forsøgsdyrenes værn

Testning af hudirritation

Traditionelt har testning med formål at forudsige toksicitet og ætsning fra kemikalier og andre substanser involveret anvendelse af dyr. Men i dag har forskerne udviklet mange alternative metoder. Herunder er eksempler:

Episkin, coprightEpiDerm, SkinEthic og EpiSkin bruger menneskelige hudceller, eksempelvis rester fra plastikkirurgi. Gennem IPS-teknik kan cellerne gøres til en række andre typer af hudceller. Cellerne dyrkes og vokser til tredimensionelt væv, som kan anvendes til testning af hudirritation, til absorptionsstudier og til basal forskning i hud.

Epipack Test anvender lag af klonede, humane hudceller til at vurdere menneskets reaktion på et hudirriterende stof.

Skintex anvender græskarskal i efterligningen af menneskehuds reaktion på et potentielt hudirriterende stof.

Testskin anvender menneskehud dyrket i sterile plasticbeholdere og har samme anvendelsesområde som ovenstående.

Irritection Assay anvender et protein-fremmende system til at vurdere irritation. De ændringer fremmede stoffer forårsager, er en indikation af en potentiel irritation for øje- og hudvæv.

Kasseret væv kan redde dyr

Overvægt er efterhånden blevet et af de helt store sundhedsproblemer i den vestlige verden. Flere og flere mennesker får foretaget behandlinger mod fedme, der ofte efterlader dem med et behov for efterfølgende operationer, hvor overskydende hud fjernes.

Fra affald til forskningsressource
Med over 4000 fedmeoperationer årlig i Danmark, er der potentielt tale om store mængder væv, der i dag bliver kasseret. Samtidigt bliver mange sunde dyr dræbt for at forsyne forskere med væv til in vitro-forsøg. Hvor mange dyr det drejer sig om, kan vi ikke vide med sikkerhed, eftersom de ikke er medtaget i de danske statistikker over brugen af forsøgsdyr – men sammenholder man danske og svenske tal, er der sandsynligvis tale om ca. 80.000 dyr om året. En del af dem vil kunne reddes, hvis man lod den overskydende hud blive anvendt i forskningsøjemed. Økonomisk set ville det være en fordel for forskningsinstitutionerne. Men først og fremmest ville det være et etisk rigtigt valg – det vil kunne medvirke til at mindske antallet af forsøgsdyr, hvilket er en moralsk såvel som lovmæssig forpligtelse for alle forskere.

In vitro = udenfor en levende organisme