Fremtidens forskning i Alzheimer bør være menneske-relevant og gøre brug af dyrefri metoder

”Den måske mest livsforandrende og frygtindgydende udvikling i kroniske sygdomme i de seneste årtier har været den stigende forekomst af og bevidsthed om demens. De forskellige demenssygdomme, især Alzheimers sygdom, har på verdensplan ødelagt millioner af liv. Man siger, at Alzheimer-patienter dør to gange. Først dør sindet, og senere dør kroppen. Sygdommen påvirker ikke kun patienter, men deres familier, omsorgspersoner og lokalsamfund.

Ikke desto mindre har årtier med dyreforsøg ikke formået at føre til væsentlige fremskridt inden for forebyggelse eller behandling af Alzheimer”. Det skrev professor Howard Fillit, videnskabelig chef for Alzheimers Drug Discovery Foundation, i 2017. 4 år senere er situationen den samme. 

Den mest grundlæggende videnskabelige forskning i Alzheimer har brugt dyr − overvejende mus (transgene, indavlede og vildtype), men også rotter og i mindre grad andre arter, såsom kaniner, hunde og ikke-menneskelige primater. Talrige genetiske mutationer er blevet forsøgt for at forsøge at eftergøre de patologiske ændringer i hjernen som ses hos Alzheimer-patienter, hvilket har medvirket til en selektiv avl og brug af mange transgene stammer af mus og rotter, der udtrykker disse mutationer 1. Forskere søger således i dyreforsøg at eftergøre de genetiske og patologiske elementer i den menneskelige Alzheimer-tilstand. Resultater til gavn for mennesker er imidlertid få og små.

Virksomheder2 som avler transgene dyrestammer til Alzheimer-forskning har imidlertid blomstret.

Tvivlsom klinisk relevans

De lægemidler der i øjeblikket er godkendt i relation til Alzheimer, giver meget små ændringer af tvivlsom klinisk relevans af kognitive og adfærdsmæssig karaktér − de har typisk mild indvirkning på symptomer hos kun et mindretal af patienterne, har ingen effekt på sygdommens fremadskriden eller dødelighed, mister ofte enhver effektivitet inden for nogle måneder og kan have alvorlige bivirkninger.

”Hvis man ser på Alzheimer-forskningen fra en etisk synsvinkel må man se på både brugen af dyr og om denne er til menneskelig gavn. Dyrene lider ved avl i fangenskab og den genetiske ændring de udsættes for, de lever under helt unaturlige forhold, de udsættes for håndtering, frygt og smertefulde procedurer − og dyr brugt i Alzheimer-forskning dør altid. Sygdommens menneskelige ofre gennemgår en skræmmende og invaliderende sygdomsproces, og dens ofre dør altid af eller med sygdommen”, siger professor Fillit og fortsætter: ”Den stædige fastholden i at forfølge en mislykket forskningsmodel, den tilbagevendende ’hype’ omkring lægemidler, der dog ikke kan påvirke Alzheimer eller dens følger, fremskridtene som konsekvent omtales som værende ’lige om hjørnet’ er de virkelige menneskelige konsekvenser”, slutter professoren.

Neurobiolog, George Perry, dekan ved College of Sciences ved University of Texas i San Antonio, opsummerer: ”Man har vidst i 15-20 år, at dyremodellerne ikke udviklede Alzheimers sygdom og ikke har kunnet forudsige terapeutisk behandlings effektivitet”. Denne fastlåste tankegang skal overvindes for at vinde terræn på Alzheimer-området og bør føre til ​​erstatning af dyreforsøg med menneske-relevante forskningsmetoder. Det er vejen frem. 

