Tøjmærket Noir, med Peter Ingwersen i spidsen, har fået megen medieopmærksomhed som følge af beslutningen om at sælge dyrt modetøj fremstillet af bæredygtigt fremstillet afrikansk bomuld. Bag tøjmærket står bl.a. pelshandler Jens Birger Christensen og Kopenhagen Fur*, og Noir har sin egen pelskollektion, som er blevet til i samarbejde med netop Jens Birger Christensen og Kopenhagen Fur. Af forskellige former for presseomtale fremgår det, at Noir ønsker at tiltrække etisk bevidste forbrugere med muligheden for at kombinere et ekstravagant forbrug med en god samvittighed. Hvordan man kan støtte et foretagende, der sælger pels, med god samvittighed, er uforståeligt, men Noir mener tilsyneladende, at der eksisterer en betydelig målgruppe af mennesker, der på den ene side vil betale mange tusinde kroner for tøj, der er produceret på en socialt ansvarlig måde, men på den anden side ser igennem fingrene med den stærkt uetiske form for dyreudnyttelse, som finder sted i pelsindustrien. Man må håbe, at Noir overvurderer omfanget af hykleri i den danske befolkning. Måske skal sagen dog også ses i et andet perspektiv. Råvarepriser, herunder prisen på bomuld, tegner sig for en ganske lille del af den endelige salgspris på Noirs modetøj, hvorfor brugen af bæredygtigt fremstillet bomuld er en rimelig billig omgang for Noir. Til gengæld kan selve det, at der indgår pels i kollektionerne hos et tøjmærke, som har en etisk profil, være værdifuldt for den danske pelsbranche, som til stadighed søger at fremstille pels som et moralsk forsvarligt produkt. Derfor behøver Noir ikke nødvendigvis at give overskud for at være en god forretning for Jens Birger Christensen og Kopenhagen Fur.

* Jens Birger Christensen står bag tøjforretningen Birger Christensen, som producerer og sælger store mængder pels, hovedsageligt fra mink. Kopenhagen Fur er både en brancheforening og en slags handelscentral for danske pelsavlere.

Pelsbranchen er kendt for at handle både langsigtet og strategisk i forsøget på at sikre sig fremtidige afsætningsmuligheder for deres produkter. Én af branchens strategier er at tilskynde unge danske tøjdesignere til at bruge pels i deres kollektioner. Ved at afholde designkonkurrencer som ”Den Gyldne Pelsnål” og ved målrettet at ansætte unge designere eller sponsorere dem, mens de stadig går på designskolen, søger pelsbranchen at sikre sig, at pels fortsat vil blive forbundet med status og glamour - om ikke andet, blandt kyniske og ubetænksomme mennesker. Et af de steder, hvor de unge designere kan blive puslet om og båret frem, er på Saga Furs’ designcenter i Vedbæk. Berlingske Tidende bragte for nyligt en længere artikel om den danske tøjdesigner Nikoline Liv Andersen, som fik sponsoreret sit afgangsprojekt på Danmarks Designskole af Saga Furs, og som i øjeblikket arbejder på et projekt med rævepels hos Saga Furs. I artiklen udtaler Nikoline Liv Andersen bl.a.: ”Det er dejligt, at der findes et sted i Danmark, hvor man fyrer den af og arbejder uhæmmet med luksus. Jeg får lov til at gøre, hvad der passer mig, uden at der er nogle grænser eller regler”. Rævene deler ikke hendes begejstring

Pelsgiganten har i fødselsgave til den lille ny prins foræret ham en babylift i minkpels – ”den lækreste, bløde og varme champagnefarvede minklift af den fineste kvalitet dansk mink: Kopenhagen Platinum Pearl Mink”, som Børsen skriver – med et ordvalg, der helt forbigår minkenes store lidelser, inden de dræbes. For at den lille prins kan ligge blødt og flot.En minkavler fra Himmerland har leveret to af de minkskind, som er brugt til babyliften. ”Jeg er meget stolt - det er en stor ære”, udtaler minkavleren, som tilsyneladende ser dyrene som produkter - ikke levende væsener.
Tilsyneladende har kronprinseparret taget imod gaven, og den lille prins kommer hurtigt til at lære, at dyr blot er noget, man bruger efter sit eget forgodtbefindende, døde eller levende.
Forhåbentlig er der mange danskere, der tager afstand fra en sådan gave – og ikke mindst mediernes lovprisning af den.

