2006   Professor Lisbeth E. Knudsen modtager pris
for sin indsats for at fremme brugen af alternativer
til dyreforsøg

Lisbeth E. Knudsen er Danmarks repræsentant i ESAC, som er den videnskabelige rådgivende komité for ECVAM (Det Europæiske Center for Validering af Alternative Metoder). Indenfor sit eget forskningsområde har hun gjort en indsats for ikke at skulle anvende forsøgsdyr ved bestandigt at tænke i nye baner: hvordan kommer jeg frem til mit mål uden at anvende forsøgsdyr, men samtidig uden at slække på de forskningsmæssige krav? En tankerække alle forskere burde gennemgå, og som i øvrigt også er et myndighedskrav. Men det faktum tilsidesætter forskere desværre ofte på grund af en vanepræget og uinteresseret tilgang til emnet.
Lisbeth Ehlert Knudsen er nyudnævnt professor på Københavns Universitet i eksperimentel toksikologi med særlig henblik på udvikling af alternativer til dyreforsøg. Hendes forskningsområder er bl.a. føtal eksponering, genotoksikologi og biomonitering af miljø-ogarbejdsmiljøpåvirkninger, alternativer til dyreforsøg og etiske aspekter af genetisk testning.Hun var i 2002-2003 medlem af en arbejdsgruppe i Teknologirådet vedrørende brugen af alternativer til dyreforsøg og var initiativtager til en konference herom.

Hun underviser på en række kurser, heriblandt kurser i forsøgsdyrskundskab om emnet: alternative metoder til dyreforsøg. Lisbeth Knudsen er studieleder for folkesundhedsvidenskabsuddannelsen.
Et af de områder hun har beskæftiget sig med de senere år er placenta perfusion som toksikologisk testsystem til bestemmelse af føtal eksponering af miljørelaterede stoffer, herunder transport, metabolisme og effekter i vævet. Lisbeth Ehlert Knudsen har været med til at videreudvikle en alternativ metode til dyreforsøg ved anvendelse af humane moderkager fra fostre født ved kejsersnit til testning. Da den humane moderkage er unik, er anvendelse af denne i testning også langt mere informativ end testning med brug af dyreforsøg. Forskningsprojektet er bl.a. støttet af Indenrigs- og  Sundhedsministeriets Miljømedicinske forskningsfond, Miljøstyrelsens pesticidforskning og to større EU bevillinger.

Prismodtageren med repræsentanter
fra de tre nordiske fonde, som står
bagprisen – heriblandt det danske Alternativfondet.

Giftighedsforsøg uden brug af dyr
Giftighedsforsøg på dyr hører til blandt de mest lidelsesvoldende forsøg. Det er derfor af allerstørste betydning, at der forskes i metoder uden brug af forsøgsdyr.
Derfor modtager dr. Tarja Toimela prisen som en anerkendelse af hendes arbejde som in vitro toksikolog (in vitro = uden for n levende organisme). På afdelingen Cell Research Center på Tampere Universitetet i Finland bruger hun konsekvent dyreforsøgsfri metoder i giftighedsforsøg. Toimela har især undersøgt giftighedspåvirkningen af miljøgifte på den menneskelige hjerne ved brug af cellekulturer fra mennesker.
Som følge af forureningen i vort miljø udsættes vi for en lang række skadelige stoffer – blandt andet aluminium og kviksølv.
Almindeligvis er hjernen beskyttet mod gifte, men aluminium og kviksølv er undtagelser, da de kan trænge gennem blodhjernebarrieren. Det kan føre til nervecelledød og deraf følgende sygdomme. Sådanne giftvirkninger på cellefunktioner kan opdages og håndteres i cellekulturer. Især modeller med menneskeceller er værdifulde ved testning af giftighedsvirkningen af kemikalier – modeller som kan anvendes i EU’s kemikalieprogram, REACH, et forslag om testning og klassificering af op mod 100.000 kemiske stoffer, som har været i brug fra før 1981, hvilket kan betyde døden for op imod 10 millioner forsøgsdyr. Disse modeller kan også bruges generelt ved undersøgelse af hvilke kemikalier som skaber nervedegenerative sygdomme.
Nordisk Forskningspris til Alternativer til Dyreforsøg overrækkes i 2005 for 9. gang. Beløbet er 60.000 SEK, som gives af det danske Alternativfondet, det finske Juliana von Wendts Foundation og det svenske Stiftelsen Forskning utan Djurforsök. Prisen blev overrakt den 3. november 2005 på et seminar om REACH i Helsinki.

