En testmetode for miljøtoksikologiske påvirkninger er blevet godkendt i 2005 af Europa-kommissionen – en metode som meget vel kan redde livet for titusinder af fisk hver år.
Den Europæiske Union fastsætter behovet for at vurdere risikoen for vores miljø ved alle nye kemiske forbindelser. Miljøtoksikologiske virkninger (dvs. de skadelige påvirkninger på planter og dyr, befolkning eller samfundsgrupper) af sådanne kemikalier er bestemt ved at udføre forsøg på alger, dafnier og fisk. Hvert kemikalie der testes, bliver klassificeret ved den koncentration, der udviser giftighed i den mest følsomme af alle tre arter. Indtil nu har fisk delt forsøgsbyrden sammen med alger og dafnie.
Omkring 1,6 millioner fisk bliver brugt i forsøg i Europa hvert år. Ifølge Kommissionen kan antallet af fisk brugt til kemikalieforsøg blive reduceret betydeligt. Efter indsamling af testresultater fra alle kemikalier, der er kommet på markedet siden 1981, har Europa-kommissionens Fælles Forskningscenter observeret, at fisk sjældent er mere følsomme end alger og dafnier. I samarbejde med forskere fra AstraZeneca Global Safety Health and Environment i England, er Kommissionens forskere kommet frem til en simpel, men meget effektiv fremgangsmåde. Fremgangsmåden indebærer indledende forsøg med alger og dafnier. Fisk er brugt i forsøg på det laveste niveau af koncentrationen, hvor giftige påvirkninger af alger og dafnier er observeret. Hvis fiskene overlever denne koncentration, er der ikke brug for flere forsøg.
Analyser af resultaterne af sådanne forsøg udført indenfor de sidste 12 måneder har været overbevisende, og det forudses, at mere end halvdelen af de fisk der i øjeblikket bliver brugt i forsøg, kan blive sparet ved denne nye fremgangsmåde. Yderligere er resultaterne korrekte for alle typer af blandinger, fra kemikalier til forbrugerprodukter til pesticider og medicin.
Denne forsøgsmetode er nu blevet godkendt af Scientific Advisory Committee i Europa-kommissionens Centre for the Validation og Alternative Methods (ECVAM), og skridt mod at den godkendes som officiel testmetode ventes snart.
Indførelsen af metoden vil betyde et væsentligt skridt i retning af at få nedbragt antallet af dyreforsøg i Europa

Fisk er en dyreart, der på samme måde som rotter i særlig grad udsættes for store pinsler. Som man kan læse om andetsteds på Forsøgsdyrenes Værns hjemmeside, er fisk ofrene, når ’sportsgrene’ som flue-, lyst- eller sportsfiskeri dyrkes af mennesker, der tilsyneladende mangler evnen til indlevelse. Men fisk anvendes også i stort tal i forsøg: bare i Danmark blev der i 2003 anvendt flere end 30.000 fisk af forskellige arter i forsøg.
 
Adrian Smith, Renate Johansen og Gunvor Knudsen, der er tilknyttet Laboratory Animal Unit på Norvegian School og Veterinary Science (den norske veterinærhøjskole) i Oslo kritiserer i en artikel det høje antal af fisk, der bruges til forsøg; i Norge alene må mere end to millioner (2.000.000!) fisk årligt lade livet i forsøg, mens statistikker viser, at der dør omkring 1,6 millioner forsøgsfisk om året i EU’s laboratorier og undervisningslokaler.

Det faktum, at der findes ca. 20.000 fiskearter, og at vi i dag ved meget lidt om fisks natur, behov og levevis gør fiskeforsøgene meget lidt værd som videnskabeligt ”materiale”. At forsøgene er uetiske, fordi de forvolder dyrene smerte, er imidlertid hævet over enhver tvivl. Læs artiklen Fisk føler smerte.

I maj 2005 afholdtes i Oslo en konference med titlen ’Harmonisation of the Care and Use of Fish in Research’, og her diskuterede 99 delegationer fra 10 lande emner som velfærd og etik, bedøvelse, human aflivning og undgåelse af smerter og ikke mindst måder, hvorpå man kan mindske antallet af fisk i forsøg.
På konferencen kom det frem, at man i mange lande ikke registrerer alle fisk, der anvendes i forsøg, da definitionen på et forsøgsdyr varierer fra land til land. Det betyder bl.a., at antallet af fisk i forsøg er endnu højere end de officielle tal fra statistikkerne. Det blev også tydeliggjort, at forskernes mangel på viden om fisk gør forsøgene svære at drage konklusioner ud fra. For eksempel kan stress hos fiskene p.g.a. forkerte leveforhold i laboratoriet have indflydelse på forsøgsresultaterne, eller smertereaktioner kan overses, fordi de kommer anderledes til udtryk hos fisk end hos andre arter. Fisk kan jo for eksempel ikke skrige eller pibe.
På baggrund af bl.a. disse vigtige punkter blev det vedtaget at udarbejde en række internationale retningslinier for brug af fisk i forsøg samt at udvikle metoder til at mindske det voldsomme antal af fisk, der i dag bruges som forsøgsdyr.

