Det er naturligvis svært at give en dækkende beskrivelse af en gruppe mennesker, men der er alligevel en række sammenfald i hundehandlernes gøren og laden.
Et helt gennemgående træk er, at de ikke har ladet sig momsregistrere. Forsøgsdyrenes Værn har bl.a. i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen gennemsøgt arkiverne for firmaer med handel med hunde. Stort set resultatløst. I mange familier er det alene konens navn der figurerer, både hvad angår lejekontrakt, bil og annoncering. De sælger sjældent hunde med stamtavle. Handlernes telefonnumre er for en dels vedkommende ikke registreret.

Andre karakteristika er, at de ofte flytter, at de som regel bor til leje på husmandssteder eller nedlagte landbrug, og at stederne ligger langt fra alfarvej med langt til naboer, så klager over larm og lugt undgås. På de steder vi har besøgt, har rod, snavs og affald været det gennemgående syn. Handlernes alder har ligget på 35 år og opefter, og hovedparten af de besøgte har selv oplyst, at de er på overførselsindkomst. Samtidig har bilparkens antal og alder været imponerende.
Hos flere af hundehandlerne er både børn og bedsteforældre indblandet i hundehandelen. Til vor rædsel drives et af stederne af en 12-årig som primus motor.
Hundehandlernes selvopfattelse er som regel langt fra virkeligheden. De fremfører ofte, at de »holder så meget af dyr« og kan eller vil ikke se den elendighed, de forårsager. Men de egentlige syndere er ikke hundehandlerne; det er de mange mennesker, der køber et dyr som var det en ting, og som kasserer dyret - som en ting.

Hunde gik løse ved denne åbne kloak (billedet herover)