forsøgsdyrenes værn

Smerteforskning uden dyreforsøg

Et samarbejde mellem to engelske læger ser ud til at ville kunne spare forsøgsdyr for store lidelser. Med støtte fra den engelske Lord Dowding Fund har to forskere udviklet en teknik, hvormed man kan måle nervecelle-aktiviteten i den menneskelige hjerne, uden at foretage indgreb. Teknikken kaldes Synthetic Aperture Magnetometry (SAM) og er udviklet af Dr. Qasim Aziz fra Hope Hospital og Dr. Paul Furlong fra Aston University.

Når nerver i hjernen aktiveres som en reaktion på ydre stimuli, frembringer de elektromagnetiske signaler. De elektriske komponenter af disse signaler og deres styrke kan registreres ved at placere elektroder på hovedet. De magnetiske komponenter af signalerne kan registreres ved hjælp af magnetencephalography (MEC), som kortlægger, fra hvilken del af hjernen signalerne kommer. Ved introduktionen af SAM er det ikke blot muligt at lokalisere signalerne, men også at kortlægge fra hvilken dybde i hjernen. Tidligere var det kun muligt at foretage disse “dybdemålinger” ved kirurgiske indgreb i hjernen.

De to læger benytter den ny teknik til at forske i de lidelser, der hører ind under betegnelsen Functional Gut Disorders (FGD) – funktionel tarmforstyrrelse, som f.eks. irritabel tyktarm og ikke-hjerterelaterede brystsmerter.

Ved en funktionel lidelse forstås en sygelig tilstand, der er karakteriseret ved funktionsforstyrrelser, men hvor man ikke kan påvise nogle pato-anatomiske forandringer. Lidelsen er karakteriseret ved smerter.

På trods af at sygdommen har været stærkt mistænkt for at hænge sammen med abnorme processer i hjernen, har der indtil nu ikke været nogen målemetode, der kunne eftervise dette. Hos en rask person vil en påvirkning af tarmene ikke give smerter, men det vil det hos en person med FGD. Tilstanden skyldes enten hypersensitive nerver i tarmene eller en abnorm “produktion” af de smerte-signaler i hjernen, der er relateret til tarmsystemet. Det er for eksempel velkendt, at stress, depression og angst påvirker tarmfunktionen.

Da det ikke sådan umiddelbart er muligt at få adgang til menneskets tarme (uden et kirurgisk indgreb) og da der ikke eksisterer en model, der kan efterligne disse smerter, så er alle forsøg med tarmsmerter og hypersensitivitet udført på dyr – bl.a. mus, pungrotter, rotter og aber.

Forskergruppen har ved hjælp af den ny teknik nu kortlagt de dele af hjernen, som modtager og behandler smertesignaler, der stammer fra den kanal, der transporterer tygget mad fra halsen ned til maven. De har desuden også kortlagt, hvilke dele af hjernen der er involveret i at synke – en forskning, der indtil nu i høj grad har baseret sig på forsøg på katte, får og aber.

Arbejdet i dr. Aziz’ og dr. Furlongs forskergruppe med at udvikle en menneske-model for hypersensitivitet i tarmsystemet er et gennembrud i indsatsen for at finde alternativer til brugen af dyr i forsøg.

Har du en kort besked, kan du skrive til os hér. Du kan alternativt lægge en besked hos det firma der passer telefon for os — nummeret er

 88 24 59 54

Køb vinterkort

Køb julekort

Forsøgsdyrenes-Værn-støt-dyrefriforskning
Vil du sikre dyrefri forskning i fremtiden?

Af etiske grunde er det vigtigt at støtte dyrefri forskning. Ikke blot fordi dyrene skånes for lidelser, men fordi forskningsresultaterne er menneske-relevante og ikke forstyrres af, at være udført i en helt anden organisme.
Forsøgsdyrenes Værn finansierer forskning, der kan erstatte dyreforsøg og vi har en seriøs, proaktiv tilgang til udfasning af forsøgsdyr i medicinsk forskning – helt i tråd
med EU-direktivet på området.
Forsøgsdyrenes Værn mener, at en fuldstændig erstatning af dyreforsøg med andre metoder på sigt vil føre til teknologisk innovation, fremme lægevidenskaben og levere pålidelige data, der er relevante for mennesker.
Hjælp forsøgsdyrene – giv din støtte på: 1551-4 69 82 82 eller
MobilePay 55 88 70
Mærk dit bidrag Dyrefri Forskning.
Gaver er fradragsberettigede efter SKAT’s regler, men husk i så fald at oplyse cpr.nr. hér.
Læs om nogle af de projekter Forsøgsdyrenes Værn har støttet her…

Databaseanalyser er bedre end dyreforsøg.

_________________________

_________________________

_________________________