Forsøgsdyrenes Værn
En ny undersøgelse foretaget af EU-kommissionens fælles forskningscenter beskriver næsten 300 avancerede dyrefri modeller, der kan anvendes til forskning i luftvejssygdomme og udvikling af nye lægemidler og terapier.
Den seneste udvikling af en hjernechip fra firmaet Neuralink er præsenteret. En mængde dyreforsøg på gnavere, grise og aber er gået forud og mange flere vil følge.
Så kom den længe ventede rapport fra EU om brugen af levende dyr til antistof-produktion. I Forsøgsdyrenes Værn kan vi kun være tilfredse, idet rapporten slår fast, hvad vi har fremført i flere år: antistofproduktion i dyr medfører lidelse, er i strid med loven og kan erstattes af dyrefri metoder.
Efter voldsom kritik vender en tysk forsker ryggen til Max Planck Instituttet i Tübingen og flytter sine abeforsøg til Kina. Han er begejstret for de muligheder han tilbydes på et forsøgscenter, der vil rumme op mod 6000 aber.
Forsøgsdyrenes Værn afholdt den 29 oktober et seminar med titlen New Visions in Science, hvor fem talere holdt nogle meget spændende indlæg.
Hvad talte de om?
Ikke overraskende er nogle forskere og miljøforkæmpere kritiske over for tiltaget, mens amerikanske dyreværnsforeninger roser EPA og opfordrer industrien og andre interessenter til at fortsætte denne udvikling og bevæge sig væk fra dyreforsøg.
Forsøgsdyr lægger krop til al medicinudvikling og en netop offentliggjort tysk undersøgelse konkluderer, at farmaceutiske virksomheder spilder flere hundreder milliarder kroner i udviklingen af overflødig medicin. Undersøgelsen viser, at de fleste nye lægemidler ikke har større effekt end allerede eksisterende præparater.
Forsøgsdyrenes Værns medlem af Rådet for Dyreforsøg arrangerede, at Dr Alison Gray fra Nottingham University fik foretræde for Rådet for at fortælle om, hvorfor det ikke er nødvendigt at anvende dyr ved fremstilling af antistoffer. Dagen efter interviewede vi Dr Gray – lyt til interviewet.
Den 24. april var det Verdensdagen for Forsøgsdyr, men i Forsøgsdyrenes Værn er hver dag forsøgsdyrenes dag. For forsøgsdyr er glemte dyr, men det arbejder vi på at ændre.
Vidste du, at der årligt bruges millioner af kaniner, geder, får, heste og andre dyr som levende fabrikker til at udvinde antistoffer? Vidste du at det foregår på trods af, at der findes mange dyrefri metoder? Og vidste du, at loven forbyder brugen af forsøgsdyr, hvis der findes andre måder at nå frem til de samme resultater?
Stor sejr: det franske farmaceutiske firma, Ipsen, har netop fået godkendt en dyrefri metode til testning af botox-produkter. Den cellebaserede metode er godkendt til brug i EU og Schweiz.
Ved at købe sig ind på botox-markedet er Nestlé via sit datterselskab, Nestlé Skin Health, ansvarlig for grusomme og forældede dyreforsøg. Det er rystende og uacceptabelt, at hundredetusinder af mus forgiftes, for at Nestlé kan tjene penge på det lukrative marked for rynkebehandling.
Den hollandske minister Ingrid Van Engelshoven har på vegne af den hollandske regering taget første skridt til, at brugen af de 1500 forsøgsaber på det hollandske forsøgscenter Biomedical Primate Research Centre (BPRC) udfases.
Et avlscenter i Frankrig forsyner forsøgslaboratorier i hele Europa med forsøgshunde. Godt gemt i skovene ligger avlscentret, der ugentligt sender hunde afsted til en ofte meget barsk skæbne som forsøgsdyr.
Det er nu muligt, at teste ny hjertemedicin i et virtuelt menneske. Det viser nye undersøgelser på University of Oxfords afdeling for computervidenskab.
Hud dyrket i laboratoriet kan erstatte brugen af dyr i medicin- og kosmetiktestning, siger et hold af britiske forskere, som netop har fremlagt deres forskningsresultater.
Der findes et væld af forsøgsmetoder, som ikke involverer brugen af dyr: computer- og matematiske modeller, celle-, vævs-, og organkulturer, epidemiologiske undersøgelser