
Mens kendte danske personer er meget tilbageholdende med at tage offentligt stilling til dyreetiske spørgsmål, så står det heldigvis ander-ledes til i USA. Den amerikanske sangerinde Christina Aguilera har opfordret sine landsmænd til ikke at give pels i julegave. Aguilera har efter eget udsagn været vegetar, siden hun var 15 år, og tilhører dermed den enorme gruppe af amerikanske berømtheder, som ikke mener, at dyrene er til, for at mennesker kan udnytte dem.
| Nedenstående er et uddrag fra en artikel i Børsen torsdag d. 22. november 2007 Kød-advarsel Ny kræftforskning bandlyser rødt kød og pålæg |
|||||||||||||||||||||||||
|
Amerikansk kræftforskningsinstitut fraråder fuldstændig kødpålæg og anbefaler et loft over indtaget af rødt kød på 300 gram om ugen. |
|||||||||||||||||||||||||
|
Rødt kød og kødpålæg bandlyses nu på det kraftigste af verdens mest toneangivende kræftforskere, som i en ny rapport strammer deres kostråd betydeligt. |
|||||||||||||||||||||||||
![]() |
|||||||||||||||||||||||||
|
Set gennem danske briller er de nye råd en voldsom stramning, eftersom det danske kødforbrug er tre gange større end de nye anbefalinger. Fremover hedder det maksimum 300 gram rødt kød om ugen i gennemsnit, set i relation til folkesundheden, og500 gram her og nu for denenkelte forbruger.Kødpålæg skal derimod helt undgås, hvis kræft skal forebygges bedst muligt. De nye kostråd på kødområdet bliver modtaget med stor alvor hos danske eksperter, der forsker i sammenhængen mellem kost og kræft. |
|||||||||||||||||||||||||
|
|
|||||||||||||||||||||||||
| Skævvridning i sygdomsforskningen til skade for patienter og forsøgsdyr |
|||||||||||||||||||||||||
|
Det er velkendt, at motion og ændringer i kost og livsstil kan forebygge sygdomme og derved reducere eller eliminere behovet for medicin. Imidlertid kan mange sygdomme sandsynligvis også behandles bedre med motion og andre ikke-medicinske behandlingsformer end med medicin. Vi ved bare ikke nok om det, fordi der ikke forskes særlig meget i de behandlingsmuligheder, som ikke indebærer brug af medicin. Dette skyldes, at resultater fra forskning i f.eks. motion, kost og fysioterapi ikke kan patenteres og sælges på samme måde som medicin. Konsekvensen af dette er en enorm skævvridning i sygdomsforskningen, hvor der alene i Danmark årligt postes mange milliarder kr. i udvikling af medicin, mens forskning i andre behandlingsmetoder spises af med spredte småbevillinger på bl.a. universiteterne. |
|||||||||||||||||||||||||
|
Christian Gluud - overlæge og ekspert i kliniske forsøg fra Center for klinisk interventionsforskning på Rigshospitalet mener at der bruges alt for få ressourcer på at undersøge behandlingsformer, som ikke indebærer brug af medicin. ”Det er uheldigt, at forskningen er så begrænset, for det indskrænker behandlingsmulighederne”, siger han til MetroXpress. |
|||||||||||||||||||||||||
|
|
|||||||||||||||||||||||||
![]() |
|||||||||||||||||||||||||
|
|
|||||||||||||||||||||||||
| Blind satsning på medicin mod tyktarmskræft | |||||||||||||||||||||||||
|
Tyktarmskræft hører til de kræftformer, som der er gode muligheder for at forebygge. Ved at undgå overvægt, dyrke motion, spise masser af grøntsager og anden fiberrig kost samt afholde sig fra tobak, alkohol og kød kan man minimere risikoen for at udvikle tyktarmskræft betragteligt. Ikke desto mindre regner den tyske medicinalvirksomhed Schering med, at der er et stort økonomisk potentiale i præparatet PTK/ZK et præparat mod tyktarmskræft, som virksomheden har udviklet, formodentlig under anvendelsen af et stort antal lidelsesvoldende dyreforsøg. Ganske vist har præparatet i forsøg med mennesker ikke vist en nævneværdig effekt på tyktarmskræft. Imidlertid regner Schering stadig med, at præparatet kan sikre virksomheden en årlig omsætning på 1 mia. euro. Forhåbentlig går det med tiden op for politikere i vestlige lande, at det såvel samfundsøkonomisk som etisk giver bedre mening at satse på forebyggelse end på tvivlsomme farmaceutiske projekter. Til gavn for både mennesker og dyr. |
|||||||||||||||||||||||||
|
|
|||||||||||||||||||||||||
| Rødt kød øger (også) risikoen for prostatakræft |
|||||||||||||||||||||||||
|
Vi har tidligere refereret en stor europæisk undersøgelse, som dokumenterede en klar sammenhæng mellem indtag af rødt kød (f.eks. fra grise og køer) og forekomst af tarmkræft. Alt tyder på, at der er en lignende sammenhæng mellem rødt kød og prostatakræft. To professorer fra Karolinska Instituttet i Stockholm, Peter Ekman og Alicja Wolk, har gennemgået den eksisterende forskningslitteratur på området og er kommet frem til, at man har ca. 2½ gang større risiko for at udvikle prostatakræft, hvis man indtager store mængder rødt kød. Også indtag af mælk og ost, samt overvægt og manglende motion forøger risikoen for prostatakræft. |
