Jyske Bank reklamerer for
uværdig behandling af dyr

Det er med stor undren og beklagelse, at man bladrer igennem en folder fra Jyske Bank, udsendt til bankens kunder. Folderen hedder ’Dollar Comeback 2010’ og på forsiden vises en cowboy siddende på en hest, der stejler. Billedet skal illustrere en såkaldt ”vildhest”, der tæmmes – en disciplin i rodeoshows, som er meget populære i Amerika. Hestens ”vildskab” skyldes bl.a. lyskeremmen, der strammes omkring den tynde og meget følsomme hud nederst på hestens mave. Remmen giver hesten så mange smerter og ubehag, at den stejler og laver bukkespring. Da de voldsomme bevægelser, de høje hastigheder og uforudsigeligheden er en integreret og efterstræbt del af rodeo, kommer dyrene ofte til skade og dødsfald er ikke ualmindelige.Billederne, som også vises på bankens hjemmeside, går igen brochuren igennem og en reklame for ølmærket Corona, som støtter de lidelsesvoldende rodeoshows og tyrefægtninger, er der også blevet plads til.Det er beskæmmende, at Jyske Bank betjener sig af et reklamebureau, der enten er grænseløst uvidende om denne stærkt angribelige form for amerikansk ”underholdning” eller også er helt ligeglade med lidelsesvoldende og uværdig behandling af dyr.

Læs mere om rodeo

Det er åbenbart ikke nok, at der årligt gennem EU’s landbrugsstøtteordninger gives et milliardbeløb i offentlig støtte til dyreudnyttelse i Danmark. Nu vil SF, Socialdemokratiet og De Radikale give økonomisk støtte til cirkusser, hvor undertrykkelse og latterliggørelse af dyr ofte er en vigtig del af indtægtsgrundlaget. Begrundelsen er ifølge SF’s kulturordfører Holger K. Nielsen, at ”cirkus har nogle værdier i sig”. Vi har svært ved at se, at cirkus skulle repræsentere positive kulturelle værdier, så længe der indgår dyr. Tværtimod er cirkus med til at lære børn, at dyr skal tjene mennesker frem for at leve i overensstemmelse med deres adfærdsmæssige behov. På det kulturelle plan er cirkus derfor snarere skadeligt end berigende. Derudover skal vi ikke glemme, at de dyr der bruges i cirkus, ofte har et forfærdeligt liv, hvor de udsættes for stressende indespærring, konstant flytning og hårdhændede eller direkte brutale træningsmetoder. Lad os håbe, at politikerne besinder sig.

I foråret 2007 påkaldte et foretagende, der kaldte sig Copenhagen Rodeo, stor modstand i befolkningen, da det ville afholde et rodeoshow i Parken i København. Forsøgsdyrenes Værn var med til at organisere denne modstand, så det lykkedes at tvinge arrangørerne til at aflyse det smagløse arrangement. Forud for Forsøgsdyrenes Værns kampagne havde Justitsministeriets Dyreværnsråd beklageligvis afholdt sig fra at anbefale et forbud mod rodeo. Dyreværnsrådet har bl.a. til opgave at vurdere lovligheden af brug af dyr i underholdning.

