forsøgsdyrenes værn

Menneskehud til forskning i sårheling, forbrændinger og ardannelse

Til forskning i brandsår og -skader anvendes traditionelt forsøgsdyr som marsvin, grise, rotter og mus og forsøgene er meget lidelsesvoldende. Men der findes nu en anden metode.

I 10 år har professor Kratz arbejdet med at udvikle alternativer til dyreforsøgene. Han har vist at hud, som ved plastikoperationer fjernes fra bryst og mave og holdes i live i vækstkulturer, er meget anvendelig til forskning i akutte og kroniske sår såvel som i ardannelse. Den uskadte hud påføres sår- eller brandskader ved en standardiseret metode og opbevares derefter i et miljø, der ligner dèt i den menneskelige krop. Helingen stimuleres på forskellige vis og med faste intervaller undersøger man, hvor langt helingsprocessen er kommet.

De fleste dyr har en sårhelingsproces som kraftigt adskiller sig fra menneskets. De alternative metoder indebærer ikke blot en reduktion af antallet af forsøgsdyr, men giver også resultater, som er mere anvendelige for mennesker, idet det jo er humant materiale der anvendes.

Professor Gunnar Kratz’ mangeårige forskning er blevet mulig på grund af støtte fra det svenske Forska utan djurförsök, som sammen med det finske Juliana von Wendts Stiftelse og det danske Alternativfondet tidligere har belønnet Gunnar Kratz med Nordisk Forskningspris til Alternativer til Dyreforsøg i 2004 for at udvikle metoden og få den standardiseret, hvilket har betydet, at den nu anvendes i laboratorier verden over.

Professor Kratz og hans forskerteam arbejder med en videreudvikling af de alternative metoder og håber, at de nye metoder vil kunne finde anvendelse i vurderingen af allergi-, cancer- og andre giftighedsrisici.

gris hudforsøgErstatter smertefulde forsøg
Tidligere anvendtes f.eks. grise, marsvin, rotter og mus almindeligt i forskning om sårheling og forbrændinger. Sådanne eksperimenter er ekstremt plagsomme. Og foruden den etiske problematik, så har de fleste dyr desuden en sårhelingsproces, der adskiller sig væsentligt fra menneskets. Stor forskel er der mellem arter med pels og menneskets nøgne hud. Det betyder, at resultaterne fra en sådan forskning ikke er pålidelige nok til at kunne overføres direkte til mennesker. Den ny metode med dyrket hud kan nu erstatte smertefulde forbrændingseksperimenter på dyr, hvilket er et stort fremskridt.

[socialring]