34 abeunger dræbt i nikotinforsøg. Forsøget støttet af tobakskoncernen Philip Morris.

Rygning er skadelig. Det ved enhver efterhånden. Utallige undersøgelser har påvist cigaretters mange skadelige indholdsstoffer - herunder nikotin. At nikotin også er skadeligt for børn, hvis mødre har røget under graviditeten, er også bevist. Børn af rygere har nedsat lungekapacitet sammenlignet med børn, hvis mødre ikke har røget under graviditeten.  Alligevel vælger nogle gravide at ryge under graviditeten. Det har bevirket, at forskere har fundet det væsentligt at udføre forsøg på mus, rotter og aber for at finde frem til, hvorledes man eventuelt vil kunne reducere de skader, som gravide rygeres fostre får af moderens rygning.
På Oregon Health & Science University har forskere i flere omgange gennemført forsøg med rhesus-aber. Gennem hele deres drægtighedsperiode får aberne

kontinuerligt tilført nikotin via små pumper implanteret i kroppen. Det sikrer en regelmæssig tilførsel af nikotin, så aberne gøres afhængige af stoffet, og så man er sikker på, at fostret skades på en måde, der efterligner den måde, hvorpå den rygende (herunder brugere af nikotinplaster) gravide kvinde skader sit foster.
I ét af forsøgene blev der anvendt 34 drægtige rhesus-aber.
Aberne blev opdelt i flere grupper - dels en kontrolgruppe og dels fire grupper der fik tilført henholdsvis nikotin, cholin (et vitaminlignende signalstof, der bl.a. indgår i omdannelsen af fedtstof), nikotin + cholin og nikotin + c-vitamin. Hver tredje uge blev aberne bedøvet, så de små pumper, der sikrede regelmæssig tilførsel af de forskellige stoffer, kunne skiftes.
Dyrene indgik i forsøget fra dag 30 i deres drægtighedsperiode og på dag 160 blev de drægtige hunner bedøvet og deres fostre med tilhørende moderkage blev udtaget til undersøgelse.
Ved at foretage dissektion af moderkagen samt de små abeungers organer, væv og andre kropsdele, kunne forskerne fastslå, at det er farligt for abefostre at blive udsat for nikotin.
Forsøget viste også, at der er indikationer på, at c-vitamin- og cholintilskud i nogen grad kan reducere visse skader, men også, at de på samme tid forårsager andre ret alvorlige fosterskader.

Lanceringen af cigaretter med smag af chokolade, vin, sherry, cacao og vanilje har kostet forsøgsdyr livet. Det er koncernen British American Tobacco, som er verdens næststørste tobaksproducent, der har fået udført forsøgene - ikke i England, hvor tobaksforsøg på levende dyr har været forbudt siden 1997, men i Canada. I Danmark forhandles cigaretmærket Lucky Strike som er produceret af British American Tobacco.

I alt er 482 ingredienser blevet testet på rotter over en 90-dages periode. Forsøg af denne karakter udføres som inhalationsforsøg, hvor dyrene er fastspændte og tvinges til at inhalere den røgmættede luft. Forsøgsdyrenes Værn finder forsøgene oprørende og lidelsesvoldende. I de sidste 50 år er der foretaget det ene rædselsfulde dyreforsøg med tobak efter det andet. Utallige dyr har lidt i disse useriøse forsøg. De er blot endnu et eksempel på en endeløse rækker af forsøg på dyr, der i sidste ende har meget lidt at gøre med de sygdomme mennesker får på grund af alkoholindtag, usund mad og narkotiske stoffer som f.eks. nikotin
Forsøgene er udført på CTBR Bio Research Inc. i Canada. Ifølge de forskere, der udførte forsøgene, er der ingen forskel på hvorledes cigaretter med smag i forhold til almindelige cigaretter, påvirker dyrene. Man må imidlertid håbe, at de ansvarlige i British American Tobacco efterlades med en bitter smag i munden - uanset hvor mange smagstoffer de tilsætter.

Udover brugen af forsøgsdyr til tobaksforsøg er British American Tobacco blevet kritiseret for at ville forsøge at appellere specielt til unge. "At tilføre søde smagsstoffer til cigaretter er forargeligt", udtaler Deborah Arnotte, som er direktør i Action on Smoking and Health (ASH), som er en lobbyorganisation, der arbejder imod rygning af helbredsmæssige grunde. "Ved at tilføje cigaretter ingredienser som chokolade, vanilje og cacao er det indlysende at tobakskoncernen er ude efter at få lokket unge mennesker til at ryge".
Frank Dobson, tidligere sundhedsminister, udtaler: "Man ved jo, at det er et mindretal der begynder at ryge som voksne. Derfor ønsker tobaksindustrien at koncentrere sig om at friste børn og unge". Ifølge en engelsk undersøgelse er antallet af unge der ryger steget.*


