| Intet besvær, ingen kontrol, stor indtjening |
|
|
I 1989-1991 gennemførte Forsøgsdyrenes Værn den første større undersøgelse af hundehandlere i Danmark og deres arbejdsmetoder. Det medførte, at loven på området blev revideret. Men trods stramningen af reglerne skulle det vise sig, at hundehandlerne snart fandt andre veje at gå. De mente, at der nu var for mange bestemmelser at overholde: indretning af bure og løbegårde, krav om polititilladelse, dyrlægetilsyn, afstand til naboerne og bortskaffelse af gylle m.m.. Derfor valgte flere og flere at nedsætte sig med et såkaldt hundeformidlingskontor. Ved salg af hunden på denne måde er annoncering, telefon og eventuelt en hjemmeside eneste nødvendige værktøjer, da formidleren aldrig behøver at komme i fysisk kontakt med
|
|
|
|
|
 |
|
|
hunden. Kontakten mellem de der skal af med en hund, og dem der gerne vil have en hund, formidles formedelst et beløb. Formidlerens arbejdsindsats er begrænset til adresseudveksling - men indtjeningen kan være stor. Meget stor. Der er intet besvær med at overholde de bestemmelser, der blev udformet for at hjælpe dyrene og nedbringe hundehandelen - det hele kan foregå fra en 3. sals lejlighed. Hundene ses ikke, frasortering af dårlige hjem er reelt en umulighed, og hundene er endnu en gang taberne.
|
|
|
|
Rent geografisk viser billedet, at de fleste formidlingsforetagender holder til på Sjælland, mens hovedparten af hundehandlerne ligger spredt over det meste af Jylland oftest ude på landet, hvor risikoen for, at naboer eller andre blander sig, er minimal. Men hvis der findes lovgivning på området, hvorfor er antallet af hundehandlere uden polititilladelse da så stort? Svaret er at lovgivningen lader hundene i stikken og at kontrollen er ikke-eksisterende. Dansk lovgivning savner en brugbar definition af »erhvervsmæssigt opdræt« og »erhvervsmæssig handel« med hunde. Det har skabt et gråt hundemarked - gråt i den betydning, at fraværet af kontrol er helt uforsvarligt. Hundehandlerne har derfor frit spil, og ingen myndighed griber ind over for den afskyvækkende handel med levende væsener.
|
|
 |
|
|
De fleste hundehandlere holder til i Jylland og de fleste hundeformidlere holder til på Sjælland.
|
|
|
|
|
|
|
|
|