Alternativer til dyreforsøg

Alternativer til dyreforsøg
kommer endelig på finansloven

Takket være Forsøgsdyrenes Værn og Dansk Folkeparti er det nu endelig lykkedes at få afsat et beløb på finansloven til forskning i alternative metoder.

Desværre ser det ud til, at Dyrenes Beskyttelse i øjeblikket tager æren for, at alternativer til dyreforsøg nu er kommet på Finansloven. Denne sejr skyldes imidlertid alene Forsøgsdyrenes Værns samarbejde med Dansk Folkeparti.
Forsøgsdyrenes Værn har i mange år kritiseret regeringen og Folketinget for ikke at afsætte penge øremærket til forskning i alternativer til dyreforsøg. I de sidste måneder har Forsøgsdyrenes Værn gjort en ihærdig indsats for at få en pose penge på bordet til denne forskning. Denne indsats har nu båret frugt. I finanslovsforliget for 2008 mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Ny Alliance er der afsat 5 mio. kr. til forskning i alternativer til dyreforsøg.
Selvom dette beløb er mindre, end hvad vi oprindelig havde bedt om, er det et kæmpe fremskridt, at Danmark nu for første gang målrettet støtter forskning i alternative metoder”, siger Bente Lakjer, direktør i Forsøgsdyrenes Værn. ”Det var ikke blevet til noget uden Dansk Folkepartis ihærdige indsats”. Forud for forhandlingerne om finansloven for 2008 opfordrede

Forsøgsdyrenes Værn regeringen og Folketinget til, som en start, at afsætte 12 mio. kr. årligt til udvikling af alternativer til dyreforsøg. De 5 mio. kr., som nu er blevet afsat, er altså lidt under halvdelen – men et godt skridt på vejen.
Hidtil har den danske stat ikke ydet målrettet økonomisk støtte til forskning i alternative metoder, selvom det er påkrævet i EU-lovgivningen. I en række andre europæiske lande har regeringerne derimod i adskillelige år brugt penge på udvikling af alternativer til dyreforsøg. Dette gælder bl.a. Sverige, Tyskland, Storbritannien, Holland og Schweiz.
Udviklingen af alternative metoder medfører ikke alene, at der bliver brugt færre forsøgsdyr, men højner også det videnskabelige niveau i forskningen. Det skyldes bl.a. at alternative metoder – i modsætning til dyreforsøg – ofte gennemgår omfattende videnskabelige godkendelsesprocedurer.
Bevillingen på 5 mio. kr. på dette års finanslov er en længe ventet håndsrækning til forsøgsdyrene. Forsøgsdyrenes Værn vil nu arbejde på at sikre, at pengene reelt går til udviklingen af alternativer.

Læs herunder hvad vi skrev inden finanslovsforhandlingerne gik i gang.

Forsøgsdyrenes Værn opfordrer regeringen og Folketinget til at afsætte 12 mio. kr. om året til udvikling af alternativer til dyreforsøg.

I Danmark yder staten ikke målrettet økonomisk støtte til forskning i alternative metoder til dyreforsøg, selvom det er påkrævet i EU-lovgivningen. Landsforeningen Forsøgsdyrenes Værn har ved gentagne lejligheder gjort opmærksom på dette svigt, og opfordrer nu endnu engang regeringen og Folketinget til at leve op til sit ansvar og afsætte penge på finansloven til forskning i alternativer til dyreforsøg.

”Vi anmoder regeringen og Folketinget om som en begyndelse at afsætte 12 mio. kroner om året til udvikling af alternative metoder,” siger Bente Lakjer, direktør i Forsøgsdyrenes Værn. ”Danmark kan ikke tillade sig at sidde med hænderne i skødet og håbe på, at andre tager ansvaret for at nedbringe det enorme forbrug af forsøgsdyr i Danmark og resten af EU.”

I en række andre europæiske lande som Sverige, Tyskland, Storbritannien, Holland og Schweiz har regeringerne i adskillige år afsat betydelige midler til forskning i og udvikling af alternativer til dyreforsøg. Det er imidlertid af afgørende betydning, at alle EU-lande yder en selvstændig indsats – herunder også Danmark, som jo ynder at fremhæve sig selv som foregangsland, både når det handler om dyrevelfærd, og når det handler om at efterleve EU-lovgivningen.