På konferencen diskuterede 99 delegationer fra 10 lande emner som velfærd og etik, bedøvelse, human aflivning og undgåelse af smerter og ikke mindst måder, hvorpå man kan mindske antallet af fisk i forsøg.

Stress hos fiskene p.g.a. forkerte leveforhold i laboratoriet kan have indflydelse på forsøgsresultaterne

Kritikere har i mange år påpeget, at fiskeri er en grusom ”sport”, som forårsager smerte hos fisken. Nu mener forskere, at de har fundet bevis for, at fisk føler smerte, når de fanges med bl.a. krog og line.
Forskningen, som blev udført på Roslin Institute i Edingburg, vil gøre fiskere rasende, men også føre til nye krav om forbud. Det menes at være ét af de første afgørende beviser på, at fisk føler smerte.

Forsøg udført på regnbueørred viser, at de har nervereceptorer, (smerte-sanseceller) som reagerer på ubehagelige og smertevoldende stimuli.
Dr. Lynn Sneddon, som ledede forskningen, udtaler til den engelske avis Daily Mail: ”Jeg ville se, om jeg kunne finde nervereceptorer i fisk, lig dem der findes hos højerestående pattedyr og mennesker. Hvis vi mennesker rører et varmt strygejern har vi en refleks som gør, at vi straks trækker hånden til os. Det der forårsager denne refleks er kort fortalt, hvad vi kalder nociceptorer. For første gang har vi bevist, at også fisk er i besiddelse af disse. Vi fandt også ud af, at hvis fiskene skades, så fører det til en markant ændring i deres opførsel. Det betyder, at de føler smerte som f.eks. fugle og pattedyr, siger dr. Sneddon og fortsætter:
Forsøgene bestod i at forhøje temperaturen omkring smertereceptorerne og at indsprøjte bigift i fiskenes læber. Vi så, at fisk som havde fået en injektion af bigift udviste rokkende bevægelser, forbløffende lig den bevægelse som ses hos pattedyr der er påført smerte. De ørreder som havde fået indsprøjtet gift trak vejret meget hurtigt, og man observerede, at de gnubbede deres læber mod beholderens vægge og stenbund. Desuden var de fisk, som havde fået indsprøjtet giften, næsten tre timer længere om at genoptage deres spiseaktivitet i forhold til kontrolgruppen af fisk. Alt i alt opfylder resultaterne de kriterier, som man har opsat for at kunne vurdere smertefølelse hos dyr”, siger dr. Sneddon.

Forskningen vil blive bifaldet af de som mener, med poeten Byron’s egne ord, at fluefiskeri er ”den koldeste, mest grusomme og stupide form for en såkaldt sportsgren”.
Max Gastone fra Foreningen mod Fluefiskeri, siger: ”selvom vi af etiske årsager grundlæggende er modstandere af denne type forskning, så er vi tilfredse med, at den støtter, hvad vi i årevis har fremført. Fiskere vil altid påstå, at fisk er dumme, at de ikke har nogen hukommelse og at de ikke kan føle smerte, hvilket er noget vrøvl. Fisk skriger ikke og giver umiddelbart ikke på synlig måde udtryk for lidelse og derfor tror mennesker fejlagtigt, at de ikke føler smerte”.
Charles Jardine fra en engelsk lystfiskerforening udtaler: ”Den dag, hvor jeg kan sidde og gætte kryds-og-tværs sammen med en ørred vil være den dag, hvor jeg vil lade min fiskestang stå”. Da Charles Jardine heller ikke kan gætte kryds-og-tværs med sin hund, må han altså mene, at heller ikke dèn vil kunne føle smerte, hvis han jager en krog i munden på den. At forvente at fiskere vil hilse forskningsresultaterne velkomme er nok også for naivt: det ville for dem jo være det samme som at indrømme, at de er dyrplagere. Det har ingen jo lyst til at stå ved.
Efter at have set forsøgsfiskenes reaktioner og tydelige smerte, vil dr. Sneddon støtte et forbud mod fluefiskeri og tilføjer: ”Jeg skal som videnskabsmand være objektiv og på basis af forsøgene kunne jeg godt tænke mig, at der kom en lovændring - fisk som bruges i forsøg får f.eks. ikke nogen form for smertestillende medicin. Men pattedyr gør. Jeg synes det er på tide, fisk behandles humant”.