Til forskning i brandsår og -skader anvendes traditionelt forsøgsdyr som marsvin, grise, rotter og mus og forsøgene er meget lidelsesvoldende.
I 10 år har professor Kratz arbejdet med at udvikle alternativer til dyreforsøgene. Han har vist, at hud som ved plastikoperationer fjernes fra bryst og mave og holdes i live i vækstkulturer, er meget anvendelig til forskning i akutte og kroniske sår såvel som i ardannelse. Den uskadte hud påføres sår- eller brandskader ved en standardiseret metode og opbevares derefter i et miljø, der ligner dèt i den menneskelige krop. Helingen stimuleres på forskellige vis og med faste intervaller undersøger man, hvor langt helingsprocessen er kommet.
De fleste dyr har en sårhelingsproces som kraftigt adskiller sig fra menneskets. De alternative metoder indebærer ikke blot en reduktion af antallet af forsøgsdyr, men giver også resultater, som er mere anvendelige for mennesker, idet det jo er humant materiale der anvendes.
Professor Gunnar Kratz' mangeårige forskning er blevet mulig på grund af støtte fra det svenske Stiftelsen forskning utan djurförsök, som nu sammen med det finske Juliana von Wendts Stiftelse og det danske Alternativfondet belønner Gunnar Kratz for at udvikle metoden og få den standardiseret, hvilket har betydet, at den nu anvendes i laboratorier verden over.
Professor Kratz og hans forskerteam arbejder med en videreudvikling af de alternative metoder og håber, at de nye metoder vil kunne finde anvendelse i vurderingen af allergi-, cancer- og andre giftighedsrisici.

Den 7. oktober modtog den engelske professor Adrian Smith og konsulent Karina Smith fra Norges Veterinærhøjskoles forsøgsdyrsafdeling prisen for deres enestående arbejde med udvikling og oprettelse af databasen NORINA. Databasen indeholder over 3500 audiovisuelle hjælpemidler, som kan bruges som alternativer eller som supplement til brugen af dyr i undervisning. Man må ikke bruge dyr i forsøg, hvis der findes andre metoder. Det siger loven. Med NORINA har universitetslærere på medicin-, biologi- og dyrlægestudiet et gratis redskab ved hånden, når de skal opfylde lovens bogstav og derved skåne dyrene.

I år gik prisen til Professor Roland Grafström på Karolinska Instituttet i Sverige. Han fik udmærkelsen fordi han i mange år, med cellekulturer som model, har udført forskning i absolut verdensklasse indenfor cancerområdet, og fordi han målrettet har udviklet og fremmet kendskabet til metoder til brug ved dyrkning af serumfri celler. Han belønnes også for sit nationale og internationale arbejde, for tilskyndelsen til brug af in vitro-metoder* i forskning og testning og fordi han på en engagerende måde udbreder sin viden gennem kurser og foredrag.
Roland Grafström har med sin forskning vist, at der, udover de indlysende etiske fordele, også findes videnskabelige fordele ved at anvende alternative metoder i stedet for dyreforsøg.
Prisuddelingen fandt sted i det centrale Stockholm den 11. december 2002 og blev indledt med et foredrag af Roland Grafström.
* in vitro = medicinsk undersøgelse uden for organismen