|||||||||||||||||||||||||
|
|
|||||||||||||||||||||||||
| Rødt kød øger risikoen for tarmkræft | |||||||||||||||||||||||||
|
En stor europæisk undersøgelse viser en klar sammenhæng mellem indtag af rødt kød og tarmkræft. Gennem 10 år har forskere ved det europæiske center for undersøgelse af sammenhænge mellem kræft og ernæring (EPIC) fulgt spisevanerne og kræftforekomsten hos en halv million mennesker i 10 europæiske lande. I løbet denne periode udviklede 1329 af dem tarmkræft. Forskerne har gransket disse personers kostvaner og identificeret en signifikant sammenhæng mellem indtag af rødt kød og udvikling af tarmkræft. Ved at korrigere for en lang række kendte og potentielle risikofaktorer f.eks. alder, køn, fedtindtag, motion, rygning og alkohol er forskerne kommet frem til, at risikoen for at udvikle tarmkræft antageligt er ca. dobbelt så stor hos personer, der indtager en stor mængde rødt kød (over 160g om dagen), som hos personer, der ikke indtager en nævneværdig mængde rødt kød (under 20g om dagen). |
|||||||||||||||||||||||||
![]() |
|||||||||||||||||||||||||
|
Tarmkræft er en af de mest udbredte kræftformer i Danmark. I 2002 blev der således registreret 3500 nye tilfælde 1700 blandt kvinder og 1800 blandt mænd. Ca. 1200 mennesker dør årligt af sygdommen. Man har længe haft stærke formodninger om, at indtag af kød kunne være en medvirkende årsag til udviklingen af tarmkræft og eventuelt også andre kræftformer, særligt prostatakræft. Et højt fedt-indtag og et for lille indtag af fibre og grøntsager mistænkes også for at øge risikoen for kræft. Desuden er det en kendsgerning at rygning, fedme og manglende motion øger risikoen for de fleste former for kræft, herunder tarmkræft. Kilder: Ritzau, Journal of the National Cancer Institute, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, cure4you, DR Online. |
|||||||||||||||||||||||||
![]() |
|||||||||||||||||||||||||
|
|
|||||||||||||||||||||||||
| Drop animalske produkter og bliv slank og rask | |||||||||||||||||||||||||
|
Det er gentagne gange blevet bevist, at vegetarer og især veganere (folk, der lever helt uden at indtage animalske produkter) har åbenlyse ernæringsmæssige fordele i forhold til kødspisere. Bl.a. viser en undersøgelse fra 2005 blandt 59 overvægtige kvinder, som havde passeret overgangsalderen, at en vegansk diæt giver et større og hurtigere vægttab end en kødholdig diæt med samme energiindhold (antal kalorier). I undersøgelsen, som blev udført på George Washington Universitet og George Washington Universitshospital i USA, spiste halvdelen af kvinderne vegansk kost, mens den anden halvdel spiste kødholdig, fedtfattig kost. |
|||||||||||||||||||||||||
![]() |
|||||||||||||||||||||||||
|
En yderligere gevinst for de kvindelige veganere var, at de var mere motiverede for at fortsætte diæten ved undersøgelsens afslutning, end kvinderne på den kødholdige diæt. |
|||||||||||||||||||||||||
|
|
|||||||||||||||||||||||||
| Forsker fraråder animalsk fedt | |||||||||||||||||||||||||
|
Mange undersøgelser har vist, at mættet fedt især fra animalske kilder, altså kød og mejeriprodukter øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme, fedme, blodpropper og flere former for kræft. Bl.a. har Peter Marckmann, Forskningsinstitut for Human Ernæring, i sin doktordisputats bevist, at for meget animalsk fedt er skidt for helbredet. I forskerens undersøgelse erstattede en gruppe forsøgspersoner den traditionelle, kødrige danske mad med mere fedtfattig mad med brød, grøntsager og kostfibre. |
|||||||||||||||||||||||||
|
|
|||||||||||||||||||||||||
| Ernæringsråd, lækre opskrifter og tips om vegetarisk/vegansk kost. |
|||||||||||||||||||||||||
|
Er man selv vegetar/veganer og ønsker at undlade at give sit barn animalsk mad, er der nu hjælp at hente. En svensk kogebog, ’Grön barnmat’ giver masser af opskrifter på både vegetarisk og vegansk mad til børn fra 0-3 år. Opskrifterne er lavet, så retterne kan tilberedes til hele familien og en del af det tilpasses barnets særlige behov. |
|||||||||||||||||||||||||
![]() |
|||||||||||||||||||||||||
|
Foruden de lækre opskrifter giver bogen gode råd om ernæring til børn og gravide, samt alternativer til mejeriprodukter og kød, så den også er velegnet for forældre til laktoseintolerante børn eller børn med mælkeallergi. |
|||||||||||||||||||||||||
![]() |
|||||||||||||||||||||||||
|
|
|||||||||||||||||||||||||
| Veganer-/Vegetarguide for turister | |||||||||||||||||||||||||
|
Er du vegetar? Går rejsen til Storbritannien? |
|||||||||||||||||||||||||