Dyr og etik
Denne plakat kan købes hos Forsøgsdyrenes Værn,
se bestillingsseddel.

Karen Blixen's tanker om brugen af forsøgsdyr

Karen Blixen var én af de første herhjemme, som for alvor gik i brechen for forsøgsdyrene. I begyndelsen af 1950'erne gik bølgerne højt i hendes diskussioner med forskere, hvis argumenter og holdninger til forveksling ligner det, vi hører i dag. Karen Blixen advarede dengang mod, at vi ved vor dårlige behandling af dyrene skader os selv. Hun sagde bl.a.: "Man taler ikke imod forsøg på dyr alene ud fra hensynet til dyrene. Det drejer sig i lige så høj grad om hensynet til mennesket og dets værdighed. I sine egne øjne bliver den idealistiske videnskabsmand, der eksperimenterer med dyr, måske ikke forringet, men i mine øjne bliver han det".
Det var hendes overbevisning, at hvis vi behandler dyrene respektløst nedgør vi os selv. Vi mister værdighed. Kan man som menneske have sin værdighed i behold, vel vidende, at en produktion af medicinproducerende klonede får og klonede kræftmus er i fuld gang? Kan vi være os selv bekendt? "Thi", som Karen Blixen sagde, "vel er det en vigtig sag at bevare menneskeliv, men det er endnu vigtigere at gøre menneskeliv værd at bevare".

Læs "Tanker om dyr"


Livet i skovene

"Som regel er det på denne måde drengen stifter bekendtskab med skoven og med det mest oprindelige i sig selv. I begyndelsen går han derud som jæger og fisker, men senere får han, hvis han bærer kimen til et bedre liv i sig, øjnene op for, hvad det virkelig er, han søger; så bliver han måske digter eller naturforsker og lægger geværet og fiskestangen bort."
Sådan skrev Henry David Thoreau i sin bog »Walden eller livet i skovene«, som udkom i 1854. Hans overvejelser om fiskeri, jagt, dyr som fødeemner og den påvirkning kosten har på os er tankevækkende og desværre fortsat meget fremmede for de fleste mennesker. Henry Thoreau var allerede fra barn meget optaget af naturen og i særlig grad af dyrene. Efter en eksamen fra Harvard trak han sig i 1845 tilbage til sin selvbyggede hytte ved Walden Pond, for at udføre sit berømte eksperiment: at leve enkelt iblandt skovens dyr, om hvilke han skrev med så megen kærlighed og rigdom. I 1994 bragte Forsøgsdyrenes Værn i sit blad et uddrag fra bogen, som netop er udkommet på dansk i en ny oversættelse. Læs uddraget fra bogen.
Bogen er udgivet på Gyldendals Forlag og koster 249 kr


"The clubbing of seals and the killing of other species to provide fur coats for uncaring women ......"

"The human race has nothing to be proud of in its treatment of fellow creatures unable to protect or defend themselves, nothing at all. We are guilty and stand condemned. We should hang our heads in shame. But we don't."
Læs mere

Det værste var ligegyldigheden

Uddrag af interview med en person, der var ansat på et test-laboratorium, hvor det ikke er småting forsøgsdyrene må gennemgå. Vedkommende kunne ikke holde det ud og måtte holde op.

Hvad var din egen baggrund, da du begyndte at arbejde på virksomheden?
Jeg var veterinærstuderende (dyrlægestud.)

Hvilke dyr beskæftigede du dig med?
Primært rotter og hunde. Jeg arbejdede 5-6 timer på hverdage og med weekend-vagter. Jeg synes, jeg fik for meget ansvar. Jeg blev f.eks. hurtigt sat til at have vagten alene i week-ends. Jeg fandt det bestemt ikke forsvarligt, og der skete faktisk en fejl, som kostede en hund livet.

Hvad skete der?
Jeg havde vagten alene en week-end, kort efter at jeg var begyndt. Der var et forsøg igang, og jeg skulle indgive en del hunde et præparat, som via en sonde skulle føres direkte ned i maven. Hundene var altid meget svære at have med at gøre, og de forsøgte at gøre sig fri, at undslippe sonden, og nogle af dem vidste måske også af erfaring, at de, efter at have fået stoffet, ville blive syge.
Læs hele interviewet med dyrlægen, der ikke kunne holde ud at arbejde på forsøgslaboratoriet.


Fanget i skyldfølelsens net

Hvordan kan forskere og dyreforsøgsteknikere holde ud at arbejde med forsøgsdyr? Dyr, som de véd lider eller vil blive udsat for lidelse?
En undersøgelse, foretaget af professor i sociologi og antropologi, Arnold Arluke, fra Northeastern University i Boston, Massachusetts, viser, at en lang række ritualer og strategier gør, at de bliver i stand til at lægge afstand til forsøgsdyrene. Artiklen blev bragt første gang i det videnskabelige tidsskrift "New Scientist" i 1991.
Arnold Arluke skriver:
"Jeg begyndte at have min gang i laboratorier omkring 1985, og jeg gik frem på samme måde som en antropolog, der studerer landsbyer i en anden kultur. Jeg gled i den grad ind i miljøet næsten som en "indfødt" og kunne opholde mig der i uger og til tider måneder ad gangen, så jeg på denne måde kunne beskrive kulturen i den biomedicinske forskning. Jeg så, hvorledes forskere omgik dyr og andre forskere, og stillede spørgsmål om deres arbejde både i form af uforpligtende samtaler og i form af interviews."
Læs resultatet af Arnold Arluke's undersøgelse


Tom Regans pligtetik set i lyset
af Peter Singers nytteetik


"Et levende væsen må aldrig opfattes udelukkende som et middel til andres tilfredsstillelse, som om det kun havde værdi for andre (dvs. ydre værdi), for så respekterer man ikke individets iboende og umistelige værdi."
Læs første del af Thomas Thomsens artikel



Hvorfor i det hele taget respektere dyr?

"Vover man at sige, at også dyrs død er tragisk, bliver man straks anklaget for at være overfølsom og blødsøden og ude af stand til at se virkeligheden i øjnene."
Læs anden del af Thomas Thomsens artikel


Hvem er konsekvent og troværdig?

"Så er du jo ikke konsekvent", siger forskeren, når du medgiver, at du måske har slået et myg ihjel eller måske har trådt på en myre. Eller at du på et tidspunkt har taget medicin, som er testet på dyr.
Men hvor konsekvente er de selv?
Læs: Kommentar af Ingegerd Erlandsson



                           

Copyright: Landsforeningen Forsøgsdyrenes Værn