Dyreværnsrådet havde ikke tilnærmelsesvis undersøgt sagen til bunds og håndterede den deraf følgende usikkerhed ved at lade al tvivl komme Copenhagen Rodeo til gode, mens rådet i virkeligheden burde lade al tvivl komme dyrene til gode
II slutningen af 2006 afgav rådet en meget vag udtalelse om rodeo, som ikke lagde op til et generelt forbud i Danmark. Copenhagen Rodeo tog varmt imod Dyreværnsrådets udtalelse og forsøgte med denne udtalelse i hånden at give offentligheden det indtryk, at dyrene ikke lider den mindste overlast under rodeo. Copenhagen Rodeo skrev således på deres hjemmeside: ”Heldigvis fandt rådet ikke problemer med de såkaldte "rough stock events",* som er kernen eller fundamentet i ethvert rodeo”. Det var en noget misvisende fortolkning af Dyreværnsrådets udtalelse. Dyreværnsrådets udtalelse indeholdt en generel vurdering af en række rodeodiscipliner. En del af disse – de såkaldte timed-discipliner - vurderedes at være i strid med Dyreværnsloven. Disse discipliner måtte Copenhagen Rodeo derfor tidligt tage af programmet. Hvad roughstock–disciplinerne angik, vurderede Dyreværnsrådet, at der ikke var grundlag for at anbefale et forbud, da det mente, at det i princippet var muligt at afholde disse discipliner inden for Dyreværnslovens rammer, hvis en lang række nærmere specificerede betingelser var opfyldt. Forsøgsdyrenes Værn mener, at disse betingelser i praksis ville være umulige at overholde.
Læs de to tekstbokse om det nærmere indhold i Dyreværnsrådets udtalelse og om de betingelser, Dyreværnsrådet mener, skal være opfyldt, for at en rodeo kan være lovlig i Danmark. Rådet burde dog sige blankt NEJ.

* Rough stock events er discipliner, hvor en rytter skal forsøge at blive siddende på en tyr eller en hest, mens denne bukker voldsomt.

Hvad er rodeo?

Den moderne rodeo er et kommercielt underholdningsshow, som iscenesætter menneskers dominans over og fysiske undertvingelse af dyr. De mest brugte dyr er køer (tyre og kalve) og heste, men også andre dyr som bl.a. får og grise indgår. Rodeo består af en lang række såkaldte discipliner, hvoraf nogle er ridediscipliner, mens andre handler om at fange eller på anden måde opnå kontrol over dyrene (se beskrivelsen af disciplinerne i tekstboksen). Dyrene fremstilles som vilde til trods for, at der er tale om almindelige (d.v.s. tamme) landbrugsdyr. For at få dyrene til at optræde så ”vildt” som muligt tages forskellige stressmetoder i brug. Den mest kendte er lyskeremmen, som bruges i de såkaldte roughstock-discipliner. I disse discipliner (bull riding, bare back riding og saddle bronc riding) skal en rytter forsøge at blive siddende på henholdsvis en tyr, en hest uden saddel og en hest med saddel. Lyskeremmen er en rem, som strammes hårdt omkring den tynde, følsomme hud nederst på dyrenes maver og derved påfører dyrene en smerte, som de vil gøre alt for at komme af med. På tyre forårsager remmen endvidere et smertefuldt tryk på urinvejene. Dyrenes forgæves forsøg på komme fri af lyskeremmen giver anledning til de karakteristiske bukkespring, som får dyrene til at se meget ”vilde” ud (og rytteren til at se meget modig ud). Ud over lyskeremmen bruges også sporer og el-drivstave på 5-6000 Volt til at stresse og ophidse dyrene med. Sporerne bores ikke blot ind i siden på hestene, men sparkes også med stor kraft ind i halsen og skuldrene på dyrene (se billedet til højre), mens rytteren læner sig bagover (gøres som regel inde i boksen, lige inden dyr med rytter lukkes ud).
I Danmark er brugen af el-drivstave ikke tilladt, men videooptagelser fra andre rodeoer i PRCA-regi i Europa viser, hvor utrolig dygtige de ”modige” cowboys er til at skjule brugen af el-drivstavene. Da det ikke er tilladt at medbringe audio-,video- og fotoudstyr til rodeoen i København, har man grund til at tro, at de nok vil have nemt spil her.
Da voldsomme bevægelser, høje hastigheder og uforudsigelighed er en integreret (og efterstræbt) del af rodeo, kommer dyrene ofte til skade, og dødsfald er ikke ualmindelige. I ridedisciplinerne er brækkede ben typiske skader (som ofte leder til at dyrene bliver aflivet), men det hænder også, at dyrene brækker ryggen eller nakken (og dør). I indfangningsdisciplinerne er forskellige typer nakkeskader almindelige. I begge typer discipliner er mindre skader som sår, blødninger under huden og hjernerystelser desuden hverdagskost.
Dyrenes fysiske lidelser i forbindelse med selve showet er kun en del af de problemer, der er forbundet med rodeo. Dels er det meget stressende for dyrene at blive transporteret fra sted til sted og konstant blive placeret i nye omgivelser. Dels er selve rodeoen et angstfremkaldende inferno af larmende mennesker og fremmede lugte, som dyrene ikke har nogen mulighed for at flygte fra, men som de tværtimod tvinges ind i centrum af. På det kulturelle eller opdragelsesmæssige plan er rodeo stærkt kritisabelt, fordi rodeo forherliger menneskets dominans over dyr og sætter lighedstegn mellem dyreundertrykkelse og underholdning. Rodeoens kombination af fysisk og symbolsk undertrykkelse af dyr ligger langt ud over, hvad der bør forekomme i et civiliseret samfund.

