forsøgsdyrenes værn

Dyrefri test for hud- og luftvejsallergier

En svensk forskergruppe på afdelingen for immunteknologi på Lunds universitet under ledelse af docent Malin Lindstedt, har i en årrække arbejdet på at skabe en in vitro-model, der vil gøre det overflødigt at allergiteste kemiske stoffer og produkter på dyr. Forskergruppen har nu patenteret sin test, som de kalder GARD (Genomic Allergen Rapid Detection). Testen er sendt til den myndighed i EU, der godkender alternativer til dyreforsøg.

Malin Lindstedt
Malin Lindstedt.

Modellen er baseret på kunstigt dyrkede menneske-celler. Cellerne udsættes for en specifik substans, derefter sker oprensning af dele af cellernes genetiske indhold, og siden overføres det genetiske indhold til en mikrochip. På chip’en kan man derefter aflæse de gener, der reagerede på substansen, og hvordan de reagerede.

Modellen kan skelne mellem stoffer, der forårsager allergi, og stoffer der er ufarlige. Testen kan endda med stor sandsynlighed forudsige om et kemikalie giver allergi, hvis det kommer i kontakt med et givent stof. En fordel ved testen er, at den ikke kun kan anvendes til at teste kosmetiske produkter. Den kan også benyttes ved testning af kemikalier, som anvendes i rengøringsprodukter, hårfarve- og lægemidler, samt en række andre produkter der i dag allergitestes på dyr.

Testmetoder for sensibilisering, som baseres på menneskelige celler, er potentielt mere pålidelige, idet det er svært at oversætte cellulære forløb i dyr til, hvad der reelt sker i en menneskekrop.

Malin Lindstedt er overbevist om, at en alternativ metode, baseret på menneskelige celler, vil blive både sikrere og mere retvisende. Det skyldes blandt andet, at man ved anvendelsen af den ny metode behøver mindre testmængder af det potentielt farlige stof, og fordi så mange som 15 % af testene på dyr giver misvisende resultater. Det er desværre noget man ofte først opdager, når det kemiske stof er blevet udbredt, men har givet anledning til store allergiske reaktioner.

Malin Lindstedt og hendes forskergruppes arbejde kommer ikke alene til at få betydning for kosmetik-testning. Ifølge EU’s kemikalielovgivning, REACH, skal flere end 30.000 kemikalier testes for deres helbredsmæssige indvirkning på mennesker. EU’s kemikaliemyndighed anslår, at op mod 10 millioner dyr kommer til at indgå i denne testning, men den tidligere chef for EU’s center for Validering af Alternative metoder, professor Thomas Hartung, anslår dog tallet til at blive langt større. En cellebaseret in vitro-test til forudsigelse af sensibilisering kan derfor få uvurderlig betydning fremover.

Processen med at få alternative metoder godkendte er meget kompliceret. Det kan tage op mod 10 år. Medens forskergruppens metode er under validering, videreudvikler de deres teknologi yderligere. Deres mål er nu, at hundreder af kemikalier skal kunne analyseres i en enkelt testsession. Prøverne vil da blive langt hurtigere og billigere. Gruppen er overbevist om, at testen har stort potentiale til at blive udbredt i EU.

Malin Lindstedt fortalte om sin forskning og sine resultater på Forsøgsdyrenes Værns konference New Visions in science i 2010.