Slut med ulovlige dyretransporter fordi EU har vedtaget forordning

EU har siden 15. januar i år taget jernhandsken på over for vognmænd, der overtræder velfærdsreglerne om transport af dyr eller snyder med kørsels-afstandene. Nu både kan og skal de nationale myndigheder i alle EU-lande, også Danmark, bruge et helt arsenal af foreskrevne indgreb, som er tilpasset overtrædelsernes art og gjort afhængige af, om det er virksomheden, en af dens chauffører eller et af dens køretøjer, der er noget galt med. Det har herhjemme overflødiggjort en årelang indsats i en arbejdsgruppe, som på justitsminister Lene Espersens foranledning har udformet en “klippekort-ordning for dyretransporter” og lavet oplæg til en lov herom.
Der er tale om den form for EU-lovgivning, som under navn af forordning gælder umiddelbart i alle landene og skal følges til punkt og prikke.
Enhver virksomhed, der transporterer dyr, skal autoriseres. Fødevarestyrelsen kan enten suspendere eller tilbagekalde autorisationen og gøre det allerede efter første overtrædelse, hvad den ikke kunne før. Eller den kan vælge at nøjes med en advarsel eller sætte virksomheden under supplerende kontrol.  Køretøjer, hvori dyr transporteres, skal godkendes dertil, og også her kan godkendelsen suspenderes eller tilbagekaldes, hvis et køretøj ikke er i orden. Det samme gælder endelig et såkaldt kompetence-bevis, som chaufføren og dennes assistent udstyres med som dokumentation for, at de har bestået et kursus i at transportere dyr og sørge ordentligt for dem undervejs.  Hvad overtrædelser skal koste i form af bøder eller anden egentlig straf er et nationalt anliggende.
Forordningen lå færdig (efter dansk deltagelse og godkendelse) allerede ved nytårstid 2005 til ikrafttræden to år senere.  Så justitsministeren må have været bekendt med den, da hun i februar 2006 nedsatte sin arbejdsgruppe med en repræsentant for Rigsadvokaten i spidsen. På det tidspunkt var det kun muligt at gribe ind over for selve transportvirksomheden, nemlig ved at fratage den autorisationen. Arbejdsgruppens opgave var at gøre gældende lovs sanktion mere varieret: tre kortklip for tre af de hyppigst forekommende forsyndelser skal være lig med automatisk tab af autorisation.
Mens gruppens elleve jurister, politimestre, dyrlæger, konsulenter og dyreværnsfolk har holdt otte møder herom, har justitsministeriet haft travlt med at udforme et par nye bekendtgørelser, som afskaffer gældende lov og implementerer forordningen med næsten alle de sanktionsmuligheder, man kan ønske sig. Bekendtgørelserne blev offentliggjort i december i fjor - næsten på samme dato som arbejdsgruppen offentliggjorde sin rapport, hvori den erkender, at lovgrundlaget er forældet.
Forløbet råber på en forklaring. Dette så meget mere, som justitsministeren har bebudet, at hun vil sende rapporten i høring og snart komme med lovforslag om en klippekort-ordning. Man kunne forlange, at når endelig knappe ressourcer bruges til gavn for dyr, bør det ske med større omtanke. Hvis justitsministeren insisterer på sit klippekort i en eller anden form, kan det iøvrigt næppe undgå at udvande forordningen - i givet fald til gavn for transporterhvervet, men på dyrenes bekostning og i strid med EU-retten.

Sushi kan udrydde tunfisk

Myten om at fisk ikke føler smerte, har ledt mange til at mene, at det er etisk forsvarligt at spise fisk. I Danmark er det sågar almindeligt at kalde sig vegetar, selvom man spiser fisk. Imidlertid er menneskers enorme konsumering af fisk ikke blot årsag til, at milliarder af fisk lider under fangsten, men også til, at mange fiskebestande er alvorligt truet. Verdensnaturfonden (WWF) har advaret om, at modespisen Sushi udgør en trussel mod bestandene af blåfinnet tun. Tunen er helt forsvundet fra de danske farvande og vil med tiden forsvinde fra Atlanterhavet, hvis det intensive fiskeri fortsætter. Ved at undlade at spise fisk kan man både skåne den enkelte fisk for smerte og hjælpe de trængte fiskebestande.