Rodeodiscipliner

Nedenfor følger en beskrivelse af nogle af de mest almindelige rodeodiscipliner

•  Bareback riding – En rytter forsøger at blive siddende på en voldsomt bukkende hest uden saddel.
•  Saddle bronc riding – En rytter forsøger at blive siddende på en voldsomt bukkende hest med saddel.
•  Bull riding – En rytter forsøger at blive siddende på en voldsomt bukkende tyr.
•  Wild horse race – Tre personer indfanger en ”vild” hest med lasso, hvorefter hesten tvinges under kontrol, og én af personerne bestiger hesten og ridder på den.
•  Steer wrestling – En person kaster sig fra ryggen af en hest over en kastreret ungtyr, griber fat om dyrets horn og hoved, vrider halsen rundt på dyret og tvinger det dermed til jorden.
•  Calf roping – En kalv indfanges med lasso fra hesteryg. Hesten stopper brat op, og kalven kastes til jorden ved det kraftige ryk i dyrets hals.

Bareback riding, saddle bronc riding, bull riding og wild horse race er alle en del af Copenhagen Rodeos program. Copenhagen Rodeo har måttet opgive at have discipliner som steer wrestling og calf roping på programmet, da Dyreværnsrådet har vurderet, at sådanne discipliner er grundlæggende i strid med Dyreværnsloven

Ved Cheyenne Frontier Days Rodeo blev denne hest så voldsomt stresset og pint, at den forsøgte at undslippe lidelserne, ved at prøve at springe over boksens lægter. Billederne taler for sig selv!

Copenhagen Rodeo var et foretagende, som ønskede at tjene penge på udnyttelse af dyr, og det kan derfor ikke undre, at Copenhagen Rodeo forsøgte at udlægge Dyreværnsrådets udtalelse som et forsvar for deres arrangement, skønt der ikke var belæg for det. Dyreværnsrådet bærer imidlertid også et ansvar for at være blevet taget til indtægt for en blåstempling af Copenhagen Rodeo. Dyreværnsrådet, hvis stillingtagen angiveligt skete på opfordring fra Copenhagen Rodeo, undersøgte ikke tilnærmelsesvis sagen til bunds og håndterede den deraf følgende usikkerhed ved at lade al tvivl komme Copenhagen Rodeo til gode, mens rådet i virkeligheden burde lade al tvivl komme dyrene til gode. At dømme på de informationer, der er tilgængelige vedrørende rodeo i andre lande, så forekommer det overvejende sandsynligt, at et rodeo-show i København ville have resulteret i overtrædelser af dyreværnsloven, enten i forbindelse med forberedelserne til showet (hårdhændet træning af dyrene) eller i forbindelse med selve afholdelsen af showet (smerte, voldsom stress og fysiske skader). Derudover ville dyrene med sikkerhed blive udsat for forhold, som var belastende og kritisable, men som muligvis ikke kunne betragtes som overtrædelser af Dyreværnsloven. Sidstnævnte betragter Dyreværnsrådet imidlertid ikke som etisk problematisk. Rådet gør sig således den betragtning, at belastningen af dyrene i forbindelse med rodeo ikke nødvendigvis er værre end den belastning, dyr udsættes for i visse andre sammenhænge. Denne form for argumentation anvendes ofte i dyreværnsspørgsmål, men er helt uholdbar og bør aldrig godtages. Én form for dyreudnyttelse eller dyremishandling kan naturligvis aldrig retfærdiggøre en anden form for dyreudnyttelse eller dyremishandling.