Der var megen kritik, da tidligere Prinsesse Alexandra i forbindelse med brylluppet med Prins Joachim for åben skærm modtog en minkpels. Kopenhagen Fur har påny benyttet sig af kongefamilien for at få promoveret deres produkter.

Som om det ikke var nok, at pelse fra ræve, mink, grævlinger, vaskebjørne og alverdens andre dyr igen er blevet moderne, så er et nyt produkt tilsyneladende blevet sidste skrig overalt i de mest trendy danske modebutikker: åleskind.

To unge, danske kvinder har fået stor succes med deres import fra Korea af åleskind, som de kreerer punge, tasker og bælter ud af.
”Åleskind er restskind fra fødevareproduktionen. Vi laver ikke noget i skind fra truede dyr”, udtaler kvinderne i et interview på Urbans modesider.
Det er jo rart at vide, at produkterne ikke er deciderede ulovlige, som de ville være, hvis de var lavet af importeret skind fra truede dyrearter. Men har de unge modeskabere sat sig ind i hvordan ålene dræbes i Korea, før de skindes (hvis de da dræbes, før de skindes) og reduceres til kød og bælter?
I øvrigt reklamerer Urban på sine modesider samme dag for skindtasker og kaninpels-veste som det allersmarteste lige nu. Hvor smart man er, hvis man går i kaninpels, er der vist delte meninger om…

www.palladium.fr  

En del fritidssko er selvfølgelig heller ikke fremstillet af læder, men er desværre ofte pyntet med læderstrimler.

En kendt model der var særlig hot i 1970’erne, men som nu er ved at komme på mode igen. En meget behagelig sko af kanvas, der ved en speciel væveteknik er gjort ekstra stærkt, og gummi. Findes i mange farver og både som sko og støvle.

Eller andre dyr? Forsøgsdyrenes Værn bliver ofte spurgt om, hvor man kan købe sko, der ikke er fremstillet af læder. Her kommer nogle adresser på firmaer, der sælger ikke-lædersko via internettet.

Når fårene er udtjent som uldleverandører, sendes de af sted som slagtedyr til Mellemøsten. En sidste rejse, som kan tage helt op til 14 dage, og hvor fårene står stuvet sammen på dækket af et skib i al slags vejr i deres egen afføring. Mange af fårene bliver syge undervejs, og det hænder, at de sløjeste kastes overbord. De, der når til endestationen, bliver slagtet på den mest primitive måde ved at få halsen skåret over, mens de er ved fuld bevidsthed.
Forsøgsdyrenes Værn opfordrer alle dyrevenner til at undgå at købe Benettons uldtøj, førend butikskæden har stoppet handelen med uld fra de mishandlede får.

Trods verdensomspændende kampagner fra flere dyreværnsforeninger nægter tøjkæden Benetton, ifølge den ameriakanske dyreværnsforening Peta, at stoppe deres indkøb af australsk uld fra mishandlede får. Det er kommet frem, at Benettons australske leverandører driver intensiv uldproduktion, og blandt andet benytter den lidelsesvoldende metode ’mulesing’. Det er en metode, hvor lammene hænges op i alle fire ben og derefter får klippet et stort stykke skind af bagkroppen uden bedøvelse. Den smertefulde behandling skulle sikre mod parasitangreb i ulden, men der findes flere andre – smertefri – metoder at undgå parasitter på.

Tøjgiganten køber stadig uld fra får, der får klippet et stykke skind af uden bedøvelse. Udtjente får sendes til Mellemøsten til en pinefuld død.

Dyreværnsforeninger har gennem lang tid ført kampagner og gjort Benetton opmærksom på, hvordan fårene udsættes for den pinefulde ’mulesing’, hvor store stykker kød klippes af deres bagpart uden bedøvelse, og hvordan fårene, når de er udtjent, sendes på ugelange, udmattende bådtransporter til Mellemøsten for at ende deres dage ved uden bedøvelse at få halsen skåret over.
Det har nu fået Benetton til at stoppe handelen med de australske leverandører, der udfører denne praksis. I stedet vil tøjgiganten i fremtiden købe uld fra leverandører, der ikke udsætter deres får for ’mulesing’-metoden og ikke sender dem på lange rejser til slagtning, når de ikke længere producerer tilstrækkeligt med uld.
Dyreværnsorganisationer forhandler i øjeblikket med Australiens uldproducenter om en total udfasning af mulesing og et kontrolsystem, hvor dyreværnsfolk tilser fårene under transporterne.

Læs nedenfor hvad vi skrev.