Flere end 200 millioner dyr må hvert år lade livet i forsøgslaboratorier verden over - ofte efter at have gennemgået forfærdelige lidelser. En stor del af disse dyr indgår i medicinsk forskning. Her påføres dyrene ubeskrivelige lidelser i menneskers desperate forsøg på at udvikle behandlingsmetoder til menneskelige sygdomme.
De lidelsesvoldende eksperimenter støttes ofte af sygdoms-bekæmpende foreninger. De donerer således årligt mange millioner kroner til forsøg, hvor dyr anvendes som såkaldte ”modeller” for menneskelige sygdomme. En stor del af foreningernes penge kommer fra gaver og arv fra borgere, som har ønsket at støtte et godt formål. Det er givet, at ikke alle bidragyderne har været klar over, at de var med til at finansiere lidelsesfulde dyreforsøg. Hvad kan du gøre?

Forsøgsdyrenes Værns undersøgelse
Forsøgsdyrenes Værn har undersøgt 40 danske sygdomsbekæmpende foreninger for at afdække, om de pågældende foreninger støtter dyreforsøg. Via en spørgeskemaundersøgelse har vi spurgt foreningerne, om de støtter dyreforsøg. Desuden har Forsøgsdyrenes Værn selv undersøgt om foreningerne har støttet forskning med brug af dyr. Derved har vi kunnet påvise eventuelle mangelfulde eller uærlige svar fra foreningernes side.

19 af de sygdomsbekæmpende foreninger støtter dyre-forsøg. Enten har disse foreninger selv tilkendegivet, at de støtter forskning med brug af dyr, eller også har Forsøgsdyrenes Værn fundet dokumentation for, at de har støttet forskning med brug af dyr. De største sygdomsbekæmpende foreninger er at finde i denne gruppe.

12 foreningers status vedrørende støtte til dyreforsøg er uafklaret. Disse foreninger har enten ikke oplyst, om de støtter forskning med brug af dyr eller Forsøgsdyrenes Værn har indtil nu ikke fundet dokumentation for, at de støtter forskning med brug af dyr.

9 af de sygdomsbekæmpende foreninger støtter tilsyne-ladende ikke dyreforsøg. Disse foreninger har tilkendegivet, at de ikke støtter forskning med brug af dyr. Forsøgsdyrenes Værn har undersøgt foreningerne uden at finde dokumentation for, at de har støttet forskning med brug af dyr. De mindste sygdomsbekæmpende foreninger er at finde i denne gruppe.

Dyrene gøres syge
Mange af de sygdomme mennesker lider af, forekommer ikke naturligt hos dyr, og altså heller ikke hos de dyr, man anvender til medicinske forsøg. Derfor påfører man dyrene kunstige sygdomme, som har meget lidt at gøre med de sygdomme, mennesker får.
I de såkaldte ”dyremodeller” for menneskelige sygdomme bliver forsøgsdyrene gjort syge eller modtagelige for sygdomme, typisk gennem kirurgiske indgreb, avl eller genmanipulation. Dyrenes sygdomme udvikler sig ofte væsentlig anderledes end de menneskelige sygdomme, man ønsker at efterligne. Det skyldes bl.a., at forskerne ikke kan genskabe årsagerne til de menneskelige sygdomme i laboratoriet. Menneskelige sygdomme udvikler sig nemlig ofte over en længere årrække og på grund af mange forskellige indre såvel som ydre faktorer, herunder levevis, miljø, psykiske påvirkninger o. lign.

Alternativer til dyreforsøg
Allerede i dag findes der mange alternativer til dyreforsøg, bl.a. computermodeller og matematiske modeller, celle-, vævs- og organkulturer, samt kliniske og epidemiologiske studier.
Alternativer til dyreforsøg er samtidig et forskningsområde i stærk udvikling – ikke mindst fordi en række forskere verden over finder forsøg på dyr uetiske. Udviklingen af alternativer ville gå endnu hurtigere, hvis forskere, politikere og andre involverede, som f.eks. de sygdomsbekæmpende foreninger, turde udvise en større fremsynethed og et større etisk ansvar.