Denne sætning står at læse på billetterne til rodeo”showet”. Da det ikke er tilladt at bære skydevåben i Danmark og andre våben, samt fyrværkeri, flasker, glas m.m. ikke må medbringes i Parken, så må teksten ses som en måde, hvorpå man kan ”gemme” forbudet mod at medbringe foto-,video og audioudstyr i en opremsning af en række andre forbud.

Forsøgsdyrenes Værn finder det endvidere højst kritisabelt, at medlem af dyreværnsrådet, professor Jan Ladewig, i vore øjne har misbrugt sin faglige position til at fremkomme med følgende decideret usande udtalelse til TV2 Sporten vedrørende brugen af dyr i rodeo generelt: ”Der er ikke noget i indholdet af sådan et show, der er dyremishandling. Det ser voldsomt ud, men dyrene er ikke udsat for nogen overlast”. En række kolleger er helt uenige med hr. Ladewig!En tysk veterinærsammenslutning har udarbejdet en meget saglig og nuanceret rapport om nogle af de discipliner, der indgår i rodeo. Skønt forfatterne anvender samme videnskabelige kriterier for vurderingen af dyreværnsspørgsmål, som de principper Jan Ladewig i andre sammenhænge hævder at anvende, er rapportens konklusioner stærk kritiske over for de undersøgte rodeodiscipliner. På baggrund af rapporten har flertallet af de tyske delstater besluttet at forbyde disciplinerne bull riding og wild horse race, som begge indgik i Copenhagen Rodeos program, samt forbyde brugen af lyskerem, som er en central del af disciplinerne saddle bronc riding og bareback riding, som også indgik i Copenhagen Rodeos program. Du kan læse veterinærsammenslutningens rapport her (på engelsk): http://www.tierschutz-tvt.de/rodeoengl.pdf.
I Norge har myndighederne afgjort, at rodeo er i strid med dyreværnslovgivningen, og i Storbritannien har ”klassiske” rodeodiscipliner været forbudt siden 1934. Danmark er altså langt bagefter foregangslandene på dette område. Har justitsministeren og Folketinget ikke har noget problem med, at Danmark gang på gang bliver overhalet af sine nabolande på dyreværnsområdet? Og at vi aldrig tør gå foran?
Forsøgsdyrenes Værn ønsker ikke, at Danmark skal være et tilbagestående land på dyreværnsområdet. I foråret 2007 opfordrede Forsøgsdyrenes Værn til protester mod Copenhagen Rodeos arrangement og mod arrangementets sponsorer. Heldigvis bar arbejdet frugt, og arrangementet blev aflyst.?

Den organisation, som Copenhagen Rodeo havde hyret til at afholde rodeoen – Professionel Rodeo Cowboys Association,PRCA – er dårlig til at beskytte dyrene mod skader. Her er en lang liste over rodeo-skader, herunder masser af dødsfald, hvoraf mange er sket i PRCA’s rodeoer: http://www.sharkonline.org/?P=0000000624.