Prisen gives til SSCT som en anerkendelse af dets banebrydende arbejde for at udvikle pålidelige alternativer til de lidelsesvoldende giftighedsforsøg på dyr. Resultaterne af dette arbejde har stor betydning på nuværende tidspunkt, hvor EU har stillet krav om, at tusinder af kemikalier skal testes og klassificeres.
Siden stiftelsen i 1983 har SSCT fokuseret på at udarbejde klare retningslinier for den videnskabe-lige valideringsproces for simple celletests. Under svenskeren, docent Björn Ekwalls formandskab, iværksattes MEIC-programmet, som beskæftigede sig med evalueringen af alternative giftigheds-tests. Evalueringen blev udført på laboratorier verden over. Resultaterne af dette arbejde viste, at en række celletests – især tests hvortil der anvendes humane celler – er langt bedre til at forudsige giftighed for mennesker end tests med brug af dyr. MEIC har været et helt unikt projekt, som for første gang ganske tydeligt har påvist de traditionelle giftighedsforsøgs upålidelighed, og det har banet vejen for moderne testnings-metodik, hvortil der ikke anvendes levende dyr.
Efter MEIC-projektets afslutning igangsatte nu afdøde Björn Ekwall et program under navnet EDIT. EDIT arbejder især med at finde alternative metoder til måling af, populært sagt, den måde stoffer bevæger sig på og omsættes i organismen, af kronisk toksicitet og af mere komplekse mekanismer inden for toksicitet. Resultaterne af EDIT-projektet kan blive videnskabeligt bedre, mere pålidelig og billigere giftighedstestning i fremtiden. Men frem for alt skulle det kunne bidrage til et kraftigt fald i anvendelsen af forsøgsdyr.
Scandinavian Society of Cell Toxicology arbejder for indførelsen af in vitro-metoder (= uden brug af dyr) både af videnskabelige og etiske grunde. Arbejdet for at oplyse om alternativer til dyrefor-søg har resulteret i stiftelsen af Nordic Information Centre for Alternative Methods, NICA.
Desuden arrangerer SSCT en gang om året en konference/workshop, hvis resultater publiceres i tidsskriftet ATLA (Alternatives to Laboratory Animals).
Nordisk Forskningspris til Alternativer til Dyreforsøg uddeltes for sjette gang. Prisen er på ca. 60.000 DKK, og beløbet blev denne gang uddelt i tre portioner med ca. 20.000 DKK til en repræsentant for SSCT i hvert af de tre nordiske lande. I Danmark blev Prisen overrakt til formanden for SSCT, professor Jørgen Clausen, Roskilde Universitet.

Den 3. maj 2000 modtog toksikolog Eva Selzer Rasmussen fra Fødevaredirektoratet prisen. Det var indenrigsminister Karen Jespersen, der stod for prisoverrækkelsen, som fandt sted på Forsøgsdyrenes Værns konference, Conference on Alternatives to Animal Experiments, som blev afholdt den 3. og 4. maj på Hellerup Parkhotel.

Eva Selzer Rasmussen har gennem 20 år forsket i alternativer til dyreforsøg. Hun er ansat som forsker på Institut for Fødevaresikkerhed og Toksikologi under Fødevareministeriet. Eva Selzer Rasmussens indsats har specielt været rettet mod alternativer til kræftforsøg, øjenirritationstests og dyreforsøg med forgiftningsdøden til følge. Forskningen indgår primært i Miljøstyrelsens beredskab på området.

Eva Selzer Rasmussen udtalte, at de nordiske organisationer har været til stor inspiration for hendes arbejde: "testning for øjenirritation og akut forgiftning kan indebære meget stor smerte og lidelse for dyrene. Samtidig er resultaterne forbundet med en overordentlig stor usikkerhed. Det er derfor meget vigtigt, at alternative metoder hurtigst muligt vinder indpas i lovgivningen. Vi har haft stor succes med at bruge kunstigt fremstillet væv til at forudsige øjenirritation. Jeg er overbevist om, at dyreforsøget kan erstattes med alternative tests. Vi har også netop udviklet en meget hurtig, billig og præcis metode til måling af vækst af alle typer af celler. Der kan opnås meget store besparelser ved at teste kemiske stoffer i celler og væv. Om få år vil der formentligt ikke længere blive brugt dyr til testning af kosmetik. Alternative metoder vil ligefrem kunne øge sikkerheden for forbrugerne. Dette vil også få stor betydning for kravene til test af kemiske stoffer i det hele taget."
Ved prisoverrækkelsen udtalte formand i Alternativfondet, Preben Knøsgaard, at "Eva Selzer Rasmussen får prisen for sin vedholdende, energiske indsats og for sin tro på at det nytter".