Som det nok er læseren bekendt, og som det fremgår af andre artikler på vores hjemmeside, er der rigeligt med gode grunde til at forbyde både produktion og import af foie gras. Det viser sig, at produktionen af foie gras sandsynligvis indebærer en særlig høj risiko for spredning og mutation af H5N1, som er den variant af fugleinfluenza, der foreløbig har kostet 130 mennesker og millioner af fugle livet.
Da gæs og ænder, som bruges i foie gras produktionen, er tættere beslægtet med vilde trækfugle end høns og kyllinger, og da mange af dyrene desuden færdes udendørs, er de væsentlig mere udsatte for smitte fra vilde trækfugle, end høns og kyllinger er. Derudover repræsenterer selve produktionsmetoden på foie gras farmene en særlig risiko for, at H5N1, såfremt virussen er til stede, muterer til en variant, der smitter mellem mennesker. I modsætning til æglæggende høns og kyllinger i kødproduktionen er gæs og ænder i foie gras produktionen udsat for gentagen og meget voldsom håndtering i forbindelse med tvangsfodringen. Den hyppige håndtering indebærer en betydelig fysisk kontakt og derved en risiko for, at H5N1 fra eventuelle inficerede fugle muterer til en menneskelig variant. Kombinationen af gæssenes og ændernes eksponering for smitte fra vilde trækfugle, og den hyppige eksponering af arbejderne i foie gras produktionen for smitte fra inficerede gæs og ænder, betyder med andre ord, at en global pandemi meget vel kan tage sit udgangspunkt på en foie gras farm. Skuespilleren Roger Moores ord om, at foie gras er en sygdom, og ikke en delikatesse, kan hurtigt få en ny og meget håndgribelig betydning for de millioner af mennesker, som risikerer at bukke under for en menneskelig variant af fugleinfluenza.

Nu er højt betalte kokke måske ikke de rigtige at spørge, hvis man ønsker en rationel vurdering af det nyligt indførte forbud mod salg af foie gras i Chicagos restauranter. Ikke desto mindre har man i flere aviser kunnet læse om disse rasende ”superkokke”, som er oprigtigt forargede over, at der kan være etiske eller lovmæssige grænser for, hvad de må servere i deres restauranter. Det mest kuriøse af de citerede udsagn kommer fra formanden for restauratørsammenslutningen i Illinois, der udtaler: ”Vi er blevet fuldstændig til grin i den kulinariske verden”. At være til grin i den kulinariske verden er åbenbart værre end at fremstå som totalt blottet for moral og proportionssans. Restauratørerne kræver forbuddet ophævet øjeblikkeligt.

Prinsen spiser hunde

Det kan man læse i Ud & Se - DSB’s journalistiske tilbud til deres togpassagerer.
Kongehuset har før gjort sig bemærket med kynisme og dobbeltmoral i forhold til dyr. Det er således velkendt, at vores hyppigt pelsbærende dronning, Hendes Majestæt Dronning Margrethe II, er protektor for Dyrenes Beskyttelse*. Dobbeltmoralen er dog endnu mere udtalt hos Prins Henrik. I interviewet med Ud & Se går prinsen på den ene side i kulinariske detaljer, da han skal beskrive smagen af det hundekød, som han har forkælet sig selv med under rejser i Asien. På den anden side fortæller han om den fantastiske personlighed, som hans egen hund Balthasar havde. Han har endog skrevet et digt til en af sine andre hunde, Asterix, som blev kørt ihjel af en bil. Endvidere mener prinsen, at ”det er svært ikke at tænke på en hund, som var den et menneske”. Spiser prinsen mon også mennesker, når han er på ferie blandt kannibaler?

Ifølge Prins Henrik er der dog en klar forskel mellem hof-hundene og de hunde, man spiser i f.eks. Kina, og som prinsen gerne ofrer for en kulinarisk oplevelse: ”De hunde, man spiser, er som regel opdrættet til det, ligesom man gør det med kyllinger i Danmark”. Det har prinsen jo fuldstændig ret i. Og hundene har garanteret også haft det præcis ligeså forfærdeligt som danske slagtekyllinger. Ifølge prinsens tankegang er det altså i orden at spise hundene, hvis de er fremavlet under forfærdelige forhold, men ikke hvis dyrene har haft et godt hof-liv. Det er da en lidt excentrisk logik. Man kunne spørge sig selv, om det så ville være i orden at spise en hof-hund, hvis man blot havde sørget for at mishandle den et halvt års tid først?
Vi ser frem til den dag, hvor kongehusets medlemmer er moralske forbilleder for den øvrige befolkning, og ikke eksponenter for kynisme og hensynsløshed.

* Dronningen er også protektor for Danmarks Lungeforening og Kræftens Bekæmpelse, til trods for at hun som storryger går stik imod disse foreningers politik. Dobbeltmoralen er med andre ord ikke begrænset til dyreværnsområdet.