Udviklingen af alternative metoder medfører ikke alene, at der bliver brugt færre forsøgsdyr, men højner også det videnskabelige niveau i forskningen. Det skyldes bl.a., at alternative metoder – i modsætning til dyreforsøg – ofte gennemgår omfattende videnskabelige godkendelsesprocedurer.

Forsøgsdyrenes Værn og Foreningens Alternativfondet yder regelmæssigt støtte til forskningsprojekter, der vedrører udvikling af alternativer til dyreforsøg. Men velgørende organisationer kan slet ikke løfte opgaven alene. Hvis Danmark skal opfylde sin moralske forpligtelse til at begrænse anvendelsen af dyreforsøg, er det påkrævet, at støtte til udvikling af alternativer til dyreforsøg får sin faste plads på finansloven.

Hvordan er det i andre lande?

Regeringer i en række lande har i de sidste to årtier støttet udvikling og fremme af alternativer til dyreforsøg.

I nogle lande er der i særlig grad fokus på at etablere forskningsprogrammer, der sigter mod at erstatte myndighedskrævede dyreforsøg, medens fokus er bredere i andre lande. Herunder følger en kort redegørelse for en række europæiske landes indsats på området.

Tyskland
I Tyskland er fokus især rettet mod at erstatte anvendelsen af dyr i de myndighedskrævede giftighedstests, som industrien skal udføre for at overholde regler om produktsikkerhed.

Udviklingen af alternativer finansieres via to regeringsprogrammer:
-  udiklingsprogranmmet under Bundesministerium für Bildung und Forschung (BMBF) (Federal Ministry for Education and Research) og
- Vergabe von Forschungsmitteln zur wissenschaftlichen Erarbeitung von Tierversuchsersatzmethoden (Forskningsmidler til videnskabelig metodeudvikling til erstatning af dyreforsøg), som administreres af ZEBET

ZEBET er Zentralstelle zur Erfassung und Bewertung von Ersatz- und Ergänungsmethoden zum Tierversuch (Centre for Invention and Assessment of Methods to Replace and Complement Animal Experiments), som drives af ZEBET. ZEBET blev etableret af den tyske regering i 1989.

De to programmer komplementerer hinanden. ZEBET støtter de indledende tiltag i de enkelte laboratorier/institutter. De testmetoder, der ser lovende ud, går videre til før-validerings – eller valideringsforsøg, som udføres i samarbejde med industrien via førnævnte BMBF.
BMBF-programmets formål er at få nye metoder implementeret og anvendt i praksis. I 2005 og 2006 blev der gennemsnitligt uddelt 3,5 millioner Euro årligt under dette program. ZEBETs budget var i 1990 på 400.000 DM, men i 2006 var budgettet på 390.000 Euro. Til og med 2006 har ZEBET gennemført 96 projekter - herunder nogle for Danmark meget relevante.

Udover at identificere og udvikle potentielle nye testmetoder, så yder ZEBET videnskabelig rådgivning om alternativer både til de myndigheder i Tyskland, som er ansvarlige for tilladelser til dyreforsøg, og til industri og andre, som anvender forsøgsdyr. I 2000 etablerede ZEBET en online-databank indeholdende information om alternativer til dyreforsøg – kendt som AnimalNet-ZEBET. Når det gælder dokumentationsarbejdet med alternative metoder, så samarbejder ZEBET med ECVAM (European Centre for Validation of Alternative Methods), som er den EU-enhed, der har ansvar for godkendelsen af alternative (dyrefri) testmetoder, og med det amerikanske universitetsbaserede John Hopkins Centre for Alternatives to Animals. ZEBET samarbejder også med ECVAM, når det gælder projekter, hvor alternative testmetoder skal valideres. Samarbejde med industrien har tilført yderligere økonomiske midler til ZEBET’s arbejde.

