Hundens bedste ven? Fup ..... og fakta

Er du gået af med din hund? Troede du på annoncens ordlyd? Måske ikke, men din nabo gjorde.

Hvert år passerer tusinder af hunde gennem danske hundehandleres hænder. For nogle få sker det kun én gang, for andre bliver det en endeløs rejse fra familie til familie – hver gang med en kynisk hundehandlers stald som mellemstation.
Et stort antal af disse hunde er tidligere familiehunde. Alt for mange mennesker opdager først efter at de har anskaffet hund, at de ikke magter det store arbejde og de nødvendige ofre, der naturligvis følger med at have ansvar for et dyr.
Når folk af den ene eller den anden grund beslutter sig for at skaffe sig af med deres hund, så begynder hundens lidelser. Først ringer de måske til dyreværnsforeningernes hundeinternater, der dog som regel meldes overfyldte. Alt efter hvorledes internatet drives, er det dog heller ikke altid et ønskested at havne. Den nemme løsning er så at kontakte én af de mange ivrigt annoncerende hundehandlere eller -formidlere, der lover guld og grønne skove for hunden. En umiddelbart venlig person kommer måske ud i hjemmet og henter hunden, eller der formidles en adresse til en interesseret køber. Familien tror på løftet om, at hunden kommer til ’en kærlig familie på landet’. Tanken er rar, men oftest meget langt fra virkeligheden.
Faktum er, at uanset om hunden hurtigt sælges videre til en ny familie, eller den skal opholde sig en tid i hundehandlerens varetægt, kan det være en utryg og barsk tid, den går i møde.


Alle rettigheder: Landsforeningen Forsøgsdyrenes Værn. Eftertryk ikke tilladt.