Sund livsstil er forbundet med væsentligt lavere risiko for Alzheimers sygdom. Det viser en amerikansk undersøgelse, der inkluderede data fra næsten 3000 deltagere. De, der overholdt fire eller alle de fem specificerede sunde adfærdsmønstre, viste sig at have en 60% lavere risiko for Alzheimers. Moderat til høj fysisk aktivitet, ikke-rygning, lavt alkoholforbrug, en kost af høj kvalitet og kognitive aktiviteter er de fem definitioner. Projektet blev finansieret af en afdeling under den amerikanske Sundhedsstyrelse.

Kilder:
1
Cavanaugh, Pippin og Barnard, 2014; Do Carmo og Cuello, 2013; Jackson Laboratory, 2017; Webster et al., 2014
2 Alzforum, 2017; Charles River, 2017; Jackson Laboratory, 2017; Taconic Biosciences, 2017
Offentliggjort d. 17. juni 2020, i tidsskriftet Neurology.

Enormt antal dyr

I Danmark er der over en knap 5-årig periode givet tilladelse til brug af 167.275 mus og 48.500 rotter i Alzheimer-forskning.

En række forskere ser med friske øjne på forskning i Alzheimer og opfordrer til at gå andre veje - uden brug af dyr

Her er et udsnit af de metoder, som især har deres bevågenhed

Billeddannelse af hjernen

Forskere kan overvåge patienters hjernes sundhed – sværhedsgraden af plaques og yau – ved at tage billeder af hjernen før og eller efter en ændring af personens kost, som i de seneste år har været genstand for interesse.

Kliniske forsøg

Forskere bruger epidemiologiske* undersøgelser til at bestemme hvordan og hvorfor sygdommen udvikler sig i bestemte grupper af mennesker. Kliniske undersøgelser hjælper med at forstå, hvorledes sygdommen skrider frem og teste nye behandlingsmuligheder inden for grupper af mennesker.

*Forskningsdiciplin, der omfatter undersøgelser af forekomst og fordeling af sygdomme samt andre helbredsforhold i befolkningen.

Alzheimers-i-en-petriskål

Menneskelige hjerneceller dyrkes i en 3D-gel og induceres derefter til at udvikle plaqeue og tau – to forskellige proteiner, der er involveret i Alzheimers Sygdom. Forskere kan studere, hvordan sygdommen udvikler sig og teste nye terapier.

Hjerne-på-en-chip

Hjerneceller indlejret i en lille chip, så forskere hurtigt kan teste sikkerheder ved nye behandlinger.

Prøver fra patienter

Hjernevæv, blod og prøver af rygmarvsvæske er afgørende for at opdage tidlige diagnostiske biomarkører for sygdommen. Prøver taget fra patienter danner grundlag for disse studier.

Hjælp at hente i kosten?

Diæter med et højt indhold af mættede- eller transfedtsyrer har været forbundet med højere risiko for Alzheimers sygdom, ligesom højt kobberindtag. Befolknings- og kliniske undersøgelser udført gennem de senere år giver en række relevante svar og har vist, at ændring i kosten kan være én af strategierne til at reducere risikoen for Alzheimers.

MIND-kosten, udviklet af ernæringsepidemiolog Martha Clare Morris, Sc.D., og hendes kolleger ved Rush University Medical Center, kan efter alt at dømme bremse kognitiv tilbagegang hos ældre voksne og reducere en persons risiko for at udvikle Alzheimers. Siden har en række andre, nyere undersøgelser bekræftet resultaterne.

MIND-diæten er vokset til en multi-institutionel indsats for at studere aspekter af kosten i relation til hjernesundhed, inflammation og mikrobiomet (mikroberne i den menneskelige krop). Harvard, Duke University og andre institutioner er blevet involveret og leder en række forskellige projekter – alle et led i forebyggelsen af demens og kognitiv tilbagegang.

Man kan købe flere bøger, der fortæller om MIND-kosten, men en vegetarisk eller vegansk levevis lægger sig tæt op ad kostrådene til at undgå eller forsinke udviklingen af demens.