* Mori-rapport

Mus, kaniner, rotter, Beagle-hunde, gæs og andre dyr viser alle målbare fysiologiske stressreaktioner over for rutinemæssige laboratorieprocedurer, som indtil nu har været opfattet som relativt milde. Resultatet kommer i en rapport publiceret i 2004 (udgivet i ”Contemporary Topics in Laboratory Animal Science”), baseret på en omfattende undersøgelse af videnskabelig litteratur. En mus, som tages op og holdes kortvarigt, oplever adskillige fysiologiske reaktioner. Stresshormoner sendes ud i blodbanen, og musen udviser en stigende puls og et forhøjet blodtryk. Disse symptomer kan vare ved i op til en time efter hver håndtering. Immunforsvaret bliver også påvirket. I rotter og mus er væksten af svulster stærkt påvirket af, hvor meget dyrene bliver håndteret.
Indtil nu har forskere og (i Danmark) Dyreforsøgstilsynet hovedsageligt været fokuseret på selve forsøgenes belastning. Rapporten viser, at rutineprocedurer som blodprøvetagning og nedføring af mavesonder er forfærdeligt angstfremkaldende for dyrene. ”I det væsentlige eksisterer der ikke humane dyreforsøg”, siger Dr. Balcombe, som står bag undersøgelsen. Når dyret berøres eller stikkes med en nål, føler det frygt og panik.
Afhandlingen, som omfatter en gennemgang af 80 tidligere offentliggjorte undersøgelser, har titlen: ”Laboratory Routines Cause Animal Stress” (”Forsøgsrutiner forårsager stress hos dyrene”), og fokuserer på tre rutineprocedurer: Håndtering, blodprøvetagning og tvangsfodring. Uafhængig af selve forsøgene kan disse daglige rutiner medføre, at dyret oplever forhøjede koncentrationer af corticosteron, prolactin, glucose og epinephrine i blodet – alt sammen indikationer på stress. Svækket immunforsvar er også registreret i dyr efter den angstfremkaldende kontakt med dyreforsøgsteknikere og forskere.
”Data fra forskning, der vedrører udvikling af svulster, immunsystemet, hormon- og kredsløbsforstyrrelser, neoplasma, vækstforstyrrelser og psykiatriforskning er særligt påvirkelige af dyrenes stresspåvirkninger”, påpeger Dr. Balcombe.
Dr. Balcombes undersøgelse er publiceret kort tid efter en anden afhandling i ”The British Medical Journal” med titlen: ”Where Is the Evidence that Animal Research Benefits Humans?” (”Hvor er beviset på, at dyreforsøg gavner mennesker?”). Forfatterne fandt, at der i mange tilfælde blev udført forsøg på mennesker sideløbende med dyreforsøg og i andre tilfælde fortsatte man med forsøg på mennesker til trods for, at dyreforsøgene havde vist alvorlige bivirkninger.

I en artikel i the New Scientist (16. november 2002) erklærer en gruppe forskere, at videnskaben tager fejl, når det gælder årsagerne til MS (en fremadskridende sygdom der forårsager betændelse i det menneskelige nervesystem).
Forskere har længe hævdet, at Multipel Sklerose er resultatet af, at celler i immunsystemet angriber og ødelægger det myelin-protein, som beskytter nervecellerne, og som fungerer som signaltransmittere. (transmit = overføre)
Men tre neurologer fra Glasgow Universitetet og fra Leiden (Universitetets Medicinske Center) er ikke enige i de hidtidige iagttagelser, idet de fastslår, at autoimmun-teorien om MS er baseret på unøjagtige konklusioner, som er draget udfra vildledende dyreforsøg udført i de sidste mange, mange år. De hævder, at MS reelt skyldes, at hjælpeceller, kaldet astrocyter *, ikke fungerer korrekt – måske af genetiske og miljømæssige årsager.
For år tilbage fandt forskere frem til, at når man indsprøjtede nerveceller eller hjernevæv i dyr, så ”narres” deres immunsystem til at angribe nervesystemet. De kaldte det for Eksperimentel Allergisk Encephalamyelitis (EAE), og de besluttede sig for, at det var den samme proces, der var ansvarlig for Multipel Sklerose i mennesker. Siden har alle behandlinger baseret sig på denne teori.

* en celletype i hjernen

Forskelle mellem EAE og MS og facts:
- EAE enten dræber alle dyr eller efterlader dem med permanente handicap. MS i mennesker angriber, stilner af og vender tilbage.
- Dyr med EAE lider af alvorlig nervebetændelse, medens mennesker med MS som regel kun har en mild betændelse – hvis den da overhovedet er tilstede.
- EAE hos dyr induceres ikke på en måde, som spejler den måde MS hos mennesker opstår på, og den fremviser heller ikke den række af kliniske symptomer og den fremadskridende proces, som er tilfældet ved Multipel Sklerose.
- Trods omfattende forskning og uhyre mængder forskningslitteratur (hvor flere dyr er blevet påført EAE, end der findes mennesker, der har MS) er årsagen til den kliniske tilstand fortsat ukendt. Der er på nuværende tidspunkt ingen effektiv behandling.

Forsøgsdyrenes Værn må påny slå fast, at anvendelsen af dyr som sygdomsmodeller for menneskelige sygdomme, er en upålidelig metode, fordi man kunstigt påfører raske dyr sygdomme, som kun i store træk har ligheder med de, af mange ukendte årsager, opståede sygdomme hos mennesker.
I det aktuelle tilfælde, som i så mange andre, kan man kun beklage, at fordi forskning i MS i så mange år har været baseret på vildledende dyreforsøg, så er en vital forskning i den menneskelige sygdom blevet forsinket. Det er på tide, at forskere retter blikket væk fra forsøg på dyr og mod mere moderne metoder, hvor man ser på hele mennesket.