Organ-on-a-chip

Mikrofluidik chip er et par centimeter store plastfliser med kanaler, hvor luft og væsker kan passere. Menneskelige celler (fra iPS-celler) tilsættes til en mikrofluidik chip, der har luftstrøm og væskestrøm, for at skabe en kompleks model af hvordan eksempelvis lunge, hjerte, eller tarme egentlig fungerer. Disse modeller af menneskelige organer kaldes ”organ-on-a-chip”.

En model af til eksempel en lunge indeholder lungeceller og et mekanisk system af luftstrømme og blodgennemstrømning, for at efterligne menneskelige organer så meget som muligt. De forskellige celler som bruges til at opbygge de kunstige organer på disse plastfliser skabes gennem iPS-teknik.

På den måde skaber forskere kunstige organer, og i disse ’organs-on-a-chip’ kan man blandt meget andet teste effekten af lægemidler, samt kemikaliers og andre substansers giftighed.

Forskeren Anna Herland befinder sig p.t. i USA for at lære meget mere om den nye metode. Hun vil derefter anvende sin viden til at forske i Sverige.

Anna Herland: ”Dels er det et etisk dilemma at anvende dyr til forsøg, og dels fungerer dyreforsøg ofte ikke. De resultater man får fra studier på mus, rotter eller andre dyr, kan man ganske enkelt ikke oversætte til noget,  som vil fungere i mennesker. Man ser oftere og oftere, at de lægemidler, som er fremkommet ved tests på dyr, ikke virker som man troede, når først de gives til mennesker over en længere periode. Fra første test (som gøres på dyr), til det kommer ud på markedet, er det mindre end syv procent som fungerer i mennesker.” Gnavere og mennesker adskiller sig simpelthen alt for meget.

”Jeg håber på, at de tests vi udfører, vil eliminere mange lægemiddelkandidater, som  alligevel ikke ville fungere i mennesker” fortsætter Anna Herland. Ved først at teste et lægemiddel på modeller af menneskelige organer, istedet for først at teste på dyr, kan man sigte de lægemiddelkandidater fra, som alligevel ikke ville fungere i mennesker. På den måde kan man spare mange forsøgsdyr og tests. Man kan desuden sammenkoble flere forskellige organ-modeller, for at skabe endnu mere komplekse modeller.

Har du en kort besked, kan du skrive til os hér. Du kan alternativt lægge en besked hos det firma der passer telefon for os — nummeret er

 88 24 59 54

Vil du sikre dyrefri forskning i fremtiden?

Af etiske grunde er det vigtigt at støtte dyrefri forskning. Ikke blot fordi dyrene skånes for lidelser, men fordi forskningsresultaterne er menneske-relevante og ikke forstyrres af, at være udført i en helt anden organisme.
Forsøgsdyrenes Værn finansierer forskning, der kan erstatte dyreforsøg og vi har en seriøs, proaktiv tilgang til udfasning af forsøgsdyr i medicinsk forskning – helt i tråd
med EU-direktivet på området.
Forsøgsdyrenes Værn mener, at en fuldstændig erstatning af dyreforsøg med andre metoder på sigt vil føre til teknologisk innovation, fremme lægevidenskaben og levere pålidelige data, der er relevante for mennesker.
Hjælp forsøgsdyrene – giv din støtte på: 1551-4 69 82 82 eller
MobilePay 55 88 70
Mærk dit bidrag Dyrefri Forskning.
Gaver er fradragsberettigede efter SKAT’s regler, men husk i så fald at oplyse cpr.nr. hér.
Læs om nogle af de projekter Forsøgsdyrenes Værn har støttet her…

Hajer og Covid-19

En halv million hajer risikerer at blive dræbt ved fremstilling af Covid-19-vaccine.

Databaseanalyser er bedre end dyreforsøg.

_________________________

_________________________

Brugte frimærker modtages med tak

_________________________

_________________________