Den tyske regering har desuden i samarbejde med tyske industriorganisationer og dyreværnsforeninger etableret et fond, Stiftung zur Förderung der Erforschung von Ersatz- und Ergänzungsmethoden zür Einschränkung von Tierversuchen (SET) (Foundation for Promotion and Investigation of Replacement and Complementary Methods for Reduction of Animal Experiments), som skal støtte andre typer af aktiviteter som afholdelse af kurser, symposier, workshops og ph.d.-projekter. SET blev etableret i 1986 og har anvendt 3,7 millioner Euro til at støtte 60 projekter, såvel som udgivelsen af ALTEX – et hæfte om alternativer, som udkommer hvert kvartal. SET får bl.a. penge fra den kemiske- og farmaceutiske industri og fra kosmetikindustrien og andre industriorganisationer. I tilgift uddeler regeringen årligt en pris på 15.000 Euro til forskning i dyrevelfærd, herunder forskning i alternativer til dyreforsøg.

Storbritannien
Fra 1986-2004 blev støtte til forskning i og udvikling af alternativer til dyreforsøg administreret gennem The Animal Procedures Committee, et råd nedsat efter en bestemmelse i den engelske dyreforsøgslov, hvis opgave det er at rådgive myndighederne i dyreforsøgsspørgsmål. Man indså imidlertid, at det var nødvendigt at sætte både flere ressourcer og mere tid ind på en koordineret indsats for at promovere alternativer til dyreforsøg, og derfor blev The National Centre for the Three R’s (NCR3R’s) etableret i 2004. NCR3R’s uddelte £ 1 million til 8 projekter i 2005. Det nuværende budget er på over £2 millioner. I december 2007 oplyste den engelske Minister of State for Science and Innovation, at regeringen over de kommende år vil mere end fordoble beløbet til NCR3R’s, så summen når op på over £5 millioner i 2011.

NCR3R’s har tre opgaver:
-  at skaffe penge til og støtte ny forskning i de tre R’er, som står for erstatning (Replacement) af dyreforsøg med alternative metoder, reduktion (Reduction) af antallet af forsøgsdyr og udvikling af mere skånsomme metoder (Refinement).
-   at udarbejde og sprede information om de 3R’er.
- at etablere et forum med repræsentanter fra industri, universiteter, relevante myndigheder og dyreværn for at fremme udviklingen af alternativer.

Det er af stor betydning, at der er let adgang til pålidelig information om emnet, og NCR3R’s har derfor etableret en online informations-portal med links til anerkendte publicerede artikler, guidelines, national såvel som international lovgivning og EU-lovgivning. Med det formål at tilbyde en række brugbare ”værktøjer” til forskere og derved hjælpe dem til at overholde loven og leve op til de 3 R’ers intentioner er der oprettet en informationsguide til diverse relevante emner. Listen over de projekter, NCR3R’s har støttet, er lang, og de har ligeledes igangsat en lang række initiativer.

Holland
I Holland har regeringen støttet forskning i og udvikling af alternativer siden 1987. Midlerne kommer fra Dutch Ministry of Health and Welfare, som er ansvarlig for dyreforsøg. En mindre del af den økonomiske støtte kommer fra Ministry of Agriculture, Nature and Food Quality, som er ansvarlig for alle andre aspekter/områder af dyreværn.

Siden 2000 er forskning i og fremme af alternativer til dyreforsøg blevet koordineret gennem ZonMw (Health Ministry’s institution for health research and innovation). Pengene kommer fra Dierproeven Begrensd-programmet (frit oversat til: dyreforsøgsreduktionsprogrammet). Dette program, som blev benævnt Dierproven Begrensd 1, løb fra 2000-2004. Det nuværende program, som benævnes Dierproven Begrensd 2, begyndte i 2005 og løber til udgangen af 2008. Programmets budget er 4,8 millioner Euro. Et råd repræsenterende interessegrupper, kaldet Platform Alternatieven voor Dierproven, rådgiver om potentielle områder for forskning i alternativer til dyreforsøg. Det universitetsbaserede Netherlands Centre for Alternatives (NCA) udfører projekter, som finansieres gennem ZonMw. NCA udgiver desuden et nyhedsbrev om udviklingen inden for alternativer til dyreforsøg.