1999
I 1999 modtog docent Björn Ekwall fra Sverige prisen for stædigt og målbevidst at have givet sig i kast med en svær opgave: som drivkraften i det internationale MEIC-projekt har Björn Ekwall anskueliggjort, at akutte toksikologiske tests på dyr bør erstattes af alternative metoder, eftersom alternativerne giver et sikrere resultat.

1998
I 1998 var det to internationalt anerkendte forskere i Finland, docent Hanna Tähti og docent Boris Isomaa, der modtog prisen for deres vedholdende og banebrydende arbejde med at udvikle cellekulturer og -tests, der kan forudsige forskellige kemiske stoffers giftighed.
Begge prismodtagere har aktivt taget del i et internationalt samarbejde og i valideringsprogrammer, der fastslår værdien og sammenligneligheden af alternative giftighedstests laboratorierne imellem.
Det vigtigste af disse valideringsprogrammer er det skandinaviske MEIC-projekt, som med al tydelighed har vist, at en lang række celletests er bedre end dyreforsøgene, når det gælder om at forudsige kemikaliers giftighed for mennesker.

1997
I 1997 gik prisen til EuroNICHE, en europæisk sammenslutning af studerende og undervisere.
Englænderen Nick Jukes modtog prisen på vegne af EuroNICHE og efter at repræsentanter for de tre fonde, havde overrakt diplom, blomster og check, takkede Nick Jukes for prisen. I sin tale gjorde han rede for, hvorfor det er så vigtigt, at der eksisterer en organisation som EuroNICHE og han fortalte om det arbejde den udfører.
Derefter var der demonstration af en række af de alternativer, der kan erstatte brugen af dyr i undervisningen. Ursula Zinko, der er Alternatives Adviser i EuroNICHE, fortalte meget levende om de mange alternativer og det var spændende at se de mange modeller af dyr og dele af dyr, som studerende og dyreforsøgsteknikere kan anvende, når de skal indøve teknikker som f.eks. blodprøvetagning, injektion, nedlæggelse af mavesonde o.s.v. Universitetslektor Leif Bjellin, fra Lunds Universitet, demonstrerede brugen af computersimulering, computermodeller og interaktiv video. Det er åbenlyst, at alternativerne findes og at de blot venter på at blive taget i brug. Desværre er der en stor træghed i systemet og en stor uvilje hos underviserne og det koster dyreliv. Det vil Forsøgsdyrenes Værn ændre på og de tre alternativfondes overrækkelse af Nordisk Forskningspris til EuroNICHE var et skridt i den rigtige retning.

1996
Prisen blev første gang uddelt i 1996, hvor den blev tildelt en svensk forsker, docent Birgitta Forsman.
Birgitta Forsman fik udmærkelsen for sit mangeårige arbejde med at bygge bro mellem forskere, politikere og dyreværnsinteresserede, for sine klarttænkte strategier for at stimulere udviklingen af alternative metoder samt ikke mindst for sin betydningsfulde forskningsindsats og for publikationer og forelæsningsvirksomhed. Alt sammen for at belyse meningsforskelle omkring dyreforsøg og dyreetiske spørgsmål.
Birgitta Forsmans doktordisputats "Dyreforsøg: forskningsetik, politik, epistemologi - en videnskabsteoretisk kontextualisering" var den første humanistiske doktorafhandling i Norden, som behandlede dyreforsøgs-spørgsmålet.