Sukkersyge kan muligvis øge risiko for Alzheimer

Undersøgelser har vist en sammenhæng mellem diabetes og Alzheimers. En undersøgelse, der i 2013 blev offentliggjort i Journal of the American Medical Association Neurology fandt frem til, at insulin-resistens kan øge risikoen for at udvikle Alzheimers. Det gav forskere blod på tanden til at dykke nærmere ned i emnet, og nye undersøgelser viser en sammenhæng. Det er derfor endnu et incitament for sukkersyge-patienter om at følge den foreskrevne diæt.

Hvad der IKKE oplyses i nyhedshistorier er…

…at forsøgsresultaterne kommer fra forsøg med dyr og derfor ikke kan relateres til mennesker.

Omkring 200 gnavermodeller er blevet udviklet til at studere Alzheimer, selvom sygdommen udelukkende er en menneskelig tilstand, der ikke forekommer naturligt hos andre arter og ser ud til at være umulig til fulde at påføre kunstigt i dyremodeller − en information, der ikke altid oplyses. Det vides ikke, hvad der får forfattere af nyhedshistorier til enten at oplyse eller udelade − i historiens overskrifter − at en undersøgelse blev udført på mus og ikke på mennesker.

Forfatterne af undersøgelsen What’s not in the news headlines or titles of Alzheimer disease articles rejste derfor hypotesen om at den måde, hvorpå videnskab rapporteres af forskere, spiller en rolle for nyhedsrapporteringen. For at teste denne hypotese undersøgte de, om der eksisterer en sammenhæng mellem artiklers titler og nyhedsoverskrifter, når det gælder udeladelse eller ej af dyrearten. Til dette formål analyserede de et udsnit af 623 offentligt tilgængelige videnskabelige artikler fra 2018 og 2019, der brugte mus enten som modeller eller som den biologiske kilde til eksperimentelle undersøgelser i Alzheimer-forskning. De fandt en signifikant sammenhæng (p < 0,01) mellem artiklers titler og nyhedshistoriers overskrifter hvilket afslørede, at når forskere udelader arten i deres artikler, har forfattere af nyhedshistorier en tendens til at følge trop. De fandt også frem til, at artikler, der ikke nævner mus i artiklernes titler, har større nyhedsværdi og bliver væsentligt mere ’tweetede’ end artikler, der gør. Deres undersøgelse viser, at videnskabelig rapportering kan påvirke mediernes rapportering og at det må være på sin plads, at forskere og journalister ændrer den måde, de rapporterer om resultater opnået med dyremodeller, der bruges til at studere menneskelige sygdomme. 

What’s not in the news headlines or titles of Alzheimer disease articles? #InMice, PlosBiology,  15 juni, 2021.

 

 

 

Har du en kort besked, kan du skrive til os hér. Du kan alternativt lægge en besked hos det firma der passer telefon for os — nummeret er

33 32 00 16
Vil du sikre dyrefri forskning i fremtiden?

Af etiske grunde er det vigtigt at støtte dyrefri forskning. Ikke blot fordi dyrene skånes for lidelser, men fordi forskningsresultaterne er menneske-relevante og ikke forstyrres af, at være udført i en helt anden organisme.
Forsøgsdyrenes Værn finansierer forskning, der kan erstatte dyreforsøg og vi har en seriøs, proaktiv tilgang til udfasning af forsøgsdyr i medicinsk forskning – helt i tråd
med EU-direktivet på området.
Forsøgsdyrenes Værn mener, at en fuldstændig erstatning af dyreforsøg med andre metoder på sigt vil føre til teknologisk innovation, fremme lægevidenskaben og levere pålidelige data, der er relevante for mennesker.
Hjælp forsøgsdyrene – giv din støtte på: 1551-4 69 82 82 eller MobilePay 55 88 70
Gaver er fradragsberettigede efter SKAT’s regler, men husk i så fald at oplyse cpr.nr. hér.
Læs om nogle af de projekter Forsøgsdyrenes Værn har støttet her…

MobilePay 55 88 70