Sverige
Som følge af en omorganisering har den svenske regering besluttet, at økonomisk støtte til udvikling af alternativer til dyreforsøg nu hører under Jordbruksverkets avdeling för djurskydd och hälsa. Det Vetenskapligt råd för alternativa metoder till djurförsök, som eksisterede før omorganiseringen, er fortsat ansvarlig for at vurdere ansøgninger om støtte. I 2004 og 2005 var budgettet for forskning i alternativer til dyreforsøg SEK 15 millioner, i 2006 SEK 18 millioner, men i 2007 blev beløbet under den borgerlige regering nedsat til SEK 7,5 millioner. Langt hovedparten af pengene kommer fra den svenske regering, resten fra svensk industri.

Schweiz
Den schweiziske 3R Foundation blev stiftet i 1987 af tre medlemmer af det schweiziske Parlament, den schweiziske lægemiddellindustriforening (Interpharma) og Stiftung Fonds für versuchstierfreie Forschung (FFVFF) (Fonden for forskning uden forsøgsdyr). 3R Foundation finansieres af forbundsregeringen og medicinalindustrien. Fra midten af 1987 til midten af 2007 er der givet ca. 15 millioner Schweiziske Franc i støtte til 108 projekter. Der gives støtte til gennemsnitligt 5 nye projekter årligt. De fleste projekter støttes gennem 2-3 år. Fondets bestyrelse er bredt sammensat af personer fra forskellige interessegrupper.
Copyright: Forsøgsdyrenes Værn 2008

Copyright: Forsøgsdyrenes Værn 2008

Alternativer til dyreforsøg skal på finansloven

Endelig: kaniner slipper for hudtest

Den nye test er udviklet i Frankrig af kosmetik-firmaet L’Oréal og baseret på menneskelige hudceller, kunstig menneskehud om man vil, kaldet EPISKIN. De levende celler fås fra kvinder, der undergår bryst-formindskende operationer. Cellerne bringes til at gro, indtil de danner små stykker overhud, et par cm i tværmål. De kan i årevis fryses ned til senere brug.
Efter at metoden var afprøvet som nøjagtig og pålidelig af internationalt samarbejdende laboratorier, blev den i foråret 2007 godkendt af EUs center for vurdering af alternative metoder, ECVAM i Ispra i Italien. Godkendelsen lyder, at der her er en fuldgyldig erstatning for den hidtidige test, som bruger kaniner i vurderingen af, om kemikalier i kosmetik, rengøringsmidler eller andre produkter kan forårsage akut hudirritation ved brugernes kontakt med dem.

Hvordan udføres testen?
Mindst 5.000 unge, sunde, albino-kaniner anvendes hvert år i EU i denne type test – kaldet Draize-testen. Hvorfor hvide kaniner? Fordi de har den lyseste hud, som gør det lettere at vurdere irritationen, når to kvadratiske områder i nakken barberes fri for hår. Det ene udsættes for fire timers kontakt med det aktuelle kemikalie, mens det andet område tjener som kontrol. Der bruges mindst tre kaniner per test. EPISKIN er ikke blot et dyreværnsmæssigt fremskridt. Metoden gør også vurderingen mere præcis. Mens irritation og mulige læsioner på huden af en kanin ikke nødvendigvis beskrives ens af forskellige iagttagerer, måles påvirkningen af EPISKIN på, hvordan cellerne fungerer, og er derfor mindre subjektiv.

Kunstig menneskehud nær godkendelse som alternativ
En ny metode der - uden at gøre brug af dyr - kan afgøre, om kemikalier i hverdagsmiljøet giver hudirritation, er omsider ved at finde vej til EUs liste over godkendte alternativer. Metoden, der erstatter afprøvning på huden af levende kaniner, har længe været videnskabeligt godkendt. Men selv et fikst og færdigt alternativ, der som i dette tilfælde kan skåne årligt 5.000 kaniner rundt om i medlemslandene for pinefulde prøvelser, kan have en tung gang gennem EU-systemet.