En helhjertet satsning på alternative metoder vil kunne spare mange dyr for smerte. Der kan imidlertid også høstes store videnskabelige fordele. Alternative metoder kan give forskerne langt mere præcise og ensartede resultater end de, der kan opnås med forsøgsdyr, som reagerer uforudsigeligt på grund af den stress og de belastninger de udsættes for. Alternative metoder er ofte også meget billigere og lettere at håndtere end forsøgsdyr. Kliniske og epidemiologiske studier har den store fordel, at de tager udgangspunkt i den menneskelige organisme og dens sygdomme, frem for kunstigt påførte sygdomme i dyrs organisme.
I sidste ende er brugen af forsøgsdyr dog et spørgsmål om etik. Der er gode etiske grunde til at arbejde for den fuldstændige afskaffelse af dyreforsøg. Det langsigtede mål må være, at andre levende væsener ikke påføres lidelse.

Forsøgsdyrenes Værns undersøgelse af danske sygdomsbekæmpende foreninger viser, at Diabetesforeningen er blandt de foreninger, som benytter sig af dyreforsøg. I lyset af hvem foreningen har siddende i formandsstolen, er der næppe udsigt til, at dette ændrer sig foreløbig. Diabetesforeningens formand er professor i eksperimentel medicinsk forskning ved Aarhus Universitet og har alene i årene 2003-2006* deltaget i minimum 30 forskningsprojekter med brug af dyr. I disse projekter er et stort antal rotter, mus og grise gået til i ofte langvarige dyreforsøg. Ifølge kommissoriet for Diabetesforeningens ”lægeråd” har formanden for Diabetesforeningen et afgørende ord, når der skal tages stilling til indkomne ansøgninger om forskningsbevillinger. Det er næppe en urimelig formodning, at en formand, der i sit almindelige arbejde i høj grad baserer sig på dyreforsøg, vil være mere end almindeligt positivt stemt over for ansøgninger om bevillinger til forskning med brug af forsøgsdyr. Det er en skam, da sådanne bevillinger måske vil blive givet på bekostning af bevillinger til mere nyttige og frem for alt etisk forsvarlige former for forskning. Det er f.eks. oplagt at satse på epidemiologisk forskning, da hensigtsmæssig levevis kan udgøre en effektiv forebyggelse af type 2 diabetes og desuden er en vigtig del af behandlingen af både type 1 og type 2 diabetes. Epidemiologisk forskning kan dels hjælpe til at udpege folk, som er i risiko for at udvikle diabetes, og dels gøre os klogere på, hvordan man via sin livsstil kan forebygge eller mildne symptomerne på sygdommen.

* baseret på offentliggørelsestidspunktet for forskningsresultaterne

I forbindelse med Forsøgsdyrenes Værns undersøgelse af de danske sygdomsbekæmpende foreninger har vi kunnet konstatere, at mange af dem ikke ønsker, at der bliver sat fokus på deres anvendelse af dyreforsøg. En amerikansk meningsmåling kan være med til at forklare hvorfor.
Den amerikanske organisation Physicians Committee for Responsible Medicine (PCRM) har undersøgt amerikanernes holdninger til dyreforsøg inden for lægevidenskaben og er kommet frem til, at 56 % af den voksne befolkning foretrækker at donere penge til sygdomsbekæmpende foreninger, som ikke støtter dyreforsøg. Modstanden mod dyreforsøg er størst i yngre aldersgrupper og særligt stor i aldersgruppen 18-34 år, hvor ca. 70 procent af de adspurgte var forbeholdne over for brugen af dyreforsøg i sygdomsbekæmpende foreninger. Præsidenten for PCRM, Dr. Neal D. Barnard mener på baggrund af undersøgelsen, at de sygdomsbekæmpende foreninger, som fortsat finansierer dyreforsøg, risikerer at støde et meget stort antal potentielle donorer bort.
Physicians Committee for Responsible Medicine er en amerikansk sundhedsorganisation, som arbejder for at fremme sygdomsforebyggelse og for en højere videnskabelig og etisk standard inden for medicinsk forskning. Organisationen har 5.000 læger og 100.000 øvrige personer som medlemmer.