være hjælp at hente, til at finde frem til eller få fremstillet lige netop det antistof, som forskeren har brug for. Forsøgsdyrenes Værn vil — med bidrag fra vore medlemmer — finansiere den fortsatte udvikling af biblioteket i de kommende år. Læs om produktion af antistoffer i dyr hér.
Dyrefri test af kemikaliers giftighed
På Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) er der udviklet en dyrefri metode, Constrained Drop Surfactometer (CDS), til at undersøge kemikaliers giftighed ved inhalation. I spidsen for projektet står cand. scient., Ph.d. Jorid Sørli.
Læs mere…
Hudkræftmodel uden brug af forsøgsdyr
Den britiske forsker David Hills forskningsprojekt har Forsøgsdyrenes Værn fundet støtteværdigt, fordi det retter sig mod at skabe nye terapeutiske metoder til behandling af modermærkekræft, og fordi det sætter fokus på at reducere tumorcelledeling, samt bremse tumorvækst og forhindre spredning af sygdommen. De allerfleste af de nye behandlingsformer der forskes i, baserer sig i høj grad på såkaldte ”dyremodeller”, som ofte forårsager stor lidelse for forsøgsdyrene.
Læs mere…
Forsøg med moderkage belyser farlige stoffers transport
På visse forskningsområder foregår der en udfasning af brug af forsøgsdyr. Det skyldes bl.a., at dyreforsøg ofte ikke forudsiger effekter godt nok, når det gælder forskning i menneskers sygdomme. Især inden for reproduktion (forplantning) er det vigtigt at anvende metoder, der er baseret på humant væv, da der her er store forskelle mellem dyr og mennesker. Biolog og lektor Line Mathiesen har i en årræke arbejdet med modellen.
Læs mere…
Matematisk modellering til erstatning af dyreforsøg
Der har over det seneste tiår været en voksende erkendelse af matematiske modellers muligheder, som hel eller delvis erstatning for dyreforsøg. Derfor finansierer Forsøgsdyrenes Værn sammen med Roskilde Universitet et Ph.D-projekt i matematisk modellering.
Moderkager erstatter dyreforsøg
Brugen af nyfødte moderkager er et eksempel på en dyrefri metode, som helt erstatter dyreforsøg. Professor Lisbeth E. Knudsen og adjunkt Line Mathiesen fra afdelingen for Miljø og Sundhed på Københavns Universitet undersøger, i hvilket omfang stoffer kan overføres fra mor til barn gennem moderkagen. Det kan dreje sig om forurening i omgivelserne, for eksempel bekæmpelsesmidler, stoffer i luften eller kosmetik, eller om stoffer der tilsættes til fødevarer eller bruges som medicin.
Støtte fra Alternativfondet og Forsøgsdyrenes Værn sparer 500 museliv om året
Lektor Ian H. Lambert modtog støtte fra Forsøgsdyrenes Værn og Alternativfondet til projektet ‘Etablering af permanent in vitro cellekultur af Ehrlich ascites tumorceller til erstatning af dyrkning i bughulen på mus’. Takket være støtten fra Forsøgsdyrenes Værn og Alternativfondet er hans forskningsgruppe nu gået helt bort fra at dyrke deres cellelinier i bughulen på mus, og har derved sparet ca. 500 dyr livet hvert år siden 2008.
Træning af kirurger? Brug virtual reality!
Brugen af dyr ved uddannelse og træning af kirurger er etisk angribeligt og fagligt ikke optimalt. At finde måder at træne de kommende kirurger – og endda en metode, der viser sig langt mere lærerig – er derfor oplagt.