Typisk tager det i heldigste fald en årrækkes forsøg med en lovende alternativ metode, før den godkendes videnskabeligt. Til gengæld burde vejen ud i praktisk anvendelse være kort. Men her kræves først konsultationer med de nationale myndigheder, herhjemme Miljøministeriets kemikaliekontor. Herefter kan ECVAM udarbejde en brugsvejledning, som så også skal godkendes nationalt. EPISKIN ventes omsider at komme på EUs liste over godkendte alternativer i efteråret 2008, idet papirarbejdet blev sendt til medlemslandene i maj. EU-godkendelsen indebærer, at det er obligatorisk at tage testen i brug. Det kræver lovgivningen om dyreforsøg. OECD, der bl.a. omfatter USA og Japan, har samtidig fået papirene til godkendelse som optakt til global anvendelse.
Det bør måske tilføjes, at hvad kosmetik angår, forbyder EUs kosmetik-direktiv testning af kemiske ingredienser på dyr fra februar næste år. Her kommer EPISKIN meget belejligt.

To af metoderne bruger hver sin form for kunstig menneskehud

Af de fem alternative testmetoder, der blev godkendt af ECVAM tidligere på året (se herunder), er den ene nu også blevet godkendt af EU.

Den hidtil gængse test for allergiske hudreaktioner, godkendt af ECVAM i 1999, består i, at det pågældende stof smøres på ørerne af mus. Flere grupper af mus lægger ører til stoffet i forskellige koncentrationer. Med den nu godkendte “forenklede, lokale lymfeknude-prøve” er kun afprøvning af stoffet i en enkelt, høj koncentration nødvendig for at vise, om det sensibiliserer huden med fare for allergi. Af mindst 30.000 ældre kemikalier, som den nye EU-lovgivning kræver bredt vurderet, er hvert tredie ubeskrevet i så henseende. Nye tests, som slet ikke bruger forsøgsdyr til dette formål, er under udvikling i et fem-årigt projekt til 80 mill. kr.
Metoderne med at bruge øjne fra friskslagtede køer eller kyllinger til påvisning af risiko for alvorlig øjen-irritation er kendt siden midten af 1990erne og anvendes bl.a. ved testning i forbindelse med fremstilling af øjendråber, kosmetik, rensevæsker og myggemidler. Metoderne, en af dem eller begge, accepteres også i en række vesteuropæiske EU-lande, dog ingen nordiske, af de myndigheder, der godkender kemikaliers markedsføring. Godkendelsen nu til generel brug er givet af ECVAM og den amerikanske søster-organisation i fællesskab. Det er af samme grund en nærliggende mulighed, at OECD-landene, der bl.a. omfatter USA og Japan, følger EU’s eksempel.
Problemet med de to alternativer (kaldet Bovine Corneal Opacity and Permeability test og Isolated Chicken Eye test) er, at de kun afslører de alvorligste grader af øjen-irritation og at der anvendes dele af dyr ti testen. Men derfor bliver de levende forsøgskaniner, som ellers lægger øjne til, nu også sparet de alvorligste pinsler. Otte nye alternativer, hvoraf to gør brug af reagensglas-dyrket menneskevæv, er under afprøvning hos ECVAM, der håber at kunne befri de hårdt prøvede kaniner for at få enhver form for teststof dryppet i øjnene.

Den samme kanin anvendes ofte i både øjen- og hudirritationstest på samme tid

En af metoderne halverer antallet af forsøgsdyr, når kemikalier testes for deres evne til at udløse allergiske hudreaktioner. To andre erstatter testning på levende kaniners øjne med øjne fra henholdsvis slagtede køer og slagtede kyllinger – disse to tests udføres, for at påvise et stofs risiko for at give alvorlig øjenirritation. En fjerde og femte metode bruger hver sin form for kunstig menneskehud til identifikation af kemikalier, der er akut hudirriterende. Med godkendelsen gøres alternativerne obligatoriske på det heldigst mulige tidspunkt, idet titusinder af ældre kemikalier står for, at skulle have deres farlighed evalueret inden for rammerne af EU’s nye kemikalie-lovgivning.
De to former for kunstig menneskehud, kaldet EPISKIN®, der er udviklet af L’Oreal, og EpiDerm®, udviklet af MatTek, der nu begge er blevet godkendt til påvisning af akut hud-irritation, fik en første godkendelse i 1998, men kun til påvisning af hud-ætsning. Menneskehuden er “kunstig” i den forstand, at den er dyrket i et reagensglas, hvor man begynder med nogle få afskrabede celler. Det er dog kun den ene af de to tests, der er blevet tilstrækkeligt fintmærkende til helt at kunne erstatte forsøgsdyr, hvad hudirritation angår. Så hvor man alligevel anvender den anden metode, må huden på levende kaniner stadig være med i påvisningen. Der findes andre kunstige modeller af menneskehud, som afventer evaluering.