PRCA oplyser selv nogle tal for, hvor mange dyr der skades i deres rodeoer, men ifølge organisationen Shark er PRCAs skadestal opdigtede. Shark fremhæver i den forbindelse, at PRCA løgnagtigt har hævdet, at de har lavet en undersøgelse i samarbejde med den amerikanske veterinærforening AVMA. Det afviser AVMA. Læs brev fra AVMA her (på engelsk)::
http://www.sharkonline.org/rodeocrueltyavmaletter.pdf

Ni heste dræbt under rodeoshow – igen

Det årlige rodeo-show i Calgary, Canada, hvor heste, tyre og kalve pines og plages for at underholde turister, blev igen fatalt for mange af dyrene. Den 3. juli 2006 – før det ti dage lange show overhovedet var startet – blev over 200 vilde heste jaget gennem byen. I panik og stor angst løb de vilde dyr rundt i gaderne, indtil ni af dem løb ud på en bro og styrtede 30 meter ned i floden Bow River. Otte af hestene druknede, da de blev taget af den stærke strøm, og den sidste måtte aflives af de voldsomme skader, den havde pådraget sig under styrtet. Også i 2002 måtte syv dyr lade livet under ”festlighederne”, hvor bl.a. de vilde hestevogns-stunts dræbte og sårede adskillige heste.

Rodeofesten trækker fortsat masser af mennesker til – de fleste turister – som åbenbart mener, at dyremishandlingen og de traumatiske oplevelser, som dyrene udsættes for, er en sjov del af ferien.

Spanien er desværre at finde blandt de lande der udviser total mangel på respekt for dyr. Blandt dyrevenner er Spanien især kendt tor én ting: tyrefægtning. Men en anden form for afskyvækkende behandling af dyr har befæstet Spaniens dårlige ry på dyreværnsområdet: levende karruseller.
Sådanne karruseller ser man hos omrejsende cirkus, på markeds-pladser eller i tivoli. Konstruktionen er for en stor del lig de almindelige karruseller, men istedet for de sædvanlige dyrefigurer at sidde på under "turen", står levende ponyer fastspændt med en sadel på ryggen. Som oftest, hvilket også ses på billederne, holder to lodrette jernstænger, der går ned på hver sin side af ponyens hoved, dyret fastlåst i den samme position. Når karruselturen starter er ponyerne tvunget til at se ligefrem medens de går rundt og rundt og rundt.
Forsøger dyrene at dreje hovedet i en anden retning trykker jernstængernes endeflader mod øjne eller næseryg. Nogle af disse anordninger er særlig modbydelige i deres konstruktion og påfører dyrene sår eller trykskader.
Fra observatører i udlandet og vrede turister meldes om ponyer der står fastspændt op til 19 timer dagligt uden muligheder for hvile.
Denne brug af levende væsener vækker vrede og forargelse hos de fleste, men i Spanien er der en indgroet tradition for at bruge dyr som "forlystelse". Man kan blot nævne tyrefægtning, de såkaldte Fiestas (folkefester) hvor levende dyr udsættes for ubeskrivelige ting og dyr der anvendes i cirkus, tivoli og ved markedsfester.

Det er ikke noget man kan ændre på kort tid men hver især kan gøre en indsats:

- Undlad at deltage i forlystelser der involverer levende dyr. Boykot tyrefægtning, cirkus, tivoli med b.la. levende karruseller eller "dansende dyr" (dyr placeret på en rund plade der tilsættes strøm), markedsfester m.m.
- Hvis du ser dyr der har sår, skader eller udsættes for anden form for vanrøgt, så meld det til de spanske myndigheder. Jo flere der klager desto bedre.

Skriv læserbreve om dine oplevelser til den danske presse og kan du få dem oversat til spansk, så send dem til spanske aviser, hvis adresser du kan få på Den Spanske Ambassade.
Fortæl din rejseguide om de ting du har oplevet og bed evt. vedkommende om hjælp til at klage.
Se ikke passivt til når dyr vanrøgtes. Gør noget aktivt for at hjælpe dem.