Hele fem alternative metoder, som indebærer brug af langt færre forsøgsdyr eller slet ingen, kan nu ventes indført ved lov i EU-landenes testning af kemikalier med henblik på deres farlighed. Efter års afprøvning på mange samarbejdende laboratorier er metodernes effektivitet og pålidelighed netop blevet godkendt af ECVAM, der er EU’s forskningscenter for den slags. Godkendelsen af de fem tests er et stort skridt fremad, eftersom der til testning af kemikalier kun findes fem-seks andre alternativer, som er tilsvarende godkendt.

Fem alternative testmetoder nu godkendt

Forsøgsdyr slipper for at indgå i smertefulde tests

Sjette verdenskongres om alternativer til dyreforsøg Den sjette udgave af begivenheden med navnet World Congress on Alternatives and Animal Use in the Life Sciences (verdenskongressen om alternativer og brug af dyr i videnskaben) blev afholdt i Tokyo i 2007. Det politiske udgangspunkt for verdenskongressen må siges at være meget moderat, og alarmklokkerne ringer naturligvis, når der i formålsbeskrivelsen for arrangementet ytres generel støtte til brugen af dyreforsøg. Af andre betænkelige forhold kan nævnes, at arrangement bliver støttet økonomisk af en lang række kosmetikvirksomheder, medicinalvirksomheder og lignende, som anvender dyreforsøg, og desuden afholdes i et land med meget lave dyrebeskyttelsesstandarder (Japan). Ikke desto mindre havde den sjette verdenskongres deltagelse af personer, som er oprigtigt engageret i at erstatte dyreforsøg med alternativer og at mindske forsøgsdyrenes lidelser, bl.a. schweizeren Franz Gruber og hollænderen Jan van der Falk. Et af de spørgsmål, der blev diskuteret på kongressen, var konsekvenserne af EU’s kemikaliedirektiv REACH, som Forsøgsdyrenes Værn har kæmpet imod med næb og kløer. Ifølge Thomas Hartung fra ECVAM, som er den EU-enhed, der har ansvar for godkendelsen af alternative (dyrefri) testmetoder, vil kemikaliedirektivet sandsynligvis føre til, at en masse kemikalier enten bliver fejlagtigt forbudt eller fejlagtigt tilladt som følge af misvisende dyreforsøg. Dette skyldes, at der er store fysiologiske forskelle mellem de arter, som stofferne bliver testet på, og mennesker. Disse forskelle vil ifølge Thomas Hartungs forudsigelse resultere i, at nogle stoffer vil forvolde skader på forsøgsdyrene, selvom de er harmløse for mennesker, mens andre stoffer ikke vil forvolde skader på forsøgsdyrene, til trods for at de er skadelige for mennesker. Et andet spørgsmål, der blev diskuteret, var brugen af de såkaldte batch-test af vacciner. En batch-test er en test af et enkelt vareparti, som er produceret på samme måde, sted og tidspunkt, og som derfor må forventes at være homogent. Inden for vaccine-produktion bliver der imidlertid produceret mange batches ud fra én vaccine-kultur. Ifølge Coenraad Hendriksen fra Det Hollandske Vaccine Institut ville det være tilstrækkeligt at kontrollere, at de enkelte batches er identiske med den vaccine-kultur, som de er afledt af. I batch-test af vacciner bruges den såkaldte challenge-metode, hvor dyrene påføres alvorlige og potentielt dødelige sygdomme. Nogle af dyrene modtager forud for dette en vaccine, mens andre ikke gør. De dyr, som ikke er blevet vaccineret, bliver normalt alvorligt syge og vil ofte dø en lidelsesfuld død. Det samme gælder de dyr, som har fået en for lille dosis af vaccinen, eller hos hvem vaccinen viser sig at være uvirksom. Hvis Coenraad Hendriksen har ret, vil man kunne spare et enormt antal dyr for disse meget lidelsesfulde forsøg. Den eksisterende procedure forekommer i dette lys uforståelig og dybt kritisabel. Nogle af de øvrige forlag, der blev fremlagt, omhandlede offentliggørelse, systematisering og deling af data fra dyreforsøg. Ofte bliver dyreforsøg udført med det formål at fremskaffe data, som allerede er blevet fremskaffet i et tidligere forsøg, men som ikke er offentliggjort - enten fordi der ikke er blevet publiceret en videnskabelig artikel om forsøget, eller fordi kun nogle af de opnåede data er blevet fremstillet i den videnskabelige artikel, der er blevet publiceret. Hvis forskernes ”rå-data” blev samlet i centrale databaser, kunne det bidrage til at forhindre gentagelse af dyreforsøg. Selvom verdenskongressen ikke forholder sig særligt progressivt til spørgsmålet om alternativer til dyreforsøg, er der begrundet håb om, at arrangementet kan komme forsøgsdyrene til gavn. Som eksemplet med batch-test af vacciner viser, kan simple ændringer i metoder, regler og procedurer ofte føre til en væsentlig reduktion i antallet af dyreforsøg. Dette kræver blot, at forskere, virksomheder og relevante myndigheder har den fornødne vilje til at gennemføre sådanne ændringer


Forskning i brystkræft – uden brug af forsøgsdyr Brystkræft er èn af de kræftformer, der er i stigning – mest blandt kvinder, men hyppigheden er også stigende hos mænd. Forskning i brystkræft foregår blandt andet ved, at forskeren implanterer stykker af svulster fra mennesker i mus, for at studere kræftens fremadskriden og stadier – men altså i mus! I hvert forsøg anvendes der typisk 300-400 mus, som kan gives op til 8 svulstimplantater i løbet af et forsøgsprojekt. Til slut slås dyrene ihjel og dissekeres. På St Bart’s Hospital i London har man udviklet tredimensionelle og flercellede modeller af både brystkræftceller og normale brystceller hos mennesker. Brystkræftvævet fås fra operationer – med den opereredes accept – hvor brystvævet ellers ville være blevet kasseret. En række forskellige brystceller dyrkes i samme kultur i en særlig gel, for at de kan danne en kirtelvævsstruktur, som ligner den naturligt forekommende, så man får en realistisk ”reagensglas-model” af vævet i et bryst. Disse cellekultur-modeller vil blive anvendt i stedet for forsøgsdyr i de basale studier af brystkræft og i vurderingen af nye behandlingsterapier. Cellekultursystemer af denne art er lette at udbrede til andre forskere, og professor Louise Jones og Dr. Deborah Holliday, som står bag projektet, venter sig meget af denne alternative metode til forsøg på dyr.

	Ny metode skal afløse stærkt lidelsesvoldende dyreforsøg
Pneumocystis jirovecii er navnet på en smitsom svamp, som især vokser i lungerne hos mennesker med lavt immunforsvar, og som medfører lungebetændelse. Lidelsen ses ofte hos Aids-patienter. I studiet af denne lidelse er det endnu ikke lykkedes at dyrke bakterien i en cellekultur, og forskningen har i stedet fokuseret på forsøg med rotter og mus, som man har smittet med en lignende, men anden svampeform.

Svampen, som resulterer i en form for lungebetændelse hos dyrene, dyrkes i lungerne på dyr, hvis immunsystem er blevet svækket - enten med medicin eller ved genmanipulation. Dyrene bruges som levende ”rugemaskiner” for den farlige svamp, som er blevet podet i dyrenes lunger. Som svampen breder sig, får dyrene tiltagende besvær med at trække vejret. Når dyrene til sidst udvikler lungebetændelse, er de alvorligt syge, og gennemgår i denne fase store lidelser, inden de slås ihjel. På University College i London er tre forskere gået i gang med et projekt, som skal blive den første såkaldte reagensglasmetode til dyrkning af humane patogener (sygdomsudløsere), som skal erstatte forsøgene på smittede dyr med svækket immunforsvar. Forsøgsprojektet undersøger både kort- og langtids cellekulturmetoder, idet der anvendes donerede lungeceller fra smittede patienter. Resultaterne fra projektet kan revolutionere forskningen indenfor dette felt – en forskning, som alt for længe har fokuseret på